Furesøs borgere siger ja tak til vaccination
18.6.2021 13:26:09 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Stort set alle borgere over 65 år er nu vaccineret i Furesø. Blandt borgere fra starten af 50 årsalderen og opad, har mere end 9 ud af 10 modtaget første stik. Nu viser nye tal, at yngre Furesø-borgere også takker ja til at blive vaccineret. Blandt borgere i 40’erne, der kun har modtaget invitation til vaccination for nyligt, har 75-88 procent i hver årgang modtaget første stik.
”Det er overvældende så godt, Furesøs borgere tager imod vaccinationen. Langt de fleste siger ja tak. Tidligere var det samarbejdet med vores praktiserende læger, der gjorde forskellen for vores ældste borgere, fordi det var nemt at blive vaccineret der. Men nu ser vi, at tilslutningen er i absolut top i alle aldersgrupper”, fortæller Anette Helt Hansen, områdeleder i Furesø Kommune.
Furesø Kommune har modtaget data fra Statens Serums Institut for borgere i aldersgruppen fra 1919-1975.
Blandt borgerne i årgang 1975 har 65 procent modtaget første stik. For årgangene 1974 og 1973 er tallene hhv. 75 og 77 procent. Blandt borgerne i årgang 1972 er 84 procent blevet vaccineret første gang.
Hvis man tager Furesøs befolkning under ét – børn, unge som gamle – er 54 procent vaccineret første gang, mens knap 30 procent er færdigvaccineret. I hele landet og i Region Hovedstaden er 47 procent blevet vaccineret første gang, mens 25-26 procent er færdigvaccineret.
Alle borgere over 16 år vil blive tilbudt vaccination mod COVID-19. Denne anbefaling er udvidet til 12-15-årige. Når borgere tilbydes vaccination, får de et brev fra Statens Serum Institut via e-Boks. Brevet indeholder information om hvor, hvordan og hvornår, man kan blive vaccineret. I takt med, at Danmark modtager flere vacciner, bliver flere og flere tilbudt vaccination.
Kontakter
Anette Helt Hansen, Områdeleder for ’Sundhed, Træning, Aktivitet og Rehabilitering, og Sundhedsfaglig Uddannelsesenhed’ i Furesø Kommune, tlf. 7216 4333.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

