Furesø 2030: Kom med dit bud på, hvordan vi sammen skaber en endnu bedre kommune
6.10.2020 13:36:03 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Corona sætter begrænsninger for traditionelle borgermøder. I stedet vil byrådet tage en række andre værktøjer i brug for at sikre en god dialog om kommunens langsigtede udvikling.
Alle borgere modtager i disse dage et brev i deres e-Boks med oplysninger om, hvordan de kan bidrage.
Én af mulighederne er at møde politikerne ude i gadebilledet i forskellige dele af Furesø, ved såkaldte pop-up borgermøder. Pop-up borgermøderne vil blive annonceret snarligt.
Samtidig kan man mødes med sine nærmeste, for eksempel familie eller venner i et "gæstebud”, hvor man med lidt lækkerier kan drøfte kommunens 2030-mål uden risiko for at smitte andre.
Sideløbende med disse aktiviteter kan alle borgere mødes via platformen Citizenlab på https://deltag.furesoe.dk. Platformen er allerede åben nu.
Furesø Byråd besluttede i foråret otte mål for udviklingen af Furesø mod 2030, så kommunen bliver en endnu bedre kommune at bo, leve og arbejde i.
"I byrådet har vi sat en række overordnede mål for udviklingen af kommunen de næste ti år. Men hvad er den rigtige vej til målene? Har vi prioriteret rigtigt, og er vi ambitiøse nok? Det er sådan nogle samtaler, vi håber, borgerne vil bidrage til," siger Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A).
Borgerdialog giver nye perspektiver
Inputtet fra pop-up borgermøder og gæstebud kommer ind via den digitale platform på https://deltag.furesoe.dk. Her kan man også foreslå nye indsatser og succeskriterier, og de forskellige inddragelsesformer venter viceborgmester Lars Carstensen (C) sig meget af.
"Vi har tidligere set, at både gæstebuddet og den digitale inddragelse appellerede til andre typer borgere end de klassiske borgermøder gør. Når vi skal udvikle kommunen i fællesskab, skal vi gøre alt for, at så mange stemmer bliver hørt, og her er de nye og lidt utraditionelle dialogformer en fordel," siger Lars Carstensen.
Info: Arrangér et gæstebud:
'Gæstebuds-kittet' består af materiale og lidt lækkerier til seks personer. Som vært tilmelder du dig via nettet på www.furesoe.dk/2030, hvor du også vælger, hvor og hvornår du ønsker at hente materialet og lækkerierne. Gæstebuddet skal foregå i perioden fra den 5/10 til 29/11, hvorefter det ikke længere er muligt at kommentere og foreslå nye succeskriterier på https://deltag.furesoe.dk
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A), borgmester: 7216 5200
Lars Carstensen (C), viceborgmester: 7216 3997 (ikke sms)
Steen Vinderslev, kommunaldirektør, 7216 5100
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
