Fynske kommuner deler sig i Lokalt Erhvervsklima 2019 – Middelfart på vej mod top tre.

- Det er jo rigtig positivt, at der fortsat er fire fynske kommuner, som ligger så flot i målingen. Det viser stor vilje til at skabe gode vilkår for erhvervslivet og dermed et godt grundlag for arbejdspladser og skatteindtægter. Det er til gengæld lidt ærgerligt at se de fire andre fynske kommune stå i stampe – eller endda bevæge sig ned af ranglisten. Jeg vil opfordre dem til at søge inspiration hos deres fynske kommunekolleger, så Fyn samlet set kan blive et rigtig godt sted at drive virksomhed, siger Poul Strandmark, formand for DI Fyn.

Nyborg og Assens helt i top på sagsbehandling

Assens Kommune ligger på trods af en lille tilbagegang flot som nummer 23. Kommunen får en rigtig fin overordnet vurdering af erhvervsvenlighed, som ligger over landsgennemsnittet. Den flotteste placering er i kategorien ’Kommunal sagsbehandling’, hvor kommunen rykker 9 pladser frem og ender på en imponerende 5. plads.

Også i Nyborg, som lander på en fin 10. plads i den overordnede måling, er det kategorien ’Kommunal sagsbehandling’, som peger i en positiv retning. Den østfynske kommune bevæger sig hele 40 pladser frem og går fra nummer 52 til nummer 12. Kommunens absolut bedste placering er dog inden for kategorien ’Information og dialog’, hvor det bliver til en imponerende 3. plads – en plads frem fra nummer 4 i 2018.

- Det er tydeligt, at der er en række af de fynske kommuner, som virkelig er gode til at skabe en effektiv og brugerorienteret sagsbehandling. Det kan vi godt være stolte af her på Fyn, og jeg synes, at de øvrige kommuner skulle lade sig inspirere, så det virkelig bliver til en styrke for øen, siger Poul Strandmark, formand for DI Fyn.

Nordfyns Kommune ryger ud af top ti og lander på en 12. plads i DI’s Lokalt Erhvervsklima

Nordfyns Kommune lavede et imponerende hop i 2018 fra en 48. plads til nummer 4 i DI’s undersøgelse af det lokale erhvervsklima. Og på trods af en tilbagegang på 8 pladser i år ligger kommunen på en meget fin 12. plads.

Kommunen er især god til at levere kompetent og hurtig sagsbehandling og til at have en god dialog med virksomhederne både på politisk og administrativt niveau.

- Det er skøn nyhed, at Nordfyns Kommune forbliver i top 20 og dermed er blandt de 3 bedste kommuner på Fyn, siger Poul Strandmark, og fortsætter.

- Nu handler det om at fastholde det høje niveau og om at lade andre fynske kommuner søge inspiration til at gøre det lige så godt som Nordfyn.

På uddannelsesområdet ligger kommunen dog meget lavt i rangeringen blandt de 93 kommuner i undersøgelsen. En 80. plads bliver det til – og det er især de kommunale folkeskolers samarbejde med virksomhederne, som trækker ned.

Letbanekaos forstærker problemer med infrastruktur i Odense

Øens største by, Odense, har udfordringer med transport og infrastruktur. Mens kommunen i den samlede måling af det lokale erhvervsklima igen i år lander på en 72. plads, bliver det til en rigtig træls 88. plads i kategorien infrastruktur og transport. Vurderingen af det kommunale vejnet trækker især ned sammen med den kommunale kollektive trafik, hvilket måske ikke er så overraskende i lyset af de problemer, som letbanebyggeriet skaber i byen.

Det er dog ikke hele forklaringen på, at Odense Kommune på dette område ligger lavere end landsgennemsnittet – også når det gælder den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden. I kategorien ’Kommunal sagsbehandling’ ligger kommunen som nummer 87, og i kategorien ’Skatter, afgifter og gebyrer’ bliver det til en 79. plads, ligesom Odense i kategorierne ’Brug af private leverandører’ og ’Arbejdskraft’ også ligger i den tunge ende. Dog oplever virksomhederne, at kommunens indsats for at opfylde virksomhedernes behov for kvalificerede medarbejdere er blevet større.

Der er også andre lyspunkter i målingen. Kommunens image rykker 7 pladser frem til nummer 23, og information og dialog med kommunen rykker fra 71 til 50.

- Odense har nogle udfordringer, det må vi se i øjnene. Men jeg synes også, at vi oplever en velvilje til at forbedre tingene, og det er jo rigtig godt at se, at dialogen med og information fra kommunen går i den rigtige retning. I forhold til at gøre blandt andet sagsbehandlingen mere smidig, så vil jeg opfordre Odense til at søge inspiration hos sine fynske kolleger, siger Poul Strandmark, formand for DI Fyn.

Udfordringer for Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde kommuner

I den tunge ende af DI’s Lokalt Erhvervsklima-måling ligger de to sydfynske kommuner og Kerteminde. Alle 3 går tilbage og lander i 70’erne på ranglisten. Det er især den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden, som trækker kommunerne tilbage. Men når det gælder kategorien ’Uddannelse’, så rykker alle 3 kommuner minimum 30 pladser frem. Det er især de kommunale folkeskolers samarbejde med virksomheder, som får et langt bedre skudsmål.

- Det er rigtig glædeligt, at Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Kerteminde går frem i forhold til uddannelse. Det er jo ekstremt vigtigt, at der er fokus på uddannelse og at skabe kendskab til de muligheder, virksomhederne tilbyder fremtidige medarbejdere, lærlinge og elever. Men det er selvfølgelig ærgerligt, at kommunerne går tilbage på en lang række andre punkter. Jeg synes, vi skal være optimistiske og tro på, at de 3 kommuner lader sig inspirere af de andre fynske kommuner, så de gør det bedre næste år, siger Poul Strandmark, formand for DI Fyn.

Udover uddannelse får Svendborg Kommune en god placering i kategorien ’Skatter, afgifter og gebyrer’ (40). Faaborg-Midtfyn lander på en fin 21. plads i kategorien ’Brug af private leverandører’, som afspejler tilfredshed med udbudsprocessen og kommunens niveau for konkurrenceudsættelse. Til gengæld ligger Faaborg-Midtfyn helt i bund på ’Arbejdskraft’ (90), hvor jobcentrenes samarbejde med virksomhederne får hug. Svendborg ender også i bunden i denne kategori med en 80. plads – mens Kerteminde gør det langt bedre og lander på en 45. plads.

FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2019

• DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2019, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 10. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
• 7.332 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 370.000 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 20 pct. af den private beskæftigelse.
• Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
• Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
• 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.

Følg Dansk Industri på: