Danske Vandværker - Old

Fuld stop for brug af pesticider i BNBO’erne

Del
Når Miljø- og Fødevareudvalget på samrådet i dag den 23. august sætter pesticider på menuen, er budskabet fra Danske Vandværker krystal klart: Danskerne skal kunne blive ved med at tappe sig et rent glas vand fra hanen. I lyset af den seneste tids mange fund af pesticider er det på tide at stoppe med at bruge sprøjtemidler i de boringsnære områder og få sat turbo på overvågningen af vores grundvand.

Udviklingen bekymrer
Myndighederne bør udvide den fælles grundvandsovervågning, GRUMO, og søge efter langt flere nedbrydningsstoffer fra de mange sprøjtemidler og kemikalier, der gennem årene er blevet brugt her i landet.

Susan Münster, direktør i Danske Vandværker, siger:

”Det er meget vigtigt for mig at slå fast, at danskerne stadig roligt kan drikke vand fra hanen, men når der gang efter gang dukker ting op i vandprøverne, som ikke bør være der, bliver vi i vandbranchen helt naturligt meget bekymrede”.

Mere viden og flere penge
I Danmark har vi en enestående model for drikkevand, men den er under voldsomt pres, fordi der flere gange om året ganske uventet dukker nye stoffer op.

”Når vi taler om pesticider i vores grundvand, taler mange om fortidens synder, og dér er jeg helt enig. Men vi bliver simpelthen nødt til at kigge nøjere efter i vores grundvand, så politikere og vandværker fremadrettet kan træffe de strategisk rigtige beslutninger på et oplyst grundlag.  Vores ønske til politikerne er klart. Øget overvågning, og så skal der afsættes flere penge til at kompensere landmænd og håndtere fund af pesticider. Aller helst ser jeg, at vi opdeler landet, så vi henter rent vand udvalgte steder og har landbrug i andre områder ”, fastslår Danske Vandværkers direktør, Susan Münster.

Tre forslag mere
Danske Vandværker efterlyser generelt løsninger, der kan sikre kvaliteten af vores drikkevand, og byder ind med yderligere tre konkrete forslag:

  1. Regeringen har i sin vækstplan afsat 1 mia. kroner til omlægning til økologi. De penge skal så vidt muligt bruges på boringsnære beskyttelsesområder. På den måde får vi automatisk stop for brug af pesticider over vandværkernes kildepladser.
  2. Vi skal have flere beskyttelsesområder. Miljøstyrelsen har beregnet, at vi kan få yderligere 10.000 hektar obligatoriske beskyttelsesområder for 0.5 mia. kroner.
  3. Der skal etableres en national fond, som blandt andet skal bruges til at kompensere landmænd.

Spørgsmål? Kontakt pressemedarbejder Dorthe G. Rasmussen i Danske Vandværker, 2670 7106.

Nøgleord

Kontakter

Dorthe G. Rasmussen, pressemedarbejder
Mobil 26 70 71 06

Information om Danske Vandværker - Old

Danske Vandværker - Old
Danske Vandværker - Old
Solrød Center 20 C
2680 Solrød Strand

56 14 42 42http://www.danskevv.dk

Danske Vandværker er brancheforening for landets vandværker. Medlemsskaren tæller også vandbranchens industri og leverandører. Danske Vandværker er den eneste brancheforening, som alene koncentrerer sig om forsyning af drikkevand.

Følg pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Vandværker - Old

En rigtig god dag for de forbrugerejede vandværker22.11.2018 15:21:33 CET | Pressemeddelelse

Politikerne på Christiansborg har netop indgået et bredt forlig om, at vandværker, som udleder mindre end 800.000 kubikmeter vand, ikke behøver at være omfattet af de økonomiske rammer i vandsektorloven. Det betyder mindre bureaukrati og færre omkostninger på vandværkerne. Da forsyningssikkerheden er altafgørende, skal vandværkerne dog stadig være omfattet af performance benchmarkingen, som blandt andet viser, hvor godt vandværket drives.

Det lysner for beskyttelsen af de boringsnære områder24.8.2018 13:46:01 CEST | Pressemeddelelse

I går, torsdag 23. august, var der samråd i Miljø- og Fødevareudvalget. Emnet var de mange pesticider, som er fundet i vores grundvand i den seneste tid. Danske Vandværker arbejder for et fuld stop for brug af pesticider i de boringsnære beskyttelsesområder. Nu ser det ud til, at det arbejde bærer frugt, da miljøminister Jakob Ellemann-Jensen under samrådet sagde, at han er åben for at indføre stramninger på pesticidområdet til gavn for drikkevandet.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye