Furesø Kommune

Furesø opretter fast track-ordning til kriseramte virksomheder

Del
Som første kommune i landet har Furesø Kommune oprettet en fast track-ordning til kommunens virksomheder, som hurtigt og effektivt skal guide dem igennem Folketingets hjælpepakker. Dansk Erhverv roser initiativet.

Mange virksomheder står i denne tid i en svær og for nogen kritisk situation. Mange spørgsmål melder sig, når de erhvervsdrivende undersøger muligheder for at sikre overlevelse af deres virksomhed og ansatte.

"I Furesø Kommune opretter vi nu et kriseberedskab i form af en fast track-ordning for erhvervslivet. Det skal hjælpe vores lokale virksomheder i at navigere mellem de forskelige hjælpepakker, som Folketinget har vedtaget. Virksomheder er velkomne til at kontakte os, hvis de har brug for hjælp og vejledning til at søge midler og bistand fra de nationale hjælpeprogrammer”, siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (S).

Dansk Erhverv opfordrer landets kommuner til at kopiere Fast Track-ordningen

”Furesø Kommune har taget et vigtigt skridt i at række ud til det lokale erhvervsliv”, siger Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv og fortsætter:

”Samarbejdet mellem det lokale erhvervsliv og kommunen sker til hverdag igennem mange forskellige indgange og kontaktflader. I den nuværende situation er der ingen tvivl om, at landets kommuner kan støtte deres lokale erhvervsliv ved at sikre én indgang samt bidrage med konkret sparring på emner, der direkte knytter sig til den situation, som den enkelte virksomhed befinder sig i grundet coronakrisen. Så stor cadeau til Furesø Kommune. Jeg håber, at flere af landets kommuner vil tage initiativet til sig. Det er nu, vi skal stå sammen og turde vove os ud i nye samarbejdsformer”, siger direktøren.

Furesø INDUSTRI bakker op om ordningen

”Vi sætter utrolig stor pris på Furesø Kommunes støtte til det lokale erhvervsliv. Mange af vores virksomheder er presset til det yderste. Dette initiativ vil med garanti lette nogle frustrationer hos virksomhederne ved at tilbyde individuel hjælp og vejledning. Vi opfordrer vores virksomheder til at tage imod hjælpen”, siger Mogens Brusgaard, formand Furesø INDUSTRI.

For at give en håndsrækning til erhvervslivet, har Furesø Kommune også valgt at fremskynde projekter til 27,4 millioner kroner, som ellers først skulle være brugt næste år. Pengene vil især gå til at vedligeholde skoler og daginstitutioner og til energirenoveringer. Derudover er politikerne ved at fremskynde projekter, der var planlagt til start i maj i år, så de starter allerede nu. Der er for 2020 vedtaget projekter for 50 millioner kroner.

Furesø Kommune er ifølge DI’s årlige måling Nordsjællands mest erhvervsvenlige kommune og har været det syv år i træk.

Fakta: Om Fast Track-ordningen

  • Furesø Kommune har dags dato oprettet en fast track-ordning, som skal hjælpe det lokale erhvervsliv med at svare på spørgsmål og hitte rede i de omfattende hjælpepakker og tilbud, som både Furesø Kommune, Folketinget og andre centrale aktører tilbyder til kriseramte virksomheder.
  • Erhvervskonsulenterne vil imødekomme virksomheder efter behov. Hvor nogen virksomheder blot ønsker hjælp til opklaring af spørgsmål, vil andre have brug for sparring og vejledning fra start til slut undervejs i ansøgningsprocesser m.v.
  • Fast Track-ordningen omfatter en hotline til Furesø Kommunes erhvervskonsulenter samt hjemmesiden furesoe.dk/coronaerhverv.
  • Hotlinen er et tilbud til virksomheder, som 1) har spørgsmål til at afdække muligheder for at få hjælp og støtte til virksomheden, 2) ønsker en sparringspartner til at være behjælpelig fra a-z i ansøgningsprocesser ifm. fx hjælpepakker eller 3) brug for hjælp til at finde de rette kontaktpersoner til Erhvervshuset eller andre relevante aktører ud fra den problemstilling, virksomheden ringer ind om.
  • På hjemmesiden fureso.dk/coronaerhverv kan virksomheder danne sig et overblik over tilbud og hjælpepakker fra centrale aktører (fx Erhvervsministeriet og Erhvervshuset). Her vil virksomhederne også kunne læse om mulighederne i hjælpepakker på en kort og håndterbar form. Virksomheder kan abonnere på emneordet ”Erhvervsliv” og derefter automatisk modtage information, når der er nyheder og ændringer på det område på Furesøs hjemmeside.

Kontakter

Ole Bondo Christensen, borgmester, Furesø Kommune, tlf. 7216 5200
Brian Mikkelsen, direktør, Dansk Erhverv: bmk@danskerhverv.dk, tlf. 3374 6000
Mogens Brusgaard, formand, Furesø INDUSTRI, e-mail: mbr@wexoe.dk, tlf. +45 4070 1444

Billeder

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

"Vi har lavet et Skovmus-pindsvin-blad!" - Legen er centrum i overgangen mellem børnehave og skole19.4.2024 10:19:21 CEST | Pressemeddelelse

En klar forårsdag i april tog 5 børnehavebørn fra Børnehuset Ryet til Hareskoven. De skal snart starte i Lille Værløse FFO. På skovturen mødtes de med børn fra andre børnehaver, som også skal starte i FFO’en. Turen i skoven var en del af et forløb, som hjælper børnene med at forberede sig på det nye, der venter, og give en tryg overgang fra børnehave til FFO og skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye