Frustreret dyreværnsdirektør forlanger fokus på dyr, hvis ejer er i fængsel. Dyrevelfærdsordfører Karina Due (DF) vil undersøge det juridiske aspekt

Dilemma for dyrene
Alt for mange dyr ender i et limbo, når deres ejer bliver varetægtsfængslet eller tvangsindlagt.
De seneste tre måneder har Dyreværnets internat i Rødovre huset hele 13 hunde, hvis ejer har siddet varetægtsfængslet og på trods af dette, ikke har villet overdrage snuden til Dyreværnet, så foreningen kunne finde et nyt kærligt hjem til de ulykkelige hunde.

-Vi er virkelig i et dilemma her, siger Rikke Christensen-Lee, der udover at sidde i direktørstolen hos Dyreværnet også er dyrlæge. – Desværre er der ingen, der tager affære i de her sager, og det er dyrene, der betaler prisen. Det er helt forfærdeligt.

Varetægtsfængsling med konsekvenser 
Når en borger, der har et kæledyr bliver varetægtsfængslet, bliver dyret ofte anbragt på et af Dyreværnets internater. Da dyrene har en ejer, kan Dyreværnet intet stille op andet end at sørge for, at hunden eller katten bliver passet, plejet og forkælet af de mange dyrepassere og frivillige. Ofte forlænges ejerens varetægtsfængsling, hvilket betyder, at dyrene skal være på internatet i månedsvis.

- Lige nu har vi seks hunde i dette limbo; bla har vi en hund, der har været her i fem måneder. Hundens ejer er varetægtsfængslet og vil ikke overdrage den til os. I sidste uge blev hunden afhentet af en af ejerens bekendte, men der gik kun to dage, så fandt vi den efterladt i vores løbegård på internatet med en seddel, hvorpå der stod, at den bekendte ikke kunne passe hunden alligevel. Så nu starter vi forfra. Det er så forfærdeligt at se, hvordan denne skønne hunds skæbne er uafklaret. Jeg ved simpelthen ikke, hvordan vi skal få løst problemet, fortæller en tydeligt ophidset Rikke Christensen-Lee. 

Pasningsloft på tre måneder
Rikke lægger ikke skjul på, at Dyreværnet hellere end gerne vil hjælpe de dyr, der kommer i klemme, når deres ejer ikke er i stand til at passe dem. Hun påpeger, at der bør være en maksimumperiode for, hvor længe dyrenes skæbne kan forblive uvis.

- For dyrenes skyld håber jeg inderligt at vi kan få en lovændring, så der bliver et pasningsloft på, hvor længe dyrene kan tilhøre en ejer, der ikke kan tage sig af dem. Umiddelbart vil jeg mene, at tre måneder må være maksimum, siger direktøren.

Politisk opbakning 
Karina Due, dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti vil nu undersøge det juridiske aspekt, så der hurtigst muligt kan blive udarbejdet et beslutningsforslag.

- Det kan ikke være rigtigt, at det er dyrene, der skal betale prisen, når deres ejer ikke kan tage vare på dem. Det her kalder på politisk handling, og jeg vil derfor straks se nærmere på, hvordan vi kan undgå, at dyrene havner i disse ulykkelige situationer på ubestemt tid, siger Karina Due.

Hospitalsophold giver også udfordringer 
Men det er ikke kun når ejer bliver varetægtsfængslet, at dyrene ender i et limbo. Hvis dyrets ejer bliver indlagt eller tvangsindlagt, betaler dyrene også prisen:

- Vi har haft både hunde og katte boende på internatet i op til et år, fordi ejer var tvangsindlagt. Der er absolut ingen hjælp at hente nogen steder i disse situationer. Vi har svært ved at få kontakt til ejer, og politiet, der i de fleste tilfælde har afleveret dyret hos os, kan intet gøre. Vi har naturligvis fokus på dyrets trivsel, men samtidig betyder de lange ophold, at vi ikke har plads til andre dyr, der har behov for hjælp i den periode.

For yderligere information kontakt venligst:
Dyreværnets kommunikationschef Signe Sehested Lund på tlf.: 40 30 66 15

Dyreværnet, som blev stiftet i 1898, er Danmarks er en af landets ældste dyreværnsforeninger. Foreningen driver et internat i København samt et i Kolding og har tre kørende dyreambulancer, der behandler dyreværnssager. Desuden driver Dyreværnet  Danmarks eneste mobile nonprofit dyreklinik, der hjælper socialt udsatte borgeres kæledyr.