Energinet

Fugleskræmsel skabte livsfarlig forbindelse til elnettet

Del
Opfordring til at landmænd, fritidslandmænd, gartnere mv. overholder afstandskrav og er ekstra forsigtig med arbejde nær højspændingsledninger. Episode fra Nordøstsjælland gav store udfordringer for elnettet og kunne have kostet liv.
Dragen satte sig fast i 400 kV-nettet og skabte en livsfarlig situation.
Dragen satte sig fast i 400 kV-nettet og skabte en livsfarlig situation.

En rovfuglesilhuet blafrende for enden af en lang stang er god, hvis man vil holde fugle væk fra sine planter og afgrøder, men den er livsfarlig og giver alvorlige problemer, hvis den kommer i kontakt med højspændingsnettet.


Det er, hvad der skete på en mark i Nordøstsjælland. En lang stang med en snor og rovfugledrage i enden var placeret alt for tæt ved 400 kV-nettet. 400.000 volt er det højeste spændingsniveau i Danmark, og da dragen fløj op og satte sig fast på en af de ledende fasetråde (luftledninger), samtidig med at stangen var boret ned i jorden, opstod der stor fare.

Til alt held blev den farlige forbindelse opdaget af en forbipasserende med forstand på elnettet. Han konstaterede dels, at marken lige var vandet og turde ikke nærme sig området, dels kontaktede han Energinet, som straks fik ledningen koblet ud.
Udkoblingen svarer til, at man lukker en motorvej og stopper al biltrafik. Det gav ikke bare udfordringer for det danske elnet og den danske forsyningssikkerhed, 400 kV-forbindelsen på Nordsjælland er også en af elmotorvejene til og fra Sverige, og også her gav hændelsen udfordringer i forhold til at holde balancen i nettet.

Ingen kom til skade under hændelsen, der skete 27. april, men det kunne have været gået meget galt, forklarer Henning Pedersen, linjeassistent i Energinet, der er det statslige selskab, der har ansvaret for eltransmissionsnettet og for forsyningssikkerheden i Danmark.


- Selv om stangen var en fiberstang, så kan man sagtens risikere, at den kan lede strømmen og skabe et overslag eller en kraftig lysbue, fordi strømmen løber ned til jorden, og det er livsfarligt. Havde det regner lidt, eller var stangen beskidt af mudder, skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor galt det kunne gå, hvis et barn – eller for den sags skyld en voksen – gik hen for at rive dragen fri. De risikerer at blive dræbt på stedet, siger han.

Ud over umiddelbar livsfare så viser en opgørelse, at lukningen af elmotorvejen også medførte udgifter på over 630.000 kroner, fordi den strøm, der på det tidspunkt flød fra Sverige mod Danmark, skulle reduceres og i stedet erstattes af reserver, som Energinet måtte købe andre steder.

- Et er den økonomiske udgift for samfundet, men det allervigtigste er selvfølgelig, at det kunne have gået grueligt galt, siger Henning Pedersen.

Selv om det er yderst sjældent, at Energinet oplever episoder med maskiner eller genstande, der rammer højspændingsledningerne, så er der grund til at advare - bl.a. fordi de drager, der er designet til at skræmme fugle væk, efterhånden ses mange steder. Derfor ønsker Energinet at advare og sende et vigtigt signal til bl.a. landmænd, gartnere og andre lodsejere: Overhold regler og krav om sikkerhedsafstande og følg derudover de gode råd, der er, når der skal arbejdes under højspændingsledninger.

FAKTA

Brancheforenigen Dansk Energi har lavet pjecen "Pas på ledningerne og livet", der beskriver regler om afstandskrav til elledninger.

Nøgleord

Kontakter

Pressechef Jesper Nørskov Rasmussen, jnr@energinet.dk, mobil 23 33 85 75.

Billeder

Dragen satte sig fast i 400 kV-nettet og skabte en livsfarlig situation.
Dragen satte sig fast i 400 kV-nettet og skabte en livsfarlig situation.
Download

Links

Information om Energinet

Energinet
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia

70 10 22 44http://www.energinet.dk/

Vi varetager samfundets interesser og ejer energiens "motorveje". Vi har ansvaret for at forsyne Danmark med el og gas, skabe fair konkurrence og fremme klimavenlige energiløsninger.

Følg pressemeddelelser fra Energinet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energinet

Viking Link indviet: Forbindelsen har allerede tjent millioner18.4.2024 16:59:03 CEST | Pressemeddelelse

Torsdag den 18. april blev der officielt ’trykket på knappen’ for verdens længste elkabelforbindelse, Viking Link mellem Danmark og Storbritannien. Energinets og britiske National Grids fælles investering på 13 milliarder kroner udgør en vigtig brik i den grønne omstilling af energisystemet. Forbindelsen giver store indtjeningsmuligheder på grøn strøm for danske elproducenter og større forsyningssikkerhed for danske forbrugere.

Hul igennem på verdens længste elkabel: Danmark sender grøn strøm til Storbritannien29.12.2023 16:17:34 CET | Pressemeddelelse

Verdens længste elkabelforbindelse, Viking Link, sendte her til eftermiddag de første elektroner af dansk grøn strøm direkte ud i engelske stikkontakter. Den 13 milliarder kroner store investering har taget knap 4 år at etablere og er den første fysiske forbindelse mellem de to lande. Viking Link udgør en vigtig brik i den grønne omstilling af vores energisystem - danske elproducenter kan sælge grøn strøm til et nyt, stort marked, og vi kan blive forsynet fra England, når det ikke blæser herhjemme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye