Furesøs budgetforslag i høring indtil 18. september

For at sikre balance i budgettet vil det være nødvendigt i Furesøs samlede budget at spare i størrelsesordenen 50 mio. kr. i 2023 og 75 mio. kr. i 2024. Det skyldes i høj grad, at Økonomitaftalen mellem KL og regeringen ikke kompenserer kommunerne fuldt ud for stigende udgifter på en række områder: Flere børn og ældre; stigende udgifter til voksenhandicap og specialtilbud til udfordrede børn; samt stærkt stigende energipriser. Herudover oplever Furesø i disse år stærkt stigende udgifter til flere førtids- og seniorpensionister.
”Det er afgørende, at vi har balance i Furesøs økonomi. Når vi oplever så store udgiftsstigninger, og vi ligesom øvrige kommuner ikke kompenseres for dem, er vi nødt til at spare. Vi må være ærlige at sige, at besparelserne vil kunne mærkes af borgerne på serviceniveauet og også påvirke medarbejderne i kommunen. Samtidig med besparelserne skal vi udvikle kommunen og finde nye løsninger sammen med borgere, foreninger og virksomheder, så vi på den længere bane kan bremse udgiftsstigningerne på de forskellige velfærdsområder. Det er ikke en let opgave, men det er den opgave, vi har”, siger borgmester Ole Bondo Christensen (A).
Udkast til budgetaftale
Budgettet er i høring fra den 2. september til den 18. september 2022. I høringsmaterialet er også vedlagt et første udkast til en budgetaftale, hvor man kan læse mere om ambitionerne for det gode børneliv, hvor færre børn og unge mistrives og får brug for specialtilbud. Der er også fokus på, hvordan Furesø kan lykkes med af fastholde dygtige velfærdsmedarbejdere og rekruttere nye samt om byrådets ambition om at afbureaukratisere og reducere regler og forretningsgange, der tager ressourcer fra den borgernære service.
Borgermøde om budgettet den 14. september
Onsdag den 14. september afholdes der borgermøde på Furesø Rådhus kl. 19-21. Man skal tilmelde sig borgermødet på forhånd, og man kan ved tilmeldingen markere, om der er bestemte områder, man er særligt interesseret i at få drøftet. Så vil der blive taget hensyn til dette under selve arrangementet.
”Jeg håber, mange vil engagere sig i løbet af høringsperioden. Vi har i byrådet en bunden opgave i forhold til at sikre balance i budgettet, men det skal ske i en god dialog med borgerne. Vi skal også fremover være en god kommune at leve i for børn, unge og ældre, og en god kommune at arbejde i for vores dygtige medarbejde. Det kræver, at vi i byrådet lytter før, vi træffer de nødvendige beslutninger”, siger Ole Bondo Christensen.
Tid og sted for borgermødet:
Borgermødet om budgettet afholdes onsdag den 14. september kl. 19-21 i Multisalen. Man skal tilmelde sig borgermødet på forhånd, og man kan ved tilmeldingen markere, om der er bestemte områder, man er særligt interesseret i at få drøftet. Man kan tilmelde sig på www.furesoe.dk/borgermoeder.
Find budgetforslaget og besparelseskataloget på www.furesoe.dk/hoeringbudget2023
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Liv, fællesskab og handel skal sikres på Værløse Bymidte10.7.2025 10:56:49 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vil fremtidssikre Værløse Bymidte: Udkastet til en ny rammelokalplan, der nu er sendt i høring, skal sikre, at den kommende udvikling udføres med fokus på kvalitet og helhed.
Ny ældrelov: En mere personlig og sammenhængende pleje8.7.2025 09:36:23 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli trådte en ny ældrelov i kraft. Fremover planlægges hjælpen til Furesøs ældre borgere ud fra deres hverdag og behov, de vil blive mødt af velkendte ansigter i faste teams, og så vil indsatsen altid søge at gøre den ældre borgere så selvhjulpen som mulig.
Furesø Kommune opfylder mål for genanvendelse af affald30.6.2025 15:05:05 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune har et år før tid nået mål for reel genanvendelse af husholdningsaffald. Desuden er tendensen, at mængden af affald fra husholdninger ikke længere stiger.
Furesø Kulturskole lancerer Kulturpakker til kommunens dagtilbud og skoler23.6.2025 10:47:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole blev en realitet i 2024, da Farum Billedskole blev lagt ind under Furesø Musikskole, og har siden kunnet tilbyde en bred vifte af hold og aktiviteter for børn og unge indenfor kunstneriske og musiske fag. Nu lancerer Kulturskolen et nyt program med tilbud til skoler og dagtilbud under navnet Kulturpakker.
Faglighed og omsorg i højsædet: Kvalitet og nærvær i Børnehuset Vingesus19.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Børnehuset Vingesus i Furesø Kommune starter relationen mellem barn og dagtilbud ikke ved lågen – den begynder hjemme i stuen. Her møder pædagoger og forældre hinanden for første gang, og et spirende tillidsbånd bliver skabt. Det er ikke bare en gestus – det er en grundsten i den pædagogiske tilgang, hvor tryghed, respekt og ægte nysgerrighed på barnet er i centrum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum