E.ON Danmark

Furesø Kommune sætter strøm til elbiler

Del

Nu bliver det markant nemmere at køre elbil i Nordsjælland. Energiselskabet E.ON udvider Danmarks største ladenetværk til elbiler og etablerer en hurtiglader og 13 ladestandere ved det netop indviede rådhus i Furesø Kommune.

Foto: Thomas Tolstrup. Borgmester Ole Bondo Christensen med en af de 14 nye E.ON ladestandere
Foto: Thomas Tolstrup. Borgmester Ole Bondo Christensen med en af de 14 nye E.ON ladestandere

”Furesø Kommune har taget et stort og vigtigt skridt mod at understøtte mere bæredygtig transport i kommunen, og vi er stolte over, at vi kan hjælpe kommunen med at nå deres klimamål. De nye ladestandere giver elbilister endnu flere opladningsmuligheder, øget tryghed og større bevægelsesfrihed,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON og pointerer at alle ladestandere forsynes med certificeret strøm fra dansk vindkraft.

Den nye hurtiglader er placeret tæt på indkøbsmulighederne på Værløse Bymidte og kan lade alle almindelige elbiler med en effekt på op til 50 kW. Det tager derfor kun 20-25 minutter at lade batteriet op til 80 pct. Derudover kan de 13 nye ladestandere, med E.ONs Local Grid Management software, lade tre-fasede elbiler med op til 22 kW og dermed forkorte ladetiden markant. Netop denne service har været en af grundene til, at Furesø Kommune har valgt E.ONs løsning, forklarer Furesø Kommunes borgmester, Ole Bondo Christensen (A).

”Furesø Rådhus er efter sin ombygning måske Danmarks mest bæredygtige rådhus. Vi har solceller på taget og genbruger regnvand til toiletskyl. Furesø er klimakommune, og vi har siden 2008 reduceret vores CO2-udslip med 43 procent. Det er i forlængelse heraf, at vi nu i samarbejde med E.ON har opsat en lang række el-ladestandere ved rådhuset, så både kommunen, vores ansatte og borgerne kan tænke og tanke bæredygtigt,” siger Ole Bondo Christensen.

Furesø kommune fik sine første 2 elbiler helt tilbage i 2000. Med 22 el-biler, 1 hybridbil og 64 elcykler er kommunen siden blevet en af de mest elektrificerede i Nordsjælland.

En symbolsk milepæl
Tidligere i år rundede elbilernes infrastruktur en symbolsk milepæl, da antallet af offentlige ladepunkter oversteg antallet af traditionelle tankstationer. I dag er der mere end 2.030 ladepunkter, og med et stadigt stigende antal hurtigladestandere får elbilisterne bedre adgang til nem og hurtig opladning.

”En af de største barrierer for udrulningen af elbilen er, at de fleste endnu ikke har prøvet at køre en elbil eller er bekymrede for rækkevidde og lademuligheder. Derfor udvider vi løbende vores ladenetværk og sikrer, at al strøm i vores offentlige ladenetværk kommer fra vedvarende energikilder,” siger Tore Harritshøj og tilføjer, at E.ON i dag har omkring 1.300 ladepunkter fordelt over hele landet.

Hurtigladeren og de 13 ladestandere, hvoraf 11 er offentlig tilgængelige, kan alle lade to elbiler på samme tid. Ladestanderne kan tages i brug allerede nu, og betaling for opladning sker enten via abonnement hos E.ON, via E.ONs ’åbne adgang’ eller gennem EasyPark-appen. De sidste to løsninger tillader brugere, som ikke har et ladeabonnement hos E.ON, at oplade.

De nye ladestandere står på følgende adresse:

  • Stiager 2, 3500 Værløse (ved rådhuset i Furesø Kommune)

Fakta om E.ONs ladestandere:

Hurtigladestander:

  • Har tre udtag: CCS, Mennekes type II og CHAdeMO
  • Har en kapacitet på 43 kW AC og 50 kW DC (afhængig af biltype)
  • Kan lade to biler samtidigt (en AC og en DC)
  • Det tager 20-25 min. at lade batteriet op til 80 pct. på en almindelig elbil

22 kW-ladestander

  • Kan med Local Grid Management Software lade tre-fasede elbiler med op til 22 kW (kun ét udtag ad gangen)
  • Har to udtag og kan lade to elbiler samtidig
  • E.ONs offentlige ladestandere leverer certificeret strøm fra vedvarende energikilder

Find alle E.ONs ladepunkter her: http://www.eon.dk/ladepunkter

Læs mere om All Inclusive-ladeløsning fra E.ON: www.eon.dk/all-inclusive

Kontakt:

  • Communications Manager i E.ON, Karen Marie Jensen, tlf. 3038 6183, mail: karen.jensen@eon.dk
  • pressekontakt i Furesø Kommune, Rasmus Gorm Hansen, tlf. 72165382, mail: rgh@furesoe.dk

Nøgleord

Kontakter

Karen Marie Jensen
Communications Manager
tlf.: +45 3038 6183
mail: karen.jensen@eon.dk

Billeder

Foto: Thomas Tolstrup. Borgmester Ole Bondo Christensen med en af de 14 nye E.ON ladestandere
Foto: Thomas Tolstrup. Borgmester Ole Bondo Christensen med en af de 14 nye E.ON ladestandere
Download
Foto: Thomas Tolstrup. Ny E.ON hurtiglader ved Furesø Rådhus
Foto: Thomas Tolstrup. Ny E.ON hurtiglader ved Furesø Rådhus
Download
Foto: Thomas Tolstrup. Nye ladestandere ved Furesø Rådhus
Foto: Thomas Tolstrup. Nye ladestandere ved Furesø Rådhus
Download

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskab

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 43.000 medarbejdere og 32 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

To hurtigladere opstillet på efterspurgt lokation i Nordvestsjælland30.10.2017 07:36pressemeddelelse

Hurtigladere langs Holbækmotorvejen har længe været efterspurgt blandt elbilister, og med to styks opstillet i syd- og nordgående retning ved Springstrup bliver det nu markant nemmere at køre elbil på Nordvestsjælland. Tidligere på året vandt energiselskabet E.ON Vejdirektoratets udbud om at opstille 10 hurtigladere på rastepladser langs de danske motorveje, og de sidste to er altså nu klar til brug.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum