Fyld slikskålen op med hjemmelavet slik
6.10.2020 08:00:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

Slik hører sig til, når der skal hygges. Eller når køreturen varer mere end en time. Eller når verden driller, og humøret er skidt. Der er altid en anledning til at spise slik, og danskerne gør det i stor stil. I gennemsnit spiser vi 6,6 kilo slik per person om året i Danmark. Og al den slik kan vi selv lave og dermed gøre processen med at fremstille det til en del af hyggen. Det er Martin Wieses mission at få os til at lave vores egne lækkerier uden e-numre, så vi spiser bedre slik.
Med ingredienser, der findes i de fleste almindelige supermarkeder og redskaber, der findes i de fleste husholdninger, tryller Martin Wiese alt fra spejlæg, juleskum, vingummi og karameller frem. Han fortolker velkendte klassikere, kommer med bud på juleslikket og har også nogle lidt sundere varianter, som vi med god samvittighed kan spise om mandagen. I alt leverer Martin Wiese 60 opskrifter, der vil begejstre både små og store og samle dem om et fælles projekt i køkkenet. For det behøver jo ikke kun være når julekonfekten skal laves, at man samles om at lave søde sager. Det er også en oplagt familieaktivitet i den kommende efterårsferie.
Martin Wiese har fået sin store passion for madlavning med hjemmefra. Både mor, far og brødre holder af at lave mad fra bunden med gode råvarer, og selv om Martin i mange år foretrak forretter frem for desserter, så har han nu fundet sin plads i det søde køkken. Han nyder at forkæle andre med en lækker dessert, et stykke chokolade til kaffen eller en slikpose.
Fakta om bogen:
Titel: Hjemmelavet slik
Forfatter: Martin Wiese
Fotograf: David Bering / Montgomery
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740665109
Sidetal: 156
Vejl. pris: 249,95 kr.
Udgivelsesdato: 6. oktober 2020
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
En forstadsfortælling om AGFs magiske mesterskab15.6.2026 09:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Christian Henriksen er døbt, opvokset, konfirmeret og stadig bosiddende i Vejlby, en forstad til Aarhus. Og så banker hans hjerte for AGF. Da Vejlby vækkede De Hviie er hans personlige, humoristisk og ærlige betragtninger om det magiske mesterskab, der blev vundet på det stadion, hvor han selv har spillet.
Fortællingen om AGFs vej til mesterskabet2.6.2026 10:17:54 CEST | Pressemeddelelse
Ingen havde set det komme, at AGF skulle tage guldet og kåres som dansk mester 2026. Heller ikke de tre sportsjournalister, der nu er aktuelle med bogen Hvidt guld – fortællingen om det første AGF-mesterskab i 40 år.
Er den amerikanske præsident hævet over loven?13.5.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hævet over loven – Højesteret og magten i USA beskriver USA-ekspert og advokat med bestalling i Washington D.C, Ruben Toft Sindahl, USA’s højesterets fald fra en højt respekteret institution til noget, mange opfatter som et politisk teater.
Therese Bohman skriver om kunst, skyld og sandhed12.5.2026 14:26:27 CEST | Pressemeddelelse
Sandhedsbjerget er titlen på Therese Bohmans seneste roman, der nu udkommer på dansk. Det er en roman om et liv præget af store tab og søgen efter livets mening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

