Topdanmark A/S

Fyringssæsonen er startet – minimér risikoen for brand

Del
Nu starter fyringssæsonen, og det betyder flere brande i landbrugene i vintermånederne. Men der er meget, som du kan gøre selv for at undgå brand i dit landbrug og den ubehagelige oplevelse, en sådan er.
Undgå brand i fyrrummet i fyringssæsonen. Foto: Colourbox.
Undgå brand i fyrrummet i fyringssæsonen. Foto: Colourbox.

Fyringssæsonen er så småt i gang, og dermed er risikoen for brand også forværret. Men du kan gøre meget selv for at undgå en brand, oplyser forsikringsselskabet Topdanmark, der forsikrer en stor del af de danske landmænd.

At miste sin bolig, sit hjem, sine dyr og måske hele sin stald på grund af en brand er en frygtelig oplevelse, som ingen har lyst til at opleve. Men det sker desværre for nogle.

”Det økonomiske aspekt af en brandskade skal Topdanmark nok sørge for, det er vores opgave. Men den traumatiske oplevelse og alt det bøvl, der kommer som følge af en brand, rammer dem der bor på ejendommen,” siger Gunnel Andersson fra Topdanmarks landbrugsafdeling.

Undgå brand i fyrrummet
For at undgå brand i dit fyr og fyrrum er der flere forebyggende tiltag, som du selv kan gøre. Biobrændselsfyring (pillefyr, flisfyr, kornfyr, brændeovne og pejse) er den hyppigste brandårsag blandt landbrugskunder.

Cika 35 procent af alle de brande Topdanmark får anmeldelser om, er opstået i eller omkring et biobrændselfyr. Som oftest er der sket en tilbagebrand i et stokerfyr. Derfor opfordrer Topdanmark til, at fyret er sikret mod tilbagebrænding, og at man sørger for, at sikringen er funktionel og i orden.

Alle biobrændselfyr kan brande
Gunnel Andersson fortæller: ”Heldigvis ser vi en høj standard af sikkerhed i fyrrummene, så de fleste brande begrænser sig hertil. Men et udbrændt fyr giver store problemer og meget besvær, fx med at få varme i huset. Derudover har du efter en brand et fyrrum, som skal restaureres, før det kan tages i brug igen.”

Jf. Topdanmark så har alderen på fyret ingen betydning for, om det brænder eller ej. De ser alle typer af biobrændselfyr gå op i røg – nye som gamle.

Det vigtigste for at undgå brand i fyret er at rengøre og servicere sit fyr jævnligt. Fyret bør rengøres mindst en gang om ugen og serviceres mindst en gang om året. Sørg også for, at asken ved rengøringen bliver håndteret på en sikker måde. Gløder kan ”leve” længe i asken. Brug for eksempel en stålspand med låg til at opbevare asken, til du er sikker på, at der ikke er flere gløder.

Et fyrrum er et fyrrum – ikke et frostfrit oplag
Selvom det er fristende at opbevare diverse ting i fyrrummet, fraråder Topdanmark det på det kraftigste. Fyrrummet skal være rent og ryddeligt, og ikke en opbevaringsplads for maling eller væsker, vådt arbejdstøj eller børnenes flyverdragt der hænger til tørring, vinterstøvler eller andet brændbart. Tænk over hvad du sætter ud i fyrrummet og husk på, at det er en sikkerhedsforanstaltning og ikke et opbevaringslager.  

Brændeovne og pejse

Brændeovne og pejse er rigtig hyggelige i en kold tid, men de udgør også en stor brandrisiko. Utætte skorstene, en gnist der skyder, håndtering af asken og ikke mindst tøj og andet brandbart for tæt på, er sædvanlige brandårsager, som de ofte oplever hos Topdanmark. Da der ikke er noget fyrrum som begrænser ilden, ender de brande oftest med at hele hjemmet går tabt. Derfor er det vigtigt at tænke sig om en ekstra gang, når man har en brændeovn eller pejs derhjemme.  

FAKTABOKS:

Gode råd om biobrændsel

  • Placer aldrig brændbart materiale og væsker i fyrrummet
  • Hold fyrrummet rent og ryddet – selvom det er fristende at tørre tøj på fyret
  • Hav en tilkoblet vandslange ved fyrrummet
  • Hav en ildslukker ved fyrrummet
  • Døren til fyrrummet skal være lukket
  • Pas på gløderne når du fjerner aske. Det gælder både fyr og brændeovn. Gløderne kan ’leve’ længe i asken. Brug fx en askespand af stål med låg

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Undgå brand i fyrrummet i fyringssæsonen. Foto: Colourbox.
Undgå brand i fyrrummet i fyringssæsonen. Foto: Colourbox.
Download

Information om Topdanmark A/S

Topdanmark A/S
Topdanmark A/S
Borupvang 4
2750 Ballerup

https://www.topdanmark.com/

Følg pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Topdanmark A/S

Topdanmark får godkendt køb af Dansk Sundhedssikring27.10.2023 09:25:17 CEST | Pressemeddelelse

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har uden betingelser godkendt Topdanmarks køb af Oona Health A/S med datterselskaber, inklusive Dansk Sundhedssikring der er det største og mest kendte selskab. Dermed er den sidste af tre myndighedsgodkendelser på plads, og Topdanmark forventer, at handlen bliver endeligt gennemført den 1. december 2023. ”Vi er nu klar til at gennemføre købet og indfri ambitionen om at skabe en markedsledende position inden for sundhedsløsninger til danskere og danske virksomheder. Det er en position, der flugter med Topdanmarks strategi om at være et fokuseret skadesforsikringsselskab, der skaber lønsom vækst i kerneforretningen,” siger Peter Hermann, adm. direktør i Topdanmark. Som en naturlig konsekvens af ejerskabet vil Topdanmarks regnskaber fremover omfatte selskabernes samlede finansielle resultater. Forventningerne til præmievæksten i Topdanmark-koncernen for 2023 opjusteres derfor til over 2,5 procent i forlængelse af købet af Oona Health A/S, og Topdanmarks

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye