Furesø Kommune skærer 25 procent af energiforbruget
Furesø Kommune har med hjælp fra teknikken og brugerne nedbragt varmeforbruget i de kommunale bygninger med en fjerdedel i oktober og november. Elbesparelsen i samme måneder er 10 procent.

De stigende energipriser og risikoen for energimangel fik i september Furesø Kommune til at iværksætte en række sparetiltag. Initiativerne følger de nationale anbefalinger om at sænke energiforbruget i kommunale bygninger. Nu viser de nyeste tal, at der i begge måneder er brugt 826.037 kilowatt-timer mindre varme i kommunens bygninger i forhold til samme periode sidste år. Gevinsten er en besparelse på lidt over en million kroner udover den gevinst, den sparede varme er for klimaet og forsyningssikkerheden.
"De forskellige tiltag har virket. Det giver besparelser at skrue ned for varmen, reducere belysningen og bruge vores bygninger med omtanke. Vi er en tak skyldig til alle, som bidrager til at løfte denne vigtige dagsorden, for selvfølgelig kan det mærkes, når vi sparer på varmen. Vi er helt klar over, at besparelserne kommer med en pris, men generelt har der været forståelse hos både borgere og medarbejdere for, at vi holder igen," siger Ole Bondo Christensen (A), borgmester i Furesø Kommune.
Tallene er sammenlignet direkte mellem månederne og er derfor ikke korrigeret for eksempelvis graddage eller anderledes brug af bygningerne.
Alligevel er der ikke tvivl om, at sparetiltagene har haft effekt, vurderer Gitte Elefsen, chef for Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg. Hun fortæller, at besparelsen især er sket ved hjælp af de tekniske installationer. Brugernes adfærd har dog også stor betydning.
"Vi har blandt andet skruet ned til cirka 19 grader på skoler, FFO’er, kulturhuse, rådhuset og jobcentret. Ventilationsanlæg i dagtilbud og på rådhuset kører i kortere tidsrum og unødvendigt lys er blevet slukket en række steder. Vi har sat fokus på energirigtig adfærd blandt kommunens ledere og medarbejdere, lukket et soppebassin i Farum Svømmehal, og så har vi sat turbo på opsætning af solceller og varmepumper på kommunale bygninger," fortæller hun.
Anstrengelserne har båret frugt
Selvom alle tiltag ikke er fuldt ud indfaset endnu, så er energiforbruget faldet i Furesø Kommunes bygninger. Særligt på varmedelen.
Forbruget af varme er faldet med cirka 32 procent, når oktober i år sammenlignes med oktober 2021. I denne november er varmeforbruget cirka 22 procent mindre end det var i november 2021.
Strømforbruget i oktober er sammenlignet med oktober sidste år faldet cirka 12 procent og i november 9 procent i forhold til 2021. Den samlede besparelse på 105.677 kilowatt-timer mindre strøm svarende til en besparelse på cirka 215.000 kroner.
Vi kan gøre det endnu bedre
”Selvom det er mørkt og koldt udenfor, og det kan være fristende at tænde mere lys og skrue op for varmen, skal vi alle sammen fortsætte med at spare på energien. Der er stadig risiko for, at vi kan komme til at mangle elektricitet hen over vinteren, og energipriserne er fortsat høje. Og så er Furesø jo stadig ambitiøse på klimafronten, hvor vi stiler efter at blive en CO2-neutral kommune i 2030”, siger Ole Bondo Christensen.
I det nye år vil Furesøs hidtidige indsats med fokus på teknik blive suppleret med et fokus på energirigtig adfærd og kampagner, og så skal skoler, FFO’er og dagtilbud arbejde med én af de tre velkendte kampagner i denne vinter: ”Mit Klimaansvar, Mit Klasselokale”, ”Sluk og Luk” og læringsforløbet med figuren Falko.
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Gitte ElefsenCenterchef
Center for Kommunale ejendomme og anlæg
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Virksomheder vil gerne vækste i Furesø1.2.2023 11:08:22 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse af Furesø Kommunes erhvervsområder viser, at virksomhederne gerne vil blive i kommunen og derfor efterspørger muligheder for at vokse sig større. Den melding bliver nu taget med videre i planarbejdet for det næste årti.
Furesøs museer og biblioteker får 700.000 til at fortælle om jødisk liv, kultur og historie1.2.2023 08:32:59 CET | Pressemeddelelse
Med en bevilling på mere end 700.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen har Immigrantmuseet og Furesø Biblioteker i samspil med Dansk Jødisk Museum indledt 2023 med et nyt tværgående samarbejde, der kaster lys over dansk-jødisk kulturhistorie og nutidigt liv.
Borgermøde om udvidelse af motorvejen mellem Farum og Ring 430.1.2023 13:00:34 CET | Pressemeddelelse
En planlagt udvidelse af Hillerødmotorvejen og forlængelse af motorvejen til Hillerød vil øge trafikstøjen i Furesø. Furesøs borgmester opfordrer borgere til at komme til Vejdirektoratets borgermøde om udvidelse af motorvejen og udtrykke behov for støjdæmpning. Første skridt er lavere hastighed.
Flere gazeller end nogensinde i Furesø27.1.2023 13:14:56 CET | Pressemeddelelse
18 virksomheder i Furesø Kommune har i det forgangne år haft så godt gang i forretningen, at de kan smykke sig med titlen 'Gazelle'. 2. februar er de inviteret på scenen til en fejring, når Furesøs erhvervsliv igen mødes til den traditionsrige nytårskur
Furesø byder velkommen til ny velfærdsdirektør26.1.2023 15:01:35 CET | Pressemeddelelse
Karen Nørskov Toke bliver ny velfærdsdirektør i Furesø Kommune fra 1. marts 2023. Karen Nørskov Toke er i dag konstitueret direktør i Københavns Sundheds- og Omsorgsforvaltning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum