Furesø Kommune

Furesø Kommune er den mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland

Del
Furesø Kommune indtager igen førstepladsen i Nordsjælland i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Placeringen skyldes især samarbejdet med virksomhederne om rekruttering af arbejdskraft, en rigtig god dialog om kommunens erhvervsudvikling og et stærkt fokus på den grønne udvikling.

Furesø Kommune er ifølge den årlige erhvervsklimaundersøgelse fra DI den mest erhvervsvenlige blandt Nordsjællands 13 kommuner, og indtager den næstbedste placering blandt Region Hovedstadens 29 kommuner. Furesø kan samtidig notere den højeste tilfredshed nogensinde med samarbejdet på erhvervsområdet fra de lokale virksomheder. 

De virksomheder i Furesø, der har deltaget i undersøgelsen, anerkender særligt hjælpen til at rekruttere arbejdskraft og den gode løbende dialog med både forvaltning og politikere. Kommunens store fokus på klima og den grønne omstilling er også et emne, som virksomhederne værdsætter i undersøgelsen. Furesø placerer sig på en flot 8. plads på landsplan på infrastruktur og transport, hvor blandt andet mulighederne for kollektiv transport og de gode muligheder for at cykle på arbejde vægtes højt. Senest har Furesø også vedtaget en ambitiøs klimaplan og en ny grøn udbuds- og indkøbspolitik.

Der er fortsat områder, hvor der er plads til forbedringer. Virksomhederne i undersøgelsen peger således blandt andet på behovet for, at kommunen bliver bedre til at inddrage lokale virksomheder ved løsning af opgaver inden for uddannelse og digitale rammer. 

Formand for Furesø Industri, Mogens Brusgaard udtaler:

”Jeg glæder mig over, at undersøgelsen viser, at vi er godt på vej på klima- og bæredygtighedsdagsordenen, hvor vi i et samarbejde mellem erhvervsliv og kommune blandt andet har lanceret klimapartnerskaber. Den udvikling skal vi samarbejde endnu mere om, i årene der kommer. Ligeledes er der grund til at rose, at det er lykkedes at bringe byggesagsbehandlingen ned.”

Den positive udvikling fra tidligere år fortsætter, når det gælder samarbejdet med virksomhederne om målrettet rekruttering og hjælp med arbejdskraft, hvor Furesø indtager en meget fornem placering som nr. 4 på landsplan.

Formand for Furesø Erhvervsforening, Birgit Ritter, udtaler:

”Undersøgelsen viser, at kommunens udbudsproces er vurderet bedre end tidligere, men der er stadig rum til forbedring, f.eks. når vi ser på brugen af private leverandører. Det er en vigtig dagsorden, som vi skal have endnu mere fokus på fremover.”

Begge erhvervsforeningsformænd peger på, at det er vigtigt med et godt samarbejde og en god dialog med erhvervslivet, når kommunen arbejder med optimering af arealerne i erhvervsområderne.

Borgmester Ole Bondo Christensen glæder sig over den gode placering i undersøgelsen, og noterer sig, at der er fin opbakning fra erhvervslivet til kommunens strategiske fokusområder som den grønne omstilling, innovation og hjælp til virksomhedernes rekruttering.

”Vi har et godt samarbejde med erhvervslivet i vores fælles erhvervskontaktudvalg, og jeg oplever, at vores lokale virksomheder spiller en meget positiv rolle, når det handler om at få alle ud på arbejdsmarkedet og gå foran i den grønne omstilling. Samtidig har vi etableret et rigtig spændende samarbejde om innovation, hvor vi i fællesskab skal finde nye løsninger inden for velfærdsområdet. Undersøgelsen viser, at vi har en god dialog mellem virksomhederne, politikere og embedsmænd, som er afgørende for, at vi sammen kan finde løsninger på store som små udfordringer,” understreger han.

Undersøgelsen er foretaget blandt DI’s medlemmer i Furesø Kommune. 64 virksomheder, der repræsenterer 1.840 arbejdspladser, har svaret. 

Resultatet af DI's undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunerne kan ses på http://di.dk/le

Nøgleord

Kontakter

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

"Vi har lavet et Skovmus-pindsvin-blad!" - Legen er centrum i overgangen mellem børnehave og skole19.4.2024 10:19:21 CEST | Pressemeddelelse

En klar forårsdag i april tog 5 børnehavebørn fra Børnehuset Ryet til Hareskoven. De skal snart starte i Lille Værløse FFO. På skovturen mødtes de med børn fra andre børnehaver, som også skal starte i FFO’en. Turen i skoven var en del af et forløb, som hjælper børnene med at forberede sig på det nye, der venter, og give en tryg overgang fra børnehave til FFO og skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye