Fugleinfluenza har krævet ungedød hos Danmarks havørne

I år har der været mindst 180 unger i rederne hos Danmarks havørne, men ikke alle har levet livet som landets største rovfugl i ret lang tid. En halv snes af de unge ørne er bukket under på grund af virussygdommen fugleinfluenza. Blandt andet blev ungen hos Danmarks nordligste havørnepar i Råbjerg syd for Skagen fundet død med fugleinfluenza som årsag.

- Havørne jager mange af de fuglearter, som har været hårdt ramt af fugleinfluenza, blandt andet bramgæs. Det øger naturligvis risikoen for, at voksne ørne bringer bytte med virus hjem til reden, hvorpå ungerne bliver syge. Særligt på Fyn er mange havørneunger i år døde på grund af fugleinfluenza, siger Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

I 2022 har der været 161 territorier med havørnepar, og 149 af parrene har gjort yngleforsøg. Med årets facit på 180 unger har Projekt Ørn registreret mindst 1.710 havørneunger siden 1995, da havørnen efter 100 års fravær igen blev dansk ynglefugl.

Udsigt til op imod 250 ynglepar

DOF’s Projekt Ørn, som overvåger udviklingen, og hvert år udarbejder en status over ørnebestanden, må efter endnu en ynglesæson konstatere, at havørnen år efter år udvider sin geografiske udbredelse i Danmark.

- I år har to par havørne ynglet på Bornholm, og et tredje er muligvis ved at etablere sig på øen. Der er et stort potentiale for flere havørnepar på klippeøen. Om ørnene ligefrem vil begynde at bygge rede på en stejl klippe ved kysten, så vi får næsten grønlandske tilstande på havørnefronten, er nok tvivlsomt. Der er formentlig for mange forstyrrelser i kystnaturen, så ørnene på Bornholm vil formentlig, ligesom det er tilfældet de fleste andre steder i Danmark, vælge at bygge deres rede i træer i uforstyrrede skove, siger Kim Skelmose, der spår, at en dansk bestand på 200 ynglepar er realistisk i løbet af få år, mens 250 beboede reder ikke er umuligt på langt sigt.

Blandt andet fordi ørnene ikke nødvendigvis kræver et 25 meter højt træ som hjemsted for deres rede.

Ørne som jordnære øboere

Ubeboede småøer og holme kan blive den næste danske naturtype, som nye ynglepar af havørn vælger at slå sig ned i. I 2021 etablerede et havørnepar sig på Hesselø i Kattegat næsten 25 kilometer fra fastlandet.

- For århundreder siden ynglede et havørnepar på jorden ved Filsø i Vestjylland, så hvem ved, om jordrugende ørne bliver det næste nye fænomen, vi skal opleve med arten. Den danske kystnatur byder på mange små ubeboede holme, hvor der sjældent færdes mennesker. En mindre holm uden ræve og menneskelige forstyrrelser kan måske få et havørnepar til at slå sig ned, når den dag kommer, hvor de allerbedste lokaliteter i skove er optaget, lyder det fra Projekt Ørn.

Hovedlandet får flere havørne

Sydøstdanmark i almindelighed og Lolland, Falster, Sydfyn og Sydøstjylland i særdeleshed hører fortsat til havørnens danske kerneområder, men rovfuglene fordeler sig mere og mere i hele landet.

Generelt er havørnens indvandring mod nord op gennem Jylland gået mere trægt, end det var forudset, da arten vendte tilbage til Danmark.

De seneste tendenser tyder på, at koloniseringen af størstedelen af hovedlandet nok skal komme og bevæge sig mod vest og nord. De senere år har også Vadehavet fået sine ynglepar.

- Fra marsken og Vadehavet vil havørne kunne etablere sig flere steder nordpå ved De vestjyske Fjorde. Også Thy og hele Limfjordslandet med Vejlerne som et kerneområde, vil kunne få flere ynglepar af havørn. Viborg-områdets mange søer vil sikkert også tiltrække ynglende ørne, ligesom Randers Fjord og Mariager Fjord synes oplagte som terræner for øget fremgang, siger Kim Skelmose.

Naturbeskyttelse i ørnehøjde

Ørnetræerne vokser dog ikke ind i himlen af sig selv, og der skal fortsat passes godt på havørnen i Danmark, påpeges det i Projekt Ørn.

- Vi ved af bitter erfaring, at der ikke skal meget til, før det går den forkerte vej i naturen. Der vil fortsat være brug for omtanke omkring ørnenes reder, hvor der skal være fred og ro. Det er helt afgørende, at vi bliver ved med at overvåge og beskytte ørnene i deres yngleterritorier, siger lederen af DOF’s Projekt Ørn.

Projekt Ørn har registreret, at faste territorier, hvor de gamle ørne kender hver en afkrog af landskabet og dets muligheder for at byde på føde, er afgørende faktorer i relation til en stor ynglesucces.

Når et territorium har været besat i en halv snes år, kan ørneparret få op imod to unger ud at flyve pr. ynglesæson. Og i særlige tilfælde hele tre unger.