Danmarks Idrætsforbund

Frustration over håndtering af coronapas i foreningslivet

Del
Der er krav om kontrol af coronapas i det frivillige foreningsliv, men der er stor bekymring for, hvordan det skal kunne håndteres, og hvilket pres det ligger på frivillige ledere.

Fælles pressemeddelelse på vegne af DIF, DGI, DUF og Dansk Firmaidrætsforbund

Voksne over 70 år kan igen dyrke indendørs idræt. I modsætning til indendørs idræts- og foreningsliv for børn og unge under 18 år er det et krav, at 70+-medlemmerne skal fremvise gyldigt coronapas, og der er krav om kontrol ved indgangen til faciliteten, og altså hver gang de ældre medlemmer kommer til træning. Men virkeligheden i det frivillige foreningsliv er, at medlemmerne ofte lukker sig selv ind, eller at der er en halinspektør, som tænder lyset i hallen om eftermiddagen eller åbner en låge. Der er ikke som på restauranter altid personale til stede i åbningstiden. Derfor hersker blandt foreninger, frivillige og organisationer stor usikkerhed om og bekymring for, hvordan sådan et krav skal håndteres.

Fra DIF, DGI, DUF og Dansk Firmaidrætsforbund side er holdningen, at ansvaret for at have et gyldigt coronapas bør påhvile de enkelte medlemmer, men Kulturministeriet har meldt tilbage, at arrangøren af aktiviteten skal stå for kontrollen - herunder en forening, organisation, virksomhed, offentlige myndighed eller kulturinstitution.

”Vi bygger på tillid, ikke kontrol, i det frivillige foreningsliv. Jeg appellerer stærkt til at myndighederne lytter til os og finder en løsning på anvendelse af coronapas, hvor det ikke er frivillige ledere og trænere, der står med ansvaret for at kontrollere andre frivillige og voksne medlemmer. I mange idræts- og motionsaktiviteter for voksne er træningen et fælles ansvar uden oplagte coronapas-kontrollanter,” siger Charlotte Bach Thomassen, der er formand for DGI.

En løsning med at aktivere de frivillige kræfter til at komme i hallen for kontrollere coronapas for samtlige hold og medlemmer er heller ikke realistisk.

”De frivillige og ulønnede kræfters engagement har været udfordret i længere tid, da de har skullet orientere sig i konstant skiftende retningslinjer og i mange måneder ikke har kunnet beskæftige sig med idræt. Hvis en frivillig træner for et ungdomshold skal tage cornapas-vagter i tide og utide, så risikerer vi, at de ikke gider være med længere. Vi appellerer igen til politikerne om at undgå sådan en situation,” siger administrerende direktør i DIF, Morten Mølholm Hansen.

Opgaven vokser om lidt

I denne ombæring er det de 70+-årige, der kommer i gang, men resten af de voksne idrætsmedlemmer følger efter planen efter den 6. maj, og så bliver omfanget af opgaven med at kontrollere coronapas mangedoblet i omfang.

”Vi er helt indforstået med, at udgangspunktet i de politiske aftaler er et Corona-pas for voksnes aktiviteter. Det frivillige foreningsliv er dog bygget op på forpligtende fællesskaber baseret på tillid, og vi har tillid til, at de enkelte medlemmer lever op til kravene om gyldigt coronapas. Vi har svært ved at se, hvordan foreningerne praktisk eller økonomisk skal kunne organisere en kontrolfunktion, især på ubemandede motionssteder som skolehaller og i foreningsfitness. Vi har gjort opmærksom på dette ved flere lejligheder,” siger formand Peder Bisgaard fra Dansk Firmaidrætsforbund.

De seneste dage har rigtig mange foreninger, frivillige kræfter, forbund og landdelsforeninger spurgt ind til, hvordan de skal gribe situationen an. Også DUF er stærkt optaget af, hvordan kontrol af coronapas i det frivillige foreningsliv bliver grebet an. Yderligere foreningsliv for 18+-årige ud over idrætsmedlemmer står lige nu først til at åbne d. 21. maj – en hel måned efter barer og restauranter – hvilket er med til at øge frustrationen endnu mere.

”Vi opfordrer til, at der bliver skabt en ordning, hvor der bliver taget hensyn til, at foreningslivet er baseret på frivillige ildsjæle. Deres fokus skal være på at skabe glæde og meningsfulde fællesskaber, ikke på at tjekke coronapas. Derfor mener DUF, at det skal være et personligt ansvar, at man bliver testet og har gyldigt coronapas, hvis der er krav om det til ens foreningsaktiviteter,” siger Chris Preuss, formand for DUF.

Kontakter

Kontaktpersoner:


Morten Mølholm Hansen, direktør DIF, 21663774
Charlotte Bach Thomassen, landsformand DGI, 30283295
Peder Bisgaard, formand for Dansk Firmaidrætsforbund, 24453015
Chris Preuss, formand for DUF, 22889996
Lars Hestbech, kommunikationskonsulent DIF, 23323784

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

DIF footer

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Store danske virksomheder og topatleter: Det ligger i vores DNA - Ingen vinder alene17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Nu er der kun 100 dage til OL begynder i Paris. Kampagnen ’Ingen vinder alene’ sætter fokus på Danmarks unikke tilgang, når der skal opnås verdensklasse: Sammenhængen mellem bredde og elite. Danmarks olympiske partnere Salling Group, Danish Crown, Toyota, Poul Schmith og paralympisk partner Elsass Fonden er gået sammen med Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund for at vise, hvorfor vi som land bliver ved med at lykkes med at skabe verdensstjerner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye