Business Wire

FRVR

Del
FRVR skaffer 3 millioner dollars, anført af Accel, til at bygge og distribuere spil til spillere på alle platforme.

FRVR , den Malta-baserede udgiver af nogle af de største successer indenfor HTML5-spil til både chat- og ”post-app store”-platforme som Facebook Messenger, annoncerede i dag en investering på 3 millioner dollars fra Accel, Makers Fund og legender fra spilindustrien som Paul Heydon og Devid Helgason.

Den måde, forbrugere engagerer sig med spil- og underholdnings-medier, ændrer sig hurtigt, og brugernes tid har aldrig været mere dyrebar.

Derfor har der været en voldsom stigning i ”post-app store”-spilmarkedet gennem en lang række nye disitributionskanaler for spil. Platforme som Facebook Messenger, WeChat og Telegram har åbnet op for tredjepartsudviklere, så spil og andet indhold kan komme direkte til forbrugerne i de apps, de allerede bruger deres tid på. Hyper-casual-spil trives i disse kanaler, fordi de er rettet mod det bredest mulige publikum. Disse nye titler skal være små, hurtige at downloade og køre flydende på alle mobiltelefoner. Spiludgivere må udvikle overbevisende spil, der kan tiltrække sig en brugers opmærksomhed øjeblikkeligt og fastholde den, særligt i disse kanaler, hvor hvert sekund, der bruges på at indlæse et spil, fører til et fald i fastholdte brugere på 9 %.

FRVR er en HTML5-spiludvikler, der skaber øjeblikkeligt engagerende spil, som kører i browsere med minimale indlæsningstider, og så kan overføres gnidningsfrit til alle platforme, kanaler og app-butikker. FRVR har en analytisk og procesdrevet tilgang til spiludvikling og distribuerer spil til en lang række af mobil-, besked- og browser-baserede platforme, inklusive Facebook Messenger, Apples App Store, Google Play Store og snart WeChat, med planer om at distribuere sine spil på 10 nye platforme i de kommende måneder.

FRVR er grundlagt i 2016 og ledes af to erfarne udviklere, grundlægger Chris Benjaminsen og CEO Brian Meidell, der begge har lavet spil og spilfirmaer i næsten 20 år. FRVR var den anden spiludvikler der udkom på Facebook Messenger og har nu et katalog på 32 spil, der er designet til hurtige, afslappede spil i en app med en bred målgruppe, og 19 titler mere bliver aktuelt udviklet. Deres største spil, Basketball FRVR , er spillet mere end 5,6 millarder gang siden udgivelsen i 2017, og spillet har oplevet lignende succeser med spil som Hex FRVR og Mahjong FRVR .

Chris Benjaminsen, grundlægger af FRVR, sagde:

"Hos FRVR vil vi levere indhold direkte til forbrugerne, hvor end de er. Vi vil nå millioner af nye brugere i de kommende måneder, og vi er meget ydmyge over for tanken om, at vores katalog er blevet spillet millarder af gange over hele verden. Det er vores mission at bringe spil til flere nye markeder, og det kommer investeringen til at hjælpe med."

Denne investering bliver brugt til at udvide FRVR's spil til nye markeder, især i Asien, og til mange nye platforme. Holdet er lige nu på 14 medlemmer, så investeringen bliver også brugt til vigtige ansættelser på firmaets kontorer i Malta, London, Sevilla og København.

Brian Meidell, CEO i FRVR, sagde:

"Vores platform lader spilskabere bygge titler der, når de er lavet, gnidningsfrit kan leveres til en lang række platforme. Dagens investering hjælper os med at skabe nye muligheder for at nå endnu flere millioner af spillere over hele verden, udvide til nye markeder og understøtte spændende samarbejder med en lang række verdensklassepartnere. Vi er begejstrede over at have investorer med så imponerende omdømmer om bord."

Seth Pierrepont, der anførte investeringen fra Accel, sagde:

"Rækkevidden og de fundamentalt sociale karakteristika ved chat-platforme har skabt en af de mest eksplosive distributionskanaler for spil, vi har set i lang tid. Fordi platformen er så relativt ny og dynamisk i forhold til spil, mener vi, at den korte vej til markedet og den dybe erfaring fra industrien placerer FRVR-holdet godt i kategorien. Chris, Brian og resten af holdet har kæmpe ambitioner for dette marked, og vi er glade for at kunne komme med dem på rejsen med denne investering.”

For at hente FRVR press kit, besøg: https://tinyurl.com/y8yt6zlx

-SLUT-

Om FRVR

FRVR er en HTML5-spiludvikler, som siden grundlæggelsen i 2016 har skabt afslappede HTML5-titler, der kører i en browser på enhver platform. FRVR's utroligt populære spil, inklusive Basketball FRVR , Hex FRVR og Mahjong FRVR har tiltrukket hundrede millioner brugere og fås til Apple App Store, Google Play Store, Facebook Messenger, nettet, Facebook Canvas, Kik Messenger og Google Chromes app-butik. Firmaets hovedkvarter ligger på Malta, men de har også kontorer i København, London og Sevilla. Du kan se mere på http://frvr.com/ .

Contact:

Media:
Plan of Attack on behalf of FRVR
Chris Clarke
chris@planofattack.biz
eller
Business Enquiries:
FRVR.com
Matthias F. Ørum-Hansen
VP of Business Development
matthias@frvr.com

Link:

ClickThru

Information om Business Wire

Business Wire
Business Wire
101 California Street, 20th Floor
CA 94111 San Francisco

http://businesswire.com
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye