Landdistrikternes Fællesråd

Fur vil have flere borgere og iværksættere - og du er inviteret

Del
Øen, der summer af liv, inviterer til en workshop i den sidste weekend af efterårsferien.

Kunne du tænke dig at blive øbo og iværksætter? Så har du chancen nu. 

Øen, Fur, slår nemlig dørene op i den sidste weekend af efterårsferien 2017, hvor der afholdes et arrangement med navnet 'Træf Fur'. Det er i perioden 21.-22. oktober. Alle, der har en drøm om at flytte til og måske samtidig skabe en erhvervsaktivitet på øen, er velkommen. Der er lagt et spændende program for de interesserede.

På den første dag møder deltagerne øens mange former for ressourcer, med dens herlighed og dynamiske kultur, men også f.eks. ledige bygninger, virksomheder og mange samarbejdsmuligheder.

Den anden dag vil handle om ideudvikling vedrørende nye erhverv eller videreføring af eksisterende. Efter træffet vil man kunne få hjælp til, at bosætning og erhvervsetablering vil kunne finde sted i praksis.

På ’Træf Fur’ er der plads til 25 deltagere, som får dækket alle udgifterne. Folk kan komme fra hele landet og hvilke erhverv, der kan komme på tale, er der ikke sat grænser for, når bare de egner sig og kan blive bæredygtige på Fur. Man skal ansøge om at komme med.

’Træf Fur’ er et led i projektet Kreativt entreprenørskab på Fur – bosætning, iværksætteri og erhvervsudvikling (KEFUR). Det har til formål at undersøge muligheden for at tiltrække nye borgere, som også vil skabe erhverv. Metoden og resultaterne vil blive bearbejdet og formidlet til andres brug, bl.a. via Ø-Posten.

Projektet, som strækker sig over to år med ´Træf Fur’ placeret i første del, er støttet af Landdistriktspuljen (ø-støtten) under Erhvervsstyrelsen, Skive Kommunes landdistriktspulje og LAG-Småøerne. Landdistrikternes Fællesråd deltager i projektet som ambassadør. 

Mere om ’Træf Fur’, herunder programmet og ansøgningsformularen, og om projektet i det hele taget findes på www.flyttilfur.dk.

Kontakter

Daglig leder John Brinch Bertelsen, formand for Fur Udviklingsråd, kan kontaktes via johnfur@fibermail.dk eller tlf. 97 59 35 76. Faglig leder, Hanne Tanvig, seniorrådgiver, IGN, Københavns Universitet kan kontaktes via. hwt@ign.ku.dk eller tlf. 30 58 98 20.

Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd

Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
8300 Odder

61 313 636http://www.landdistrikterne.dk

Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.

Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.

Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye