Furesø Kommune

Furesø styrker indsatsen mod socialt bedrageri og fejludbetalinger

Del
Et særligt team i Furesø Kommune arbejder for at forhindre fejludbetalinger og for at sikre, at offentlige ydelser går til de rette. I 2020 hentede de 2,1 mio. kr. tilbage i kommunekassen og fik ryddet op i uretmæssige udbetalinger. Det betyder, at op mod 6,4 mio. kr. undgår at lande i forkerte lommer i 2021.

I Furesø skal fejludbetalinger stoppes hurtigt, så borgere undgår store krav om tilbagebetaling. Samtidig skal løbende opfølgning sikre, at ydelserne går til de borgere, som har ret til dem. Siden 2019 har Jobcenter Furesø undersøgt henvendelser om socialt bedrageri fra både medarbejdere og borgere. Arbejdet bliver udført ud fra devisen om, at ingen uberettiget skal føle sig mistænkeliggjort, og at borgerne får de ydelser, de er berettiget til.

Det er så god en forretning for både borgere og kommune, at byrådet har besluttet at afsætte flere ressourcer til indsatsen. En ekstra kollega i kontrolgruppen styrker nu arbejdet yderligere frem mod 2022.

I 2020 sendte gruppen krav om tilbagebetaling af ydelser på i alt 2,1 mio. kr., og undersøgte, om kommunen havde udbetalt sociale ydelser til borgerne på et forkert grundlag. Målet er, at færre borgere vil blive mødt af et krav om tilbagebetaling, fordi de har fået ydelse ved en fejl. I 2021 løber besparelsen op i 6,4 mio. kr.

For Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv, er hovedargumentet for at styrke indsatsen at sikre, at kommunen udbetaler sociale ydelser til de, som reelt har behov for hjælp: ”Hvis det er let at snyde, er det svært for nogle at lade være, og vi har som kommune et ansvar for at sikre, at ydelserne går til de rette. Der er jo tale om penge, der tages fra den fælles kasse, som skal sikre vores borgere gode og trygge rammer i skolen, i daginstitutionen eller på plejehjemmet”.

God rådgivning et vigtigt redskab i kampen mod socialt bedrageri

Ud over at undersøge henvendelser har Kontrolgruppen til opgave at styrke jobcentrets rådgivning til borgere og virksomheder.

”Kontrolgruppen spiller en vigtig rolle i at rådgive om sociale ydelser. Vi skal være proaktive i forhold til rådgivningen, så alle kender deres rettigheder og oplysningspligt. Det gælder både ved den første henvendelse i jobcentret og andre steder i organisationen, men også i den løbende kontakt”, fortæller Lasse Michaelsen, leder for kontrolgruppen i Jobcenter Furesø.

 

Kontakter

Hasan Yilmaz (A)

Formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv; Medlem af Økonomiudvalget

Tlf:2145 0704hyi@furesoe.dk

Billeder

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

 

 

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

"Vi har lavet et Skovmus-pindsvin-blad!" - Legen er centrum i overgangen mellem børnehave og skole19.4.2024 10:19:21 CEST | Pressemeddelelse

En klar forårsdag i april tog 5 børnehavebørn fra Børnehuset Ryet til Hareskoven. De skal snart starte i Lille Værløse FFO. På skovturen mødtes de med børn fra andre børnehaver, som også skal starte i FFO’en. Turen i skoven var en del af et forløb, som hjælper børnene med at forberede sig på det nye, der venter, og give en tryg overgang fra børnehave til FFO og skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye