SILVAN

Fuld hammer på SILVANs Gør-Det-Selv-Mesterskaber

Del
SILVAN, et af Danmarks førende byggemarkeder for gør-det-selv-entusiaster, kickstarter d. 23. februar landets største konkurrence for fingersnilde danskere, der selv svinger værktøjet derhjemme.

Danskerne hører til blandt Europas absolut flittigste gør-det-selv-folk, og derfor bliver der igen i år rift om de 45.000 kroner, som SILVAN sætter på højkant til de bedste gør-det-selv-projekter.

Vinderne af Den Lette, Den Svære og Den Sjove kan således hver især indkassere et gavekort på byggematerialer og værktøj til en værdi af 15.000 kroner, når konkurrencen lukker d. 22. marts. Vinderne udvælges af en ekspertjury blandt de 20 projekter, der har fået flest stemmer. Det eneste, man skal gøre, er at indsende billeder og en beskrivelse af projektet via www.silvan.dk/gds2018. Derefter beslutter juryen, hvilken kategori der passer bedst til bidraget. Alle projekter kan i øvrigt tilmeldes konkurrencen, uanset om det er et legehus, en terrasse, en ny bordplade i køkkenet eller indretningen af et helt nyt badeværelse, der er tale om.

-          Alle vores medarbejdere rundt om i SILVANs 43 byggemarkeder hjælper hver dag kunderne med at løse et hav af små og store byggeprojekter. Det er mange gange det mest fantastiske, folk går i gang med at bygge, og det synes vi, de fortjener at blive præmieret for. Derfor opfordrer vi alle gør-det-selv-entusiaster til at deltage i konkurrencen, og på den måde kan vi forhåbentlig være med til at inspirere endnu flere til at gøre det selv rundt om i hjemmene, siger Lars Buch Sørensen, der er regionschef i SILVAN og en del af konkurrencejuryen i SILVANs Gør-Det-Selv-Mesterskab.

Sidste år var det blandt andet en skaterrampe, et New Yorker-inspireret køkken og et orangeri, der løb med de fleste stemmer, ligesom en minibondegård til et barnebarn, et kaninparadis og et piskeris af et gammelt juletræ høstede mange stemmer. Derfor håber SILVAN også i år at se en hel masse kreative og sjove gør- det-selv-projekter.

-          Med den rette vejledning og de rigtige materialer og værktøjer når de fleste overraskende langt. Det er som regel den gode idé, der bærer projekterne igennem til flest stemmer, og man behøver bestemt ikke være helt eller halvt professionel for at deltage. Vi er blot spændte på at se så mange kreative bidrag som muligt, kommenterer Joan Balle Kristensen, kampagnechef i SILVAN og en del af konkurrencejuryen

Alle kan være med til at stemme på projekterne på adressen www.silvan.dk/gds2018. For deltagerne handler konkurrencen derfor i høj grad også om at mobilisere så mange venner og familiemedlemmer som muligt via de sociale medier.

Nøgleord

Kontakter

Martin Pihl, Head of Marketing & E-commerce, SILVAN, tlf. 21 59 08 93 / mpi@silvan.dk
Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, tlf. 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

Information om SILVAN

SILVAN
Edwin Rahrs Vej 88
8220 Brabrand

http://www.silvan.dk

SILVANs byggemarkeder henvender sig først og fremmest til den private gør-det-selv-kunde, men professionelle håndværkere handler også i kædens 43 byggemarkeder. Foruden 18.000 faste varer fører SILVAN et sæsonpræget sortiment og yderligere tusindvis af bestillingsvarer, som kan købes på nettet og leveres enten derhjemme eller i butikkerne via Click & Collect-systemet. SILVAN-byggemarkederne er strategisk placeret omkring landets større byer, og butikkerne har et gennemsnitligt salgsareal på 2.400 m2, hvortil kommer lager, administration og havecenter. Læs mere på www.silvan.dk

Følg pressemeddelelser fra SILVAN

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra SILVAN

Nyt SILVAN-byggemarked giver plads til stort gør-det-selv outlet i Kolding26.6.2019 07:15:08 CEST | Pressemeddelelse

SILVAN åbnede lige efter nytår et 5.000 kvadratmeter stort byggemarked på Mosevej 1B i Sydbyen i Kolding. Det har skabt plads til et kæmpe outlet i den gamle SILVAN-butik på Skovvangen 59 i Nordbyen. Her har SILVAN samlet en bred vifte af havemøbler og tilbehør til hus og have, men det er tiltænkt de hurtige, for SILVAN Outlet holder kun åbent fredag-lørdag-søndag fra nu og hen over sommeren.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye