Fyldte fly, nye ruter – feriehungeren er til at mærke i Billund Lufthavn
19.7.2021 10:32:40 CEST | Billund Lufthavn | Pressemeddelelse

2019 var rekordernes år i Billund Lufthavn, men selv i et Corona-år kan man ikke se bort fra succeserne. I samarbejde med flyselskaberne sprøjter det ud med nye ruter, og Bologna er den 8. nye rute ud af de 16 nye ruter, der er planlagt til at åbne de næste par måneder.
Billund Lufthavn er Vestdanmarks største og mest foretrukne lufthavn, og det medfører, at vestdanskerne allerede nu kan flyve til 75 procent af de destinationer, der blev fløjet til i 2019.
– Genåbningen med det europæiske Corona-certifikat har virkelig åbnet verden op for danskerne igen. Der er både trang og mod til at rejse igen, og det kan vi mærke i terminalen og på platformen, hvor gamle ruter genåbner og nye ruter bliver hele tiden tilføjet på destinationskortet. Senest i går kunne vi byde velkommen til Ryanairs nye rute til Bologna, fortæller Mads Bisp Agersnap, presseansvarlig i Billund Lufthavn og fortsætter:
– Billund Lufthavn ligger lige i hjertet af Jylland, hvilket gør os til den mest foretrukne lufthavn, fordi klart størstedelen vestdanskerne på Fyn og i Jylland har hurtigst adgang hertil. Det er én af de store årsager til, at vestdanskerne allerede nu har mulighed for at flyve til 75 procent af de samme destinationer fra Billund Lufthavn, som vi havde i 2019. Til oktober forventer vi, at procentsatsen er steget til over 80 procent.
Billund Lufthavn er tæt på 2019-rekorder
Selvom 2019 på mange måder kan virke som langt væk, så minder flere af tallene fra lufthavnen meget om nogle af rekorderne derfra: Antallet af de rejsende stiger hele tiden, og der er endda vækst på flere populære rejsemål.
– Alle flyene fra lufthavnen er fyldte, og belægningsprocenterne minder meget om de rekordhøje belægninger, der var i 2019. Faktisk mangler vi kun omkring fire procentpoint få at nå de samme belægningsprocenter, som vi havde i sommeren 2019, siger Mads Bisp Agersnap og fortsætter:
– I sidste uge (uge 28) var 53 procent af lufthavnens afgående passagerer vendt tilbage i forhold til samme uge i 2019. Ser vi kun på chartertrafikken, er vi helt oppe på 70 procent. Lige nu flyver der faktisk samme antal passagerer eller endda flere til danskernes favorit rejsemål som f.eks. Kreta, Mallorca, Rhodos, Malaga, Barcelona og Cypern fra Billund sammenlignet med 2019.
Fakta: Kom i god tid
Billund Lufthavn har en ’rød, gul og grøn’-service, så du nemt kan planlægge din afrejse. På bll.dk kan man se dagens og morgendagens flyafgange, og ved siden af hver flyafgang er der en farvet cirkel, der giver en indikation om, hvornår du skal komme til lufthavnen. Farverne betyder:
Grøn: mindre travlt, kom til normal tid
Gul: Travlhed, kom i god tid
Rød: Stor travlhed, kom mindst en halv time tidligere, end du ellers havde gjort
Kontakter
Mads Bisp AgersnapPR Manager
Tlf:30165877mbp@bll.dkBilleder
Information om Billund Lufthavn
Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn
Massiv vækst i Billund: Norwegian kickstarter hidtil største satsning i Vestdanmark28.3.2026 13:33:58 CET | Pressemeddelelse
Med ni nye direkte ruter og en næsten tredobling af rutenetværket cementerer flyselskabet Norwegian i dag sin position som en nøglespiller i Vestdanmark. Udvidelsen, der i dag blev markeret i Billund Lufthavn, sikrer markant bedre forbindelser til både Sydeuropas ferieperler og populære storbyer som London og Edinburgh.
For første gang i Billund Lufthavns historie: Direkte rute til Napoli2.3.2026 16:20:16 CET | Pressemeddelelse
Vinteren går på hæld, og sommerprogrammet står for døren i Billund Lufthavn. Det betyder nye direkte ruter – heriblandt en historisk nyhed: For første gang nogensinde får Billund Lufthavn en direkte ruteforbindelse til Napoli.
Luftfragt åbner året stærkt i Billund Lufthavn2.2.2026 14:18:32 CET | Pressemeddelelse
Luftfragten i Billund Lufthavn fik en god start på 2026. I januar steg mængden af fragt med 14 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Væksten gælder både eksport og import.
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten2.1.2026 15:53:05 CET | Pressemeddelelse
Byggeriet igangsættes i foråret 2026 – de nye faciliteter styrker lufthavnens konkurrenceevne som et af Nordeuropas største centre for luftfragt
Nyt millionbyggeri styrker luftfragten i Billund Lufthavn2.1.2026 15:46:18 CET | Pressemeddelelse
80 mio. kr. til ny cargo-terminal: Billund Lufthavn og HT Transport udvider kapaciteten. Byggeriet går i gang i foråret 2026 og styrker lufthavnens position som et af Nordeuropas største centre for luftfragt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

