Furesø investerer i mere natur og flere naturoplevelser
29.1.2021 09:49:27 CET | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

”Som led i vores mål for udvikling af Furesø frem mod 2030 lægger vi vægt på at skabe mere natur og gøre det nemmere for vores borgere at opleve og bruge naturen her i Furesø. Med Grøn Plan for 2013-2024 sætter vi penge af til en række projekter, der vil give øget biodiversitet og mulighed for flere naturoplevelser for Furesøborgere i alle aldre,." siger Lene Munch-Petersen (A), formand for Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling
Én af de indsatser, som skal foldes ud i løbet af 2021, er nyt vandhul, som kan bidrage til mere natur og øget biodiversitet i nærheden af Naturstation Hjortøgaard.
"Det bliver spændende at etablere det nye vandhul, og sikre at det bliver et godt levested for dyr og planter. Det giver en fantastisk mulighed for at formidle om de indledende overvejelser, man gør sig, når man etablerer ny natur. Og efterfølgende selvfølgelig at undersøge og overvåge hvilke dyr og planter, der flytter ind, når vandhullet er etableret. Det er noget, både børn og voksne vil have interesse i at følge med i," fortæller Lene Munch-Petersen.
Udvalget har også frigivet midler til et nyt fugletårn ved Præstesø i Værløse, så borgerne kan fortsætte med at nyde fuglelivet og naturen i området. Det eksisterende tårn er nemlig tæret af tidens tand, og da det er et populært udflugtsmål for fuglekiggere og andre naturelskere, har udvalget valgt opføre et nyt tårn i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening. Foreningen deltager i arbejdsgruppen med kommunen, blandt andet om at søge fondsmidler til en ny formidlingstavle om områdets fugleliv.
Som et tredje element sætter udvalget fokus på de invasive arter, fortæller Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand i Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling.
"Invasive arter er ødelæggende – først og fremmest for den lokale flora og fauna, og ind i mellem også for vores oplevelser i naturen. Derfor er det vigtigt, vi nu får kortlagt omfanget af invasive plantearter på kommunale arealer og får en række anbefalinger til, hvordan de invasive arter bekæmpes. Med kortlægningen kan vi også bedre rådgive borgerne om, hvordan man selv mest effektivt bekæmper de invasive arter på egen grund," siger han.
Den grønne plan og den pulje på 500.000 kroner, den årligt udløser, er en vigtig del af indsatsen for at styrke og bevare Furesøs naturmæssige kvaliteter. Derudover er den et vigtigt led i byrådets 2030-mål om ”Natur, biodiversitet og klima”. Det mål handler nemlig om bedre naturbeskyttelse, øget biodiversitet og samarbejde om formidling af vores naturværdier. Udvalget valgte med beslutningen også at frigive midler til en række mindre naturprojekter, herunder formidling og kortlægning rundt om i kommunen og i det fælleskommunale samarbejde om Naturpark Mølleåen.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkLene Munch-Petersen (A)
Formand for Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for byudvikling og bolig; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Øjvind Vilsholm (Ø)
Medlem af Økonomiudvalget; Medlem af Udvalg for natur, miljø og grøn omstilling; Medlem af Udvalg for dagtilbud og familier
Claus TorpBy- og kulturdirektør
Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.
Billeder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
Tilfredsheden med Furesøs dagtilbud er steget31.8.2026 12:04:09 CEST | Pressemeddelelse
Forældrene i Furesø er mere tilfredse med deres børns dagtilbud end for fire år siden. En ny landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse viser, at næsten ni ud af ti forældre er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, og at tilfredsheden er steget markant siden 2022.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
