Tefcold

Frysegigant vil vokse på ismarkedet

Del
Forbruget af is er steget med 8,4 procent de sidste seks år, og nu øjer frysegiganten Tefcold vækstmuligheder. Der lyder et stigende behov for specialiserede køleløsninger fra cafeer og isbarer.
I de senere år har en lang række nye istyper gjort sit indtog med hver sin optimale scoop-temperatur. Det stiller krav til os som leverandører, fortæller Rene Vestergaard, der er salgsdirektør i Tefcold. Foto: PR.

Danskerne forkæler i stigende grad sig selv med en friskkuglet is i en vaffel eller bæger. Fra 2012 til 2018 er den gennemsnitlige husholdnings forbrug på is steget med 8,4 procent fra 699 kroner til 758 kroner om året, ifølge Danmarks Statistiks årlige forbrugsundersøgelse.

Det er noget, der kan mærkes hos virksomheden Tefcold, der sælger køleløsninger til iscaféer. Her har efterspørgslen på frysediske til kugleis været stigende i en årrække.

Det var en af årsagerne til, at vi opkøbte den engelske distributør Interlevin, der er førende i England inden for de store frysediske, hvor bøtterne med is opbevares i. Især kugle-is er et marked i vækst, og det skal vi være en større del af, fortæller Rene Vestergaard, der er salgsdirektør i Tefcold.

Cirka 75 procent af Tefcolds årlige omsætning på frysere til kugle-is ligger i perioden fra marts til august. Opkøbet har været med til at udvide Tefcolds produktsortiment og præcisere rådgivningen af kunder, der vil i gang med selv at kugle is i det danske sommerland.

Italiensk is på optur

Ribe-virksomhed Carefood startede for 10 år siden med at importere den italiensk kvalitetsis Gelato di Natura for at sælge den videre til isbarer og gourmetrestauranter.

– Efterspørgslen er overraskende stor. Selv sidste år, der var et mindre godt is-år, oplevede vi stadig vækst, imens vores konkollegaer lå noget lavere i salget sammenlignet med 2018, hvor solen bagte ned hele sommeren, siger direktør og indehaver Ivan Jensen.

Carefood leverede sidste år Gelato di Natura til tre ud af de fire bedste ishuse i Danmark. Samme år blev den håndlavede is også kåret til en af verdens seks bedste iskoncepterSigep, verdens største dessertmesse i Italien.

Sammensætning af italiensk is er langt mere fast end standardis. Hvis en italiensk is vejer tre kilo, vejer en standardis 2,5 kilo. Det skyldes, at den italienske is indeholder flere råvarer og mindre luft. Derfor er den også mere påvirkelig overfor temperaturudsving, og hvis ikke temperaturen ligger konstant og er ensartet i hele isfryseren, ødelægger man isens konsistens. Den bliver simpelthen for svær at ”scoope” i og mindre lækker at spise, hvis den f.eks. er for hård, forklarer Ivan Jensen.

Højere krav til køl

Hos Tefcold kan salgschef René Vestergaard nikke genkendende til de stigende krav til køl:

I de senere år har en lang række nye istyper gjort sit indtog med hver sin optimale scoop-temperatur. Det stiller krav til os som leverandører, som vi med købet af Interlevin mener at være godt rustet til. Den populære Gelato kræver for eksempel en meget præcis og konstant temperatur, hvorfor det er nødvendigt med en ventileret frysedisk, hvor kulden blæses rundt og giver en ensartet og nøjagtig temperatur i hele isdisken, siger han.

Nøgleord

Kontakter

Rene Vestergaard
Sales & Marketing Director, Tefcold
(+45) 27 79 92 95
rv@tefcold.dk

Billeder

I de senere år har en lang række nye istyper gjort sit indtog med hver sin optimale scoop-temperatur. Det stiller krav til os som leverandører, fortæller Rene Vestergaard, der er salgsdirektør i Tefcold. Foto: PR.
I de senere år har en lang række nye istyper gjort sit indtog med hver sin optimale scoop-temperatur. Det stiller krav til os som leverandører, fortæller Rene Vestergaard, der er salgsdirektør i Tefcold. Foto: PR.
Download
Fra 2012 til 2018 er den gennemsnitlige husholdnings forbrug på is steget med 8,4 procent om året. Det kan mærkes hos virksomheden Tefcold, der sælger køleløsninger til iscaféer. Foto: PR.
Fra 2012 til 2018 er den gennemsnitlige husholdnings forbrug på is steget med 8,4 procent om året. Det kan mærkes hos virksomheden Tefcold, der sælger køleløsninger til iscaféer. Foto: PR.
Download
Der er stor forskel på, hvilken isdisk man har brug for. Sælger man is baseret på vegetabilsk mælk eller italiensk gelato kræver det avancerede isdiske med ventilation, der sikrer en konstant og ensartet temperatur, mens almindelige flødeis er til at håndtere med en mere økonomisk model, oplyser Tefcolds salgsdirektør, Rene Vestergaard. Foto: PR.

Links

Information om Tefcold

Tefcold
Tefcold
Industrivej 25
8800 Viborg

86601933https://www.tefcold.com/?

TEFCOLD A/S er blandt Europas førende leverandører af professionelle køle- og fryseløsninger til det professionelle marked. Virksomheden med rødder i Viborg har over 2000 kunder fordelt på 100 lande og tre store lagre i Danmark, England, og Slovenien. www.tefcold.dk.  

Følg pressemeddelelser fra Tefcold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Tefcold

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye