DI - Dansk Industri

Fynske virksomheder sætter erhvervspolitik på dagsorden til Europa-Parlamentsvalget

Del
Der er mindre end én måned til at danskerne skal bestemme, hvem der skal sætte den politiske kurs i Europa-Parlamentet de kommende fem år. For dansk erhvervsliv – og især fynsk erhvervsliv – er EU afgørende for vækst og beskæftigelse. Derfor har DI Fyn samlet seks spidskandidater til Europa-Parlamentet i en valgbus, der den 7. maj 2019 besøgte to stærke produktionsvirksomheder og en handelsskole på Fyn til debat om de emner, der optager danskerne mest.

Det er ikke kun hjulene på valgbussen, der kører. Det gør hjulene i dansk økonomi og erhvervsliv også. Virksomhederne er Danmarks og Europas vækstmotorer, hvilket Semantic A/S og Lars Broe Rustfrit Stål A/S ved Odense er gode eksempler på.

Begge virksomheder var både værter og deltagere i politiske debatter med kandidaterne Pernille Weiss (C), Nikolaj Willumsen (Ø), Mathias von Jessen (B), Asger Christensen (V), Christel Schaldemose (A) og Peter Kofod (O), hvor der blev stillet skarpt på erhvervspolitiske muligheder og udfordringer i EU.

- Handelsbetingelserne i EU er helt afgørende for danske virksomheders muligheder for handel og eksport. Det er meget vanskeligt at forestille sig et ligeså stærkt Danmark uden eksempelvis et stærkt indre marked i EU. Det er derfor enormt vigtigt, at politikerne også har erhvervslivet i tankerne, når de skal varetage danske interesser i EU, siger DI Fyns formand, Poul Strandmark.

Hos Senmantic A/S udgør eksport godt 75 pct. af forretningen, hvoraf en stor del afsættes til lande i EU. Lars Broe Rustfrit Stål A/S eksporterer ikke selv, men er, som underleverandør til en række virksomheder med eksport til EU, afhængig af gode handelsmuligheder og adgang til nye markeder og kunder.

- Et nært EU giver stærke virksomheder. Og stærke virksomheder giver stærke samfund. Fyn har begge dele, hvilket gør øen til et af de bedste steder i Danmark at drive virksomhed i. Derfor er det også utroligt positivt, at virksomhederne og politikerne går i dialog om, hvordan vi også i fremtiden kan sikre ikke blot et stærkt lokalsamfund, men også et stærkt Danmark, siger Poul Strandmark.

Det var ikke kun erhvervspolitik, der løb med opmærksomheden på valgbussens stoppesteder. Dagen sluttede af med politisk debat om blandt andet klima og miljø på Tietgen Business i Odense, hvor over 150 handelsskoleelever var samlet i skolens kantine for at høre politikernes bud på, hvordan EU kan indfri FN’s Verdensmål og bidrage til at løse klimaudfordringer.

- Eleverne på Tietgen Business var meget optaget af spørgsmål om klima og miljø. De unge har en vigtig stemme i debatten om EU, da det er dem, der skal sætte retningen for Danmark i fremtiden. Debatten i skolekantinen viste, at de unges og erhvervslivets ambitioner på det grønne områder langt hen af vejen matcher, siger Poul Strandmark.

Følg os på:

    

Kontakter

For yderligere kontakt DI’s presserådgiver Ditte Rieland Hansen, tlf.: 2246 7822, e-mail: dirh@di.dk eller Lars Holm Nielsen, tlf.: 20137756, e-mail: lhni@di.dk

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI Energis årsdag 2024: Nye grønne forbindelser for Danmarks energi i fremtiden19.4.2024 10:00:27 CEST | Presseinvitation

Vi kan ikke skabe en grøn omstilling i Danmark, hvis vi ikke kan transportere den grønne energi billigt, sikkert og effektivt. I takt med etableringen af mere vedvarende energi, er der også brug for en mere udbygget, robust og moderne energiinfrastruktur, som vil blive belyst og diskuteret i et dansk og internationalt perspektiv ved DI Energis årsdag den 25. april. Pressen er inviteret til at dække det hele.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye