Forsikring & Pension

Fynske og jyske kvinder og mænd har ulige pensioner

Del
Mænd har langt flere penge til alderdommen end kvinderne på Fyn og i Jylland, viser nye tal fra Forsikring & Pension. Derfor bør ægtefolk og samlevende være OBS på pensionen på Pensionsdagen på søndag.

På Fyn og i Jylland der også stor forskel på, hvad kvinder og mænd har sparet sammen i pension, selvom de sparer lige store andele op af deres løn. Det skyldes stor ulighed i lønniveau. I Nordsjælland, Østsjælland og forstæderne til København er kvinder og mænds pension mest ulige, mens bornholmske, københavnske og sjællandske kvinder og mænd er de mest lige.

Når fynboer og jyder efter et endt arbejdsliv skal bruge af deres pensionsopsparing, er der forskel på, hvor mange penge mænd og kvinder har at leve for i forhold til andre regioner. I Sydjylland udgør kvindernes formuer kun 75 procent af mændenes. I Øst- og Vestjylland udgør formuen 76 procent af mændenes. I Nordjylland 78 procent, og på Fyn er det 81 procent. Og det på trods af, at mænd og kvinder sparer omtrent den samme procentdel af lønnen op til pension.

Det viser nye tal fra Forsikring & Pension op til Pensionsdagen på søndag. Den dag skifter vi til vintertid og får dermed en ekstra time i døgnet. Pensionsbranchen opfordrer alle danskerne til at bruge den ekstra time på at få styr på deres pensionsordninger. Kvinder og mænd, der bor sammen, kan bruge døgnets ekstra time på at få styr på, om manden evt. kan betale noget af sin pension til kvinden. 

- Det kan få alvorlige konsekvenser for kvinderne, hvis de ikke er klar over, at de halter efter deres ægtemand. Specielt hvis de bliver skilt, kan de risikere at få en lavere levestandard end deres partner, siger Anne Seiersen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Store forskelle i løn

Det danske pensionssystem ligestiller dog kønnene. Det fremgår af tal fra Forsikring & Pension.Jyske mænd og fynske kvinder indbetaler nemlig i gennemsnit 11,2 procent af deres løn til deres pensionsopsparing. 

- Forskellen i pensionsformuerne skyldes lønforskelle mellem mænd og kvinder. Dertil kommer, at vi ofte ser, at det er kvinderne, der tager barsel og går på deltid. Mange indbetaler ikke til pension under barsel, og når man er på deltid, indbetaler man typisk mindre til pension, siger Anne Seiersen.

Hun opfordrer derfor ægtefæller og samlevende til sammen at tjekke deres pensionsordning. Og går kvinden med planer om barsel eller nogle år på deltid, er det vigtigt at overveje, om man i fællesskab i en periode skal indbetale mere på kvindens pensionsordning.

- Det er vigtigt, at kvinderne har styr på, hvad det koster på pensionskontoen, hvis de ikke indbetaler i en længere periode. På Pensionsmåler.dk kan man nemt beregne, hvor meget det går ud over pensionen at gå på deltid eller barsel, siger Anne Seiersen.

På PensionsInfo.dk kan man nemt få et overblik over, hvad man kan få udbetalt, når man går på pension.

Kontakter

Pressetelefonen Forsikring & Pension
41919101

Vedhæftede filer

Links

Information om Forsikring & Pension

Forsikring & Pension
Forsikring & Pension
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup

41919101http://www.forsikringogpension.dk

F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension

F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger18.4.2024 07:02:42 CEST | Pressemeddelelse

Klimaforandringernes voldsomme vejr har kostet danske boligejere oversvømmede boliger for milliarder. Nu foreslår F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – at udvide bolig-job-ordningen til at gælde for forebyggende klimaforbedringer af private hjem. Forslaget er blot ét af mange i branchens netop offentliggjorte bud på en samlet plan for klimasikring på nationalt, kommunalt og privat niveau.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye