Furesø-indsats inspirerer andre kommuner
Siden 2017 har rehabiliteringscenteret og jobcentret samarbejdet om et koncept, der skal få flygtningekvinder i arbejde og uddannelse indenfor plejeområdet. Samarbejdet har givet resultater – af de 32 borgere, der er begyndt i praktik i rehabiliteringscenteret, er 28 stadig i arbejde enten i rehabiliteringscenteret eller andetsteds.
Det succesfulde projekt inspirerer nu Københavns Kommune, som vil igangsætte en lignende indsats fra 2021. Samtidig er Foreningen Nydansker så tilfredse med konceptet, at de vil inspirere andre kommuner til at kopiere indsatsen.
Leder i Furesø Kommunes Rehabiliteringscenter, Tina Strand Petersen, undrer sig ikke over, at Københavns Kommune vil bruge Furesøs erfaringer:
”Vi er stolte af, hvor langt vi er kommet. Det har krævet ressourcer både fra os og jobcentret, men det er det hele værd, når man oplever, hvor meget kvinderne udvikler sig og får mere selvtillid under forløbet. Og samtidig løser det jo en rekrutteringsudfordring for os,” fortæller Tina Strand Petersen.
Kvinderne begynder i praktik og i takt med, at de får opbygget kompetencer og styrket deres danske sprog, tilbyder Tina Strand Petersen ansættelse. Et typisk forløb er ansættelse hver 2. weekend, mens kvinderne tager en uddannelse, såsom 9. klasse, grundforløb og herefter elevforløb. Der er kvinder i forløb i både køkkenet og på plejeområdet. På baggrund af projektet er der også udviklet et dialogredskab, som skal understøtte kvindernes vej til job og uddannelse.
Furesø Kommune i top i ny analyse
De kvinder, der er startet i rehabiliteringscenteret, er primært nytilkomne, og har altså kun været i Danmark i en kortere periode. Men også de kvinder med ikke-vestlig baggrund, der har været i Danmark i mange år, klarer sig rigtig godt i Furesø. Det viser en ny analyse, der undersøger arbejdsmarkedstilknytningen blandt kvinder med ikke-vestlig baggrund.
Furesø Kommune er blandt de 20 procent af kommunerne, som placerer sig bedst i den nye analyse fra Social- og Indenrigsministeriets benchmarking-enhed. Analysen undersøger arbejdsmarkedstilknytningen blandt 30-64 årige ikke-vestlige indvandrerkvinder med mindst 10 års ophold i Danmark. Analysen viser, at 73,7 procent af kvinderne med ikke-vestlig baggrund med langt ophold er i beskæftigelse eller uddannelse, hvilket er 5 procent mere, end hvad man kan forvente på baggrund af Furesø Kommunes rammevilkår.
”Det er dejligt, at Furesø ligger så godt i den nye analyse. Det viser, at jobcentrets generelle indsats gennem mange år har haft en god effekt. Men analysen vidner også om, at det for alvor har gjort en forskel, at vi siden 2018 politisk har haft fokus på at gøre en særlig indsats for kvinder med ikke-vestlig baggrund. Kvinderne har traditionelt en lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end andre grupper. Derfor skal vi i Furesø fortsætte indsatsen for denne gruppe. Vi kan stadig gøre mere for, at kvinderne opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og i det hele taget integreres i det danske samfund,” fortæller Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv i Furesø.
Nøgleord
Kontakter
Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalg for beskæftigelse og erhverv i Furesø, tlf. 21450704
Tina Strand Petersen, leder af Furesø Kommunes Rehabiliteringscenter, tlf. 72165124
Kommunikation
Find kontaktoplysninger til Furesøs politikere på https://www.furesoe.dk/politik/byraadet/byraadsmedlemmer/
Information om Furesø Kommune
Yderligere om benchmarkundersøgelsen:
Analysen af Furesøs indsats findes på side 25 her i linket:
https://simb.dk/media/38369/bilag-1-saadan-placerer-din-kommune-sig.pdf
Analysen er et bilag til denne rapport:
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Overvældende interesse for Furesø Kulturskoles Kulturpakker28.11.2025 10:02:09 CET | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole lancerede før sommeren det nye koncept Kulturpakker med tilbud til kommunens daginstitutioner og skoler. Interessen har været overvældende. Nu er de første workshops godt i gang.
Furesø Kommune har sendt sms til alle, der kan stemme til kommunalvalget17.11.2025 13:47:53 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag den 18. november er der kommunal- og regionsrådsvalg. For at oplyse alle om valget, har alle stemmeberettigede Furesø-borgere fået tilsendt en sms mellem torsdag og søndag.
Valgbussen besøger Kirke Værløse, Gedevasevang og flere almene boligområder6.11.2025 09:53:46 CET | Pressemeddelelse
Frem til den 13. november stopper valgbussen ved Netto i Kirke Værløse, Gedevasevang, Ungekulturhuset og almene boligområder.
Skattejagt i Hareskoven med Nordsjællands politi blev en stor succes29.10.2025 13:33:07 CET | Pressemeddelelse
I efterårsferien havde Furesø Kommune i samarbejde med Nordsjællands Politi tilrettelagt en skattejagt i Hareskoven for børn og deres familier. Cirka 200 deltog.
Valgbussen kører til Vesterbo og Farum Midtpunkt29.10.2025 12:35:47 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 31. oktober kan beboere i Vesterbo og omegn brevstemme til kommunalvalget. Mandag den 3. november stopper valgbussen i Farum Midtpunkt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
