Furesø Kommune

Furesø genåbner sine genbrugspadser for borgere i morgen tirsdag den 31. marts

Del
I morgen, tirsdag den 31/3, genåbner genbrugspladserne i Farum og Værløse for borgere. Besøgende opfordres til at holde afstand og vise hensyn til personale og andre brugere.

Vær godt forberedt: Sortér dit affald hjemmefra. Bliv i bilen, til du er ud for den rette container. Følg anvisningerne, så der kun er et begrænset antal borgere på genbrugspladsen ad gangen. Medbring selv handsker og egen kost, greb eller rive, hvis du har brug for det. Hold god afstand til hinanden. Nys i ærmet eller et tørklæde. Følg anvisningerne fra medarbejderne. Og vent så i øvrigt gerne en dag eller to ekstra med at trille afsted, for der bliver brug for stor tålmodighed fra alle, hvis åbningen skal ske nogenlunde gnidningsfrit.

Åbningstiden på genbrugsstationerne i Farum og Værløse vil de kommende dage blive udvidet, så de begge har åbent fra kl. 10-19.

Tiltagene sker for at reducere køer og give mulighed for at komme af med affaldet uden for travle perioder som weekender og eftermiddage.

Åbningen af genbrugspladserne kræver lidt flere regler, og at alle viser hensyn for at mindske risikoen for spredning af coronavirus. Derfor vil der maksimalt være tilladelse til 10 biler på Værløse Genbrugsstation, og 15 biler på Farum Genbrugsstation ad gangen. Medarbejdere fra kommunen vil sikre, at dette sker. Tag godt imod dem. For at afvikle kø, vil der som noget nyt ikke kunne køres til højre ad Gammelgårdsvej ved genbrugsstationen i Farum.

"Jeg er rigtig glad for, at borgerne nu igen kan komme af med deres haveaffald og storskrald. Mange har henvendt sig til os, fordi de har haveaffald liggende, og fordi storskrald fra oprydninger og flytninger hober sig op. Men det er samtidig afgørende, at vi åbner genbrugspladserne på en måde, så vi begrænser smitterisikoen. Derfor vil der kun være adgang til genbrugspladserne for et begrænset antal borgere ad gangen. Det kræver tålmodighed, og at vi tager hensyn til hinanden, siger Ole Bondo Christensen (A), borgmester i Furesø Kommune.

Han fortæller, at medarbejderme har skabt bedre plads på Værløse genbrugsstation, så haveaffald skal afleveres lidt længere væk end de andre fraktioner. På begge pladser skal farligt affald afleveres udendørs, og så kan borgerne forvente at blive lukket ind i hold tilpasset pladsernes størrelse. Kompost vil kunne hentes senere på foråret, og Spejdernes Genbrug er fortsat lukket. Alt sammen for at sikre, at borgerne opholder sig kortest mulig tid og undgå, at personalet skal i kontakt med affaldet.

"Vi vil følge brugen af genbrugsstationerne nøje og se på, om der er brug for at justere adangen hen ad vejen. Nye informationer vil løbende blive lagt ud på kommunens hjemmeside. Samtidig er det vigtigt, at vi alle følger de almindelige råd for at undgå smitte", siger Ole Bondo Christensen.  

Som et godt alternativ til at bruge genbrugsstationerne, kan du tilmelde dig afhentning af haveaffald mod et årligt gebyr, hvorefter det vil blive hentet hver 14. dag fra 1. april. Du kan også bruge storskraldsordningen, der ikke omfatter haveaffald. Den er omfattet af dit affaldsgebyr og koster derfor ikke yderligere. Se mere om begge dele på https://www.furesoe.dk/borger/affald-og-genbrug/sortering-i-hjemmet

For at undgå smittespredning i forbindelse med besøget på genbrugsstationen, skal du overholde følgende anbefalinger:

  • Følg anvisninger på skilte og fra personale.
  • Hold god afstand til andre (både personale og andre kunder)
  • Bliv i bilen, til det er din tur til at læsse af, og gå kun hen til containeren en person ad gangen.
  • Brug handsker eller brug medbragt håndsprit både før og efter besøget. Der er ikke adgang til håndvask og håndsprit på pladsen.
  • Sorter dit affald hjemmefra, og gør opholdet så kort som muligt.
  • Medbring selv handsker, skovl og kost.

Nøgleord

Kontakter

Ole Bondo Christensen, borgmester i Furesø Kommune, tlf. 7216 5200
Claus Torp, by- og kulturdirektør i Furesø Kommune, tlf. 7216 5858
Ellen Hvidt Thelle, chef for center for by og miljø, tlf. 72165780

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Stor interesse for ny fodboldklasse20.3.2024 11:52:17 CET | Pressemeddelelse

På Lyngholmskolen var der godt besøgt på informationsmødet om Furesøs nye fodboldklasse på 6. årgang. Her mødte nysgerrige forældre og elever fem af de primære kræfter i forløbet i Gentofte, der fortalte om deres erfaringer. Tidligere elev Magnus Malmberg fremhævede den tætte relation, der opstår mellem elev og lærere, fordi klassen undervises af de samme tre lærere i hele udskolingen. Næste skridt er en åben prøvedag onsdag den 3. april.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye