Fuld fart på digitaliseringen
1.10.2021 14:18:28 CEST | KL | Pressemeddelelse
Regeringens digitaliseringspartnerskab har i dag præsenteret 46 anbefalinger til, hvordan Danmark og danske virksomheder kan udnytte digitaliseringen. I partnerskabet sidder repræsentanter fra erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, den offentlige sektor og førende eksperter, og anbefalingerne er input til regeringens kommende digitaliseringsstrategi.
KL’s formand Jacob Bundsgaard har repræsenteret kommunerne i partnerskabet og er glad for de anbefalinger, der nu ligger.
”Partnerskabet sætter en tyk streg under, at der bør satses massivt på digitaliseringen af vores samfund. Både i det offentlige, i det private og i forhold til borgernes egne kompetencer. En af de største udfordringer, vi som samfund står med, er at sikre, at vi har hænder nok til de opgaver, der skal løses – både nu og i fremtiden. Her kan digitaliseringen spille en vigtig rolle, hvis vi formår at rydde de barrierer af vejen, som forhindrer os i at tage ny teknologi i brug på en klog måde,” siger Jacob Bundsgaard.
På borgernes præmisser
De 46 anbefalinger spænder vidt fra anbefalinger til etisk og ansvarlig brug af ny teknologi og indsatser til at reducere CO2-udledningen til teknologiforståelse som et fag i grundskolen og sikring af fibernet og 5G-dækning i hele landet.
”Digitaliseringen giver os uanede muligheder for at udvikle vores samfund, og dem skal vi gribe. Vi skal gøre det på en måde, hvor vi sikrer, at borgerne er med hele vejen – uanset digitale evner. Og hvor vi fastholder den høje tillid, som borgerne har til den offentlige sektor og brugen af digitalisering i det hele taget,” siger KL-formanden.
Digital dannelse og digital arbejdskraft
Ifølge Jacob Bundsgaard skal der især satses 3 steder; fokus på digitale kompetencer og digital dannelse i stort set alle uddannelser, der skal ske en massiv økonomisk prioritering, og så skal der fokus på fremsynede offentlige strategier.
”Vores digitale kompetencer skal udvikles gennem hele livet. Både så vi dannes og uddannes i at være digitale medborgere, og så vi sikrer, at den arbejdskraft, vi har og får, også matcher behovene. Derfor skal teknologiforståelse i højere grad fylde i folkeskolen, på de videregående uddannelser og i efteruddannelsessystemet, og vi skal sikre, at alle danskere kan begå sig eller bliver hjulpet til det, når man er borger i et digitalt samfund,” siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:
”Vi er i Danmark kendt for at være verdensmestre i offentlig digitalisering, og det skal vi nu bruge til at tage det næste skridt og udnytte digitalisering og teknologi til at imødegå udfordringerne med mangel på arbejdskraft. Derfor er vi også klar i kommunerne til at sætte yderligere skub i arbejdet med et offentligt, digitalt Danmark.”
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Unge, medier og civilsamfund: KL inviterer til fælles indsats for at styrke lokaldemokratiet25.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
KL inviterer nu kommuner, folketingsmedlemmer og samfundsaktører med ind i værkstedet for i fællesskab at styrke lokaldemokratiet. Første skridt er 14 konkrete projekter, som kommunerne kan melde sig til fra i dag.
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
