Fuldt hus og ny rekord på VIA i Randers
28.7.2020 00:01:00 CEST | VIA University College | Pressemeddelelse
Klausuleret: Tal og øvrigt indhold i pressemeddelelsen må først offentliggøres efter midnat den 28. juli 2020
Fra klokken 00:00 i nat kunne ansøgere til uddannelserne på VIA University College logge ind på professionshøjskolens optagelsesportal og se, om de er blevet optaget.
I år kan rekordmange glæde sig over at få en studieplads på VIA i Randers. Både pædagog-, psykomotorik- og sygeplejerskeuddannelsen har oprettet ekstra pladser. Samtidig har uddannelserne fået langt flere ansøgninger, end der er studiepladser. Det betyder, at VIA i Randers fylder alle hold op og optager 297 nye studerende. Det er 10 procent flere end sidste år, som også var et rekordår i Randers.
Pædagoguddannelsen i Grenaa er rent organisatorisk også en del af VIAs Campus Randers. Også her kan man fylde alle studiepladser op og optage 32 pædagogstuderende.
1.077 ansøgninger til 297 studiepladser
Det er i kølvandet på corona og efter aftale med Uddannelses- og Forskningsministeriet, at VIA har skabt godt 200 ekstra studiepladser på tværs af professionshøjskolens campusser i Region Midtjylland. De fordeler sig på velfærdsuddannelser og privatrettede uddannelser med lav ledighed.
De ekstra pladser betyder, at man kan glæde lidt flere af ansøgerne bag de 1.077 ansøgninger, som VIA i Randers havde modtaget ved ansøgningsfristen den 5. juli. Ansøgningerne og studiepladserne fordeler sig således at man kan byde velkommen til 53 psykomotorikstuderende, 106 sygeplejerskestuderende og 138 pædagogstuderende.
”Vi er i VIA godt tilfredse med årets optag. Tallene er stort set som forventet, og på mange af uddannelserne er der allerede fyldt helt op,” bekræfter prorektor Gitte Sommer Harrits, der er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser, der er spredt i 11 byer i Region Midtjylland.
Stadig ledige pladser i regionen
Er man en af de ansøgere, som ikke kom ind, kan man stadig nå at søge ind på uddannelser med ledige pladser. Eksempelvis ser det ud til, at der bliver ledige pladser på pædagoguddannelsen i Holstebro.
Samtidig er der en række uddannelser, hvor der ikke fra politisk side er sat loft over, hvor mange studerende man må optage. Det gælder eksempelvis mange af VIAs ingeniør- og byggeriuddannelser. Dem kan man også nå at søge ind på. Hele listen over VIAs uddannelser med ledige pladser kan man se på www.via.dk/ledige-pladser
”Vi forventer et efteroptag på op mod 500 ekstra studerende, der søger vores ledige studiepladser frem til studiestart omkring den 1. september. Studievejlederne i VIA sidder nu parate til at behandle de ekstra ansøgninger, der kommer ind i de kommende uger. Man er også velkommen til at ringe til VIAs studievejledere for at få gode råd og svar på spørgsmål,” siger Gitte Sommer Harrits.
Pressekontakt for yderligere information:
Gitte Sommer Harrits, prorektor ved VIA University College.
Mobil: 87 55 18 76.
E-mail: gish@via.dk
Emil Carlsson, kommunikationsmedarbejder i VIAs kommunikationsafdeling
Mobil: 87 55 14 02
Mail: carl@via.dk
Billeder
Information om VIA University College
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Kristine Buus Johansen skal stå i spidsen for VIAs pædagogiske uddannelser29.9.2026 14:08:21 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Kristine Buus Johansen, der fra den 1. november tiltræder stillingen som Uddannelsesdekan for pædagoguddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse på VIA University College.
Rene Lindbjerg Andersen bliver ny dekan for VIAs byggeriuddannelser29.9.2026 13:48:11 CEST | Pressemeddelelse
Rene Lindbjerg Andersen tiltræder fra 1. november stillingen som uddannelsesdekan for byggeriuddannelserne i VIA University College. Han kommer fra en stilling som campusleder og uddannelsesleder for byggeriuddannelserne på Campus Aarhus C.
Mange ledige studiepladser at søge28.7.2026 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
VIA University College har i år optaget tæt på samme antal nye studerende som i fjor – i alt 5.073. Igen i år er der ledige pladser at søge på uddannelserne til blandt andet lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og ingeniør.
6.703 har i år uddannelse i VIA som førsteprioritet5.7.2026 14:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelserne hos VIA University College til sygeplejerske og lærer har i år modtaget flere ansøgninger end i fjor. Og VIAs spritnye radiografuddannelse i Herning har fået flere end dobbelt så mange ansøgninger, som der er studiepladser til. Andre uddannelser oplever tilbagegang. VIAs rektor forventer, at ny politisk reform fremover giver øget søgning.
Kirsten Suhr Bundgaard fortsætter som professionshøjskoledirektør i VIA22.6.2026 12:10:53 CEST | Pressemeddelelse
Efter udløb af åremålsansættelsen har VIA University College genansat Kirsten Suhr Bundgaard i stillingen som professionshøjskoledirektør. Dermed forsætter hun i rollen, som hun har udfyldt siden 2017.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
