FTF klager over konventionsbrud til Menneskerettighedsdomstol

Skal chefen have lov at snage i sygemeldte ansattes fortrolige helbredsoplysninger, som er givet til lægen i al fortrolighed? Nej, mener hovedorganisationen FTF, der har rejst sagen politisk og juridisk.

Det er ifølge FTF’s vurdering meget muligt i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv, at en sygemeldt pædagogs fortrolige helbredsoplysninger blev videregivet til arbejdsgiver, hvilket Højesteret blåstemplede i en højst kontroversiel dom den 24. januar 2017.

Læs mere: Kommuner skal ikke udlevere fortrolige oplysninger om sygemeldte
Dommen vakte tidligere i år stor politisk og mediemæssig opmærksomhed, og fik Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til at varsle en hurtig lovændring, så sygemeldte danskere ikke skulle se deres fortrolige oplysninger, oplyst til egen læge i fortrolighed, udleveret til chefen på jobbet. Læs artikel på politiken.dk

Brud på retten til respekt for privatliv
Nu tager hovedorganisationen FTF, efter samråd med pædagogens fagforening BUPL, det højest usædvanlige skridt, at man hjælper pædagogen med officielt at klage til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over Danmark efter Højesteretsdommen. Klagen vedrører overtrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv.

"Der er sket en overtrædelse af respekten for pædagogens privatliv, når personfølsomme oplysninger går videre fra læge til arbejdsgiver og ovenikøbet bliver spredt til en større kreds," siger Jakob Bjerre, advokat for FTF, der oplyser, at det kan tage flere år at få en dom fra Menneskerettighedsdomstolen, hvis domstolen overhovedet vil tage sagen.

Klagen støttes på, at der ikke har været den fornødne hjemmel til behandling, at videregivelsen af oplysningerne til arbejdsgiver ikke havde et legitimt formål, ligesom denne videregivelse ikke var hverken nødvendig eller proportional. Herudover er det gjort gældende, at den offentlige myndighed (Jobcenteret) ikke har opstillet et tilstrækkeligt værn mod udbredelse, idet oplysningerne tillige blev videregivet til forældrebestyrelsen.

"Når vi rejser sagen, så er det jo også for at få ændret reglerne, så vi ikke risikerer, at syge holder oplysninger tilbage af frygt for, at de går videre til deres arbejdsgivere. Hvis en syg ikke fortæller alt til lægen, så risikerer man blot, at sygdommen trækker i langdrag, fordi den rigtige behandling ikke sættes ind i tide. Det kan hverken lønmodtagerne, arbejdsgiverne eller endsige samfundet være tjent med," siger Jakob Bjerre.

Beskyttelsen af særligt helbredsoplysninger er af helt grundlæggende betydning for individets ret til privatliv og familieliv. Det er også vigtigt, for at opretholde tilliden til sundhedssystemet, egen læge og for at sikre en korrekt behandling.

”Det er skadeligt, ikke bare for den syge, men også for samfundet, hvis patienter af frygt tilbageholder vigtige oplysninger for deres læge og dermed hæmmer behandlingen,” siger Jakob Bjerre, hvilket også bl.a. Lægeforeningen har anført i medierne.