FTF

FTF: Helt skævt med ny aktierabat til de velbeslåede

Del
Regeringens nye erhvervsudspil vil bl.a. sænke skatten på aktieindkomster, hvilket især tilgodeser dem med de største indkomster, som har råd til aktiekøb. Det er helt skævt med flere skattelettelser til dem, der har mest, mener FTF, der forslår, at den offentlige sektor skal være digital spydspids.

Endnu et udspil fra regeringen er en gaveregn til de mest velbeslåede danskere, der har råd til at købe aktier.

Regeringen ønsker at sænke skatten på aktieindkomst, hvilket tilgodeser dem, der typisk har råd til at købe aktier. I dag betaler man 27 procent af de første 52.900 kroner, som man tjener på aktier og herefter 42 procent. Den kurve skal for fremtiden knække efter en gevinst på 100.000 kroner, lyder forslaget, så man fremover kun betaler 27 procent i aktieindkomstskat af de første 100.000 kr., man tjener på sine aktier. Denne 15 procentpoints nedsættelse af aktieindkomstskatten, koster samfundet 270 mio. kr. årligt i tabte skatteindtægter.

”Det er helt skævt, at man igen vil give de mest velbeslåede danskere, der har flest penge at købe aktier for, endnu en skattelettelse. Hvad får samfundet ud af det? Direktøren køber måske en ny bil, men giver det vækst? Det har regeringen ikke svar på i udspillet”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Regeringens skatteudspil, der kom ud tirsdag, giver direktøren 26.700 kroner mere til rådighed årligt. Det beløb vokser nu, når han skal betale mindre i skat af sine aktieindkomst

Finansieringen af både skatteudspil og erhvervsudspil tilvejebringes gennem en række justeringer i overførselssystemet fx vedrørende optjeningsprincipper og deltagerbetaling for danskundervisning samt råderumsfinansiering. Det vil formentlig betyde, at der igen skæres i de to områder, som især berører dem udenfor arbejdsmarkedet.

”Det vil øge uligheden i samfundet. Øget ulighed forringer væksten, påpeger OECD og IMF, og svækker sammenhængskraften i samfundet”, fastslår FTF-formanden.

DI og FTF: Gør offentlig sektor til digital spydspids
Regeringen har annonceret, at den vil komme med initiativer, der skal sikre digitaliseringen af Danmark. FTF har sammen med Dansk Industri foreslået, at den offentlige sektor skal være digital spydspids. Det vil dels øge kvaliteten og effektiviteten i den offentlige sektor, samtidig med at udviklingen vil skabe innovation og trække en digital udvikling i det private.

”Vi står overfor et markant skifte, hvor nye teknologier vil ændre samfundet markant. Det er helt afgørende at regeringstiltag som Disruptionsrådet bliver fuldt op af konkrete initiativer, der ikke mindst betyder, at medarbejderne på alle niveauer og i alle sektorer har de fornødne kompetencer til at bruge og udvikle de nye teknologier” siger Bente Sorgenfrey.

Det nye erhvervsudspil rummer en skattelettelse for virksomhederne i form af et højere skattefradrag for forskning og udvikling (FoU) til de virksomheder, satser på det område.

”Set i lyset af den teknologiske udvikling, er det fornuftigt at styrke forskning og udvikling. Det er positivt”, siger Bente Sorgenfrey.

Nøgleord

Kontakter

KONTAKTINFORMATION:
Bente Sorgenfrey, formand for FTF: Mobil: 4045 2645 / beso@ftf.dk
Konsulent i FTF Mads Eriksen: Mobil: 60 60 78 54 / maer@ftf.dk eller økonom i FTF, Lisbeth Basstrup: Mobil: 27 12 88 04 / E-mail: liba@ftf.dk

Links

Information om FTF

FTF
FTF
Niels Hemmingsens Gade 12
1153 København K

33 36 88 00http://www.ftf.dk/forside/

Følg pressemeddelelser fra FTF

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FTF

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye