Furesøs ansatte skal have coronapas
6.12.2021 11:49:59 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Så længe, corona defineres som en samfundskritisk sygdom, skal lærere, pædagoger, social- og sundhedsmedarbejdere og alle andre ansatte i Furesø Kommune have coronapas, når de er på arbejde. Det er samme krav, som stilles på statslige og regionale arbejdspladser og på mange private og kommunale arbejdspladser.
Lederne tjekker coronapasset mandag den 6. december eller første dag derefter, medarbejderen er på arbejde. Derefter bliver passet tjekket lejlighedsvist for eksempel ved smitteudbrud, ved arbejde med særligt sårbare borgere, ved tvivl eller andre årsager.
”Vi ønsker at passe på vores udsatte borgere og vores medarbejdere. Vi oplever stor ansvarlighed blandt medarbejderne. Derfor er vores udgangspunkt, at vi har tillid til, at alle vil leve op til kravet om at have et coronapas. Vi beder ikke medarbejderne om at vise coronapas hver gang, de møder på arbejde. Men for at komme godt i gang og sikre at alle er opmærksomme på kravet bliver alle bedt om at vise coronapas til sin leder mandag den 6. december. Derudover kan en leder bede om at se coronapas lejlighedsvist og efter behov”, siger kommunaldirektør Steen Vinderslev.
HovedMED, der er kommunens fælles samarbejdsorgan, har været inddraget i beslutningen og er enig i den.
”I HovedMED bakker vi fuldt op om en fælles løsning omkring kravet om coronapas for alle medarbejdere. Der er en god balance mellem tillid og nødvendigheden af, at vi sikrer os, at vi gør, hvad vi kan for at passe på borgerne og vores medarbejdere”, siger Jan Hanson, fællestillidsrepræsentant for pædagoger og næstformand i HovedMED.
Hvis en ansat ikke har et coronapas den 6. december, vil vedkommende blive bedt om at få det på plads inden næste arbejdsdag. Hvis man efterfølgende ikke har et coronapas, kan det medføre, at man bliver man sendt hjem uden løn.
Alle ansatte har i et brev i e-Boks fået besked om at skulle medbringe coronapas den 6. december.
Smitten stiger i Furesø Kommune. Derfor bliver alle medarbejdere også opfordret til at lade sig teste jævnligt. Furesøs medarbejdere, der er i konktakt med borgere gennem deres job på ældre- eller sundhedsområdet, skal fremover lade sig coronateste. Ugentligt, hvis de er vaccinerede og to gange ugentligt, hvis ikke de har fået mindst to stik.
Kontakter
- Jan Hanson, fællestillidsrepræsentant for pædagoger og næstformand i HovedMED, tlf. 6196 4005
Steen VinderslevKommunaldirektør
Center for Økonomi og Ressourcer, Jobcenter Furesø
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø Kulturskole satser på litteratur i nyt fritidstilbud19.6.2026 09:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole har siden 2024 været samlingspunkt for fritidstilbud indenfor musik, billedkunst og drama. Nu udvider kulturskolen med forfatterskole og litteraturværksted.
Udsatte børn i foreningslivet - Kan vi ikke gøre det bedre?9.6.2026 11:49:08 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal blive bedre til at invitere børn og unge i mistrivsel ind i foreningslivets fællesskaber. Det budskab ligger bag arrangement for foreningslivet mandag 15. juni med oplæg af DGI.
Tryg start for nye hænder: Introforløb styrker kvalitet og tryghed i ældreplejen8.6.2026 09:32:16 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt fælles introduktionsforløb for ufaglærte medarbejdere er et vigtigt skridt i arbejdet med at sikre høj kvalitet og trivsel i Furesøs ældrepleje. Hold 1 har allerede bestået de 8 dages introforløb, mens hold 2 netop har sat sig på skolebænken.
Tilsyn konkluderer: Børnene mødes af nærværende og fagligt dygtige voksne3.6.2026 14:01:52 CEST | Pressemeddelelse
I vinteren 2025-2026 blev der gennemført pædagogiske tilsyn i 16 kommunale dagtilbud i Farum og det særlige tilbud SIV. Det samlede billede viser et fagligt stærkt dagtilbudsområde, der understøtter børns trivsel, udvikling, dannelse og læring.
Kom og diskuter dilemmaer med politikere den 9. juni22.5.2026 13:06:45 CEST | Pressemeddelelse
Skal rabat til seniorer fjernes og kanaliseres til skoleområdet? Skal skolerne omlægge arbejdet, så flere børn kan blive en del af de almene fællesskaber? Skal Furesø have flere virksomheder og dermed flere indtægter til velfærd selvom, det kan betyde færre naturarealer? Furesø Byråd inviterer: Kom og diskuter dilemmaer den 9. juni. Det er første skridt i budgetprocessen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

