Furesø reagerer på stigende smittetal
11.9.2020 16:02:00 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Furesø Kommune er blevet en rød kommune på corona-landkortet. Smitten er et godt stykke over 20 smittede pr 100.000 borgere, og Styrelsen for Patientsikkerhed fortæller, at smitten er let spredt i hele kommunen. Styrelsen har ikke givet Furesø påbud endnu. Men nu tager Furesø Kommune selv nogle forholdsregler.
”Vi skal gøre alt for at minimere coronasmitten i Furesø. Lige nu er sygdommen i vækst i Furesø som i andre kommuner. Det er vigtigt, at vi alle tager ansvar og forebygger smittespredning. Vi skal holde afstand, have god hygiejne og blive hjemme, hvis vi har tegn på sygdom. Mange i Furesø smittes i privat regi. Derfor bør alle overveje, om man kan udsætte sociale sammenkomster med mere end 50 personers deltagere”, siger Ole Bondo Christensen (A), Furesøs borgmester.
Flere virtuelle møder med kommunen
Furesø Kommune tager selv en række forholdsregler for at mindske smittespredningen. Der bliver fortsat afholdt fysiske møder, men borgerne vil kunne opleve, at flere møder med kommunen vil foregå virtuelt og over telefonen i stedet for ved fysisk fremmøde fx i Jobcentret, ved skole-hjem-samtaler og på det sociale område. Borgerne vil blive kontaktet personligt, hvis et af deres møder bliver lavet om til et ikke-fysisk møde.
Kommunale arrangementer begrænses til max 50 personer
Kommunale møder og arrangementer begrænses til, at max 50 personer er fysisk tilstede. Det gælder ikke for kulturområdet fx i Galaksen og Farum Kulturhus, der fortsat følger de nationale corona-retningslinjer, der er gældende for kulturområdet. Nødvendige kommunale møder afholdes virtuelt eller med stor afstand mellem deltagerne. Det betyder, at fx store sociale arrangementer på skoler kan blive udskudt, mens skole-hjem-samtaler i konkrete tilfælde kan gennemføres virtuelt. Skoleundervisningen påvirkes ikke. Det samme gælder på dagtilbudsområdet og i ældreplejen, fordi der er stort fokus på hygiejne og rengøring i forvejen. Pårørende vil derfor også fortsat kunne besøge deres kære på kommunens plejehjem. Opstår der smitte på en af vores skoler, daginstitutioner eller plejehjem har kommunen konkrete beredskaber, der bliver iværksat for at forebygge smittespredning lokalt.
Flere medarbejdere arbejder hjemmefra
Administrative medarbejdere på Rådhuset og i Jobcentret vil i højere grad passe deres arbejde hjemmefra, så færre er fysisk tilstede på arbejdet samtidig. Pædagoger, lærere, ansatte i ældreplejen og andet frontpersonale vil fortsætte med fysisk tilstedeværelse som hidtil. Disse grupper vil fortsætte deres fokus på hygiejne, afstand og rengøring.
Borgerservice har stadig åbent, så borgere, der har brug for nyt pas eller andet vil stadig kunne møde fysisk opefter at have booket tid i forvejen.
Forholdsreglerne træder i kraft mandag den 14. september og gælder i foreløbigt to uger.
Kontakter
Ole Bondo Christensen, Furesøs borgmester, tlf. 7216 5200
Steen Vinderslev, kommunaldirektør, tlf. 7216 5100
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Billeder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø når ikke klimamål i 2030 – klimaplan opdateres30.3.2026 10:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommune nedbringer CO₂-udslippet år for år. Men udfordringer med især udrulning af fjernvarme og en længere tidshorisont på en række infrastrukturprojekter betyder, at Furesø Kommune ikke når sit mål om at være CO₂-neutrale i 2030.
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


