DI Fyn

Fyn mister borgere og arbejdskraft

Del

Frem til 2045 får Fyn næsten fire procent færre borgere i den arbejdsdygtige alder fra 20-64 år. Og langt færre i områdets landkommuner. Det er trist for livet og dynamikken især i landkommunerne – og det giver mindre arbejdskraft til virksomhederne, der allerede mangler medarbejdere. Kun Odense Kommune har vækst i antal borgere.

I de seneste mange år er der blevet flere danskere, men desværre gælder det ikke for landområderne. Og den dårlige nyhed for Fyn er, at det kommer til at fortsætte. Fra 2020 til 2045 vil antallet af personer i alderen 20-64 år falde med næsten fire procent viser den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. Værst ser det ud i kommunerne langt fra en større by, og kun i Odense Kommune vil den fynske arbejdsduelige befolkning stige.

- Det burde godt nok få alarmklokkerne til at ringe rundt omkring på rådhusene. Hvis virksomhederne ikke kan få arbejdskraften på Fyn, risikerer vi jo, at de vender sig mod andre egne af landet, hvor der er vækst i arbejdsstyrken, siger formand for DI Fyn Poul Strandmark.

Udviklingen ser især kritisk ud for en række fynske kommuner, som i perioden frem til 2045 falder med over ti procent i antallet af borgere mellem 20 og 64 år. Det gælder Assens, Langeland, Nyborg og Ærø kommuner. Fyn er dog ikke en af de hårdest ramte landsdele – det ser flere steder i Jylland og på Sjælland værre ud.

- Der er ingen tvivl om, at udviklingen bliver en udfordring både for kommunerne som arbejdsgiver og for os i erhvervslivet. Man kan håbe, at den teknologiske udvikling og fortsatte produktivitetsudvikling kan afhjælpe nogle af udfordringerne. Og så er vi nok også nødt til at sikre at vores infrastruktur på Fyn gør det muligt for medarbejdere let at komme rundt på øen, siger Poul Strandmark.

Eneste kommuner på Fyn, som kan forvente en positiv befolkningsudvikling, er Odense Kommune.

Men inden for hver enkelt kommune vil borgerne samle sig om det lokale kraftcenter, den største by. Kraftigst i byer på mellem 20.000 til 50.000 indbyggere. Der sker en såkaldt urbanisering på lokalt niveau, altså vi klumper os sammen i byer rundt om i landet. Der er allerede nu en positiv udvikling i de store provinsbyer – og ifølge DI fortsætter den.

- Heldigvis bor de fleste fynboer trods alt ikke så langt fra en større by, og hvis vi så også kan sikre, at den digitale infrastruktur er på plads og gerne lokale uddannelsescampus til studerende, så kan der også i 2045 være liv ude på landet, siger Poul Strandmark.

På landsplan sker den største befolkningstilvækst til de store byer som København, Aalborg og Aarhus. Væksten i København og Frederiksberg kommer dog ikke længere fra tilflytning fra de andre kommuner – den kommer udelukkende fra mange fødsler, indvandring og stigende levealder. I Aarhus og Aalborg var der indtil 2020 stadig nettotilflytning.

Udvikling i antallet af personer i alderen 20-64 år

Udvikling i 20-64 årige fra 2020 til 2045

Område

Antal, 1.000 personer

Udvikling i pct.

Fyn

-11,2

-3,9

Assens

-2,5

-11,5

Faaborg-Midtfyn

-1,4

-5,1

Kerteminde

-1,1

-8,9

Langeland

-1,0

-15,5

Middelfart

-0,2

-1,0

Nordfyn

-1,4

-8,8

Nyborg

-2,0

-12,0

Odense

0,8

0,6

Svendborg

-1,7

-5,5

Ærø

-0,6

-19,5

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fra Poul Strandmark via DI’s pressekoordinator Lars Bøgeskov på 2236 3138

Information om DI Fyn

DI Fyn
DI Fyn



For yderligere information om DI Fyn:

Chefkonsulent Steen Høygaard
Mail: sth@di.dk 
Tlf. 7216 0124, mobil 2566 6317

Chefsekretær Lissen Svellov
Mail: lsb@di.dk
Tlf. 3377 3702

Følg pressemeddelelser fra DI Fyn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Fyn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum