Furesø Kommune skærer 25 procent af energiforbruget
22.12.2022 13:27:16 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

De stigende energipriser og risikoen for energimangel fik i september Furesø Kommune til at iværksætte en række sparetiltag. Initiativerne følger de nationale anbefalinger om at sænke energiforbruget i kommunale bygninger. Nu viser de nyeste tal, at der i begge måneder er brugt 826.037 kilowatt-timer mindre varme i kommunens bygninger i forhold til samme periode sidste år. Gevinsten er en besparelse på lidt over en million kroner udover den gevinst, den sparede varme er for klimaet og forsyningssikkerheden.
"De forskellige tiltag har virket. Det giver besparelser at skrue ned for varmen, reducere belysningen og bruge vores bygninger med omtanke. Vi er en tak skyldig til alle, som bidrager til at løfte denne vigtige dagsorden, for selvfølgelig kan det mærkes, når vi sparer på varmen. Vi er helt klar over, at besparelserne kommer med en pris, men generelt har der været forståelse hos både borgere og medarbejdere for, at vi holder igen," siger Ole Bondo Christensen (A), borgmester i Furesø Kommune.
Tallene er sammenlignet direkte mellem månederne og er derfor ikke korrigeret for eksempelvis graddage eller anderledes brug af bygningerne.
Alligevel er der ikke tvivl om, at sparetiltagene har haft effekt, vurderer Gitte Elefsen, chef for Center for Kommunale Ejendomme og Anlæg. Hun fortæller, at besparelsen især er sket ved hjælp af de tekniske installationer. Brugernes adfærd har dog også stor betydning.
"Vi har blandt andet skruet ned til cirka 19 grader på skoler, FFO’er, kulturhuse, rådhuset og jobcentret. Ventilationsanlæg i dagtilbud og på rådhuset kører i kortere tidsrum og unødvendigt lys er blevet slukket en række steder. Vi har sat fokus på energirigtig adfærd blandt kommunens ledere og medarbejdere, lukket et soppebassin i Farum Svømmehal, og så har vi sat turbo på opsætning af solceller og varmepumper på kommunale bygninger," fortæller hun.
Anstrengelserne har båret frugt
Selvom alle tiltag ikke er fuldt ud indfaset endnu, så er energiforbruget faldet i Furesø Kommunes bygninger. Særligt på varmedelen.
Forbruget af varme er faldet med cirka 32 procent, når oktober i år sammenlignes med oktober 2021. I denne november er varmeforbruget cirka 22 procent mindre end det var i november 2021.
Strømforbruget i oktober er sammenlignet med oktober sidste år faldet cirka 12 procent og i november 9 procent i forhold til 2021. Den samlede besparelse på 105.677 kilowatt-timer mindre strøm svarende til en besparelse på cirka 215.000 kroner.
Vi kan gøre det endnu bedre
”Selvom det er mørkt og koldt udenfor, og det kan være fristende at tænde mere lys og skrue op for varmen, skal vi alle sammen fortsætte med at spare på energien. Der er stadig risiko for, at vi kan komme til at mangle elektricitet hen over vinteren, og energipriserne er fortsat høje. Og så er Furesø jo stadig ambitiøse på klimafronten, hvor vi stiler efter at blive en CO2-neutral kommune i 2030”, siger Ole Bondo Christensen.
I det nye år vil Furesøs hidtidige indsats med fokus på teknik blive suppleret med et fokus på energirigtig adfærd og kampagner, og så skal skoler, FFO’er og dagtilbud arbejde med én af de tre velkendte kampagner i denne vinter: ”Mit Klimaansvar, Mit Klasselokale”, ”Sluk og Luk” og læringsforløbet med figuren Falko.
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Gitte ElefsenCenterchef
Center for Kommunale ejendomme og anlæg
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
Få indflydelse på dit barns skole – bliv en del af skolebestyrelsen26.2.2026 10:28:37 CET | Pressemeddelelse
Vil du være med til at præge rammerne for elevernes hverdag på Furesøs folkeskoler? I foråret 2026 afholdes der valg til skolebestyrelserne på kommunens syv folkeskoler.
Mini-chelin i Børnehuset Nørreskoven: Små stjerner, store smage – og store fællesskaber19.2.2026 11:26:06 CET | Pressemeddelelse
I Nørreskoven vil de gøre op med forestillingen om, at børnemad skal være “nuggets og pommes”. Michelin-mad er ofte forbeholdt eliten og voksne, men i børnehuset i Værløse skal børnene selvfølgelig have det bedste af det bedste: Michelin-inspirerede retter tilpasset børns smagsunivers og ernæringsbehov. I efteråret kørte det første forløb med retter fra fire lande. Nu planlægger Nørreskoven den næste gastronomiske rejse.
Når fodbold bliver vejen til skoleglæde og faglighed17.2.2026 14:09:52 CET | Pressemeddelelse
Lyngholmskolens fodboldklasse søger flere holdkammerater. Der er informationsdag den 18. marts – alle elever på 7. årgang er velkomne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

