Frivilligt ungepanel skal give input til Udviklingsministeren
18.12.2020 15:38:56 CET | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Unge udgør 1,8 milliarder. af verdens befolkning, men unge er ofte oversete med begrænset indflydelse på udviklingen af deres samfund. Det vil den danske udviklingsminister ændre på.
”Jeg glad for at vi har taget initiativ til at nedsætte et ungepanel af danske unge og afrikanske unge. Som udviklingsminister er det vigtigt for mig at høre unges holdninger og meninger til fremtidens udviklingssamarbejde,” lyder det fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Beslutningen om at nedsætte et ungepanel modtages med begejstring fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, der længe har haft et ungepanel på ønskesedlen. Mens de afrikanske unge vil nomineres gennem danske ambassader i Øst- og Vestafrika, vil DUF stå for processen med at finde de seks danske panelister. En proces, som starter i dag.
”Selv nu, hvor vi står i en situation med lukkede grænser, oplever vi en rekordhøj interesse fra unge i at engagere sig internationalt og i verdens udvikling. Unge er en kæmpe ressource, og det giver rigtig god mening, at de inviteres med indenfor, når der bliver truffet afgørende beslutninger om deres fremtid,” siger Chris Borup Preuss, formand i DUF.
Tanken med ungepanelet er at sikre, at den del af det danske udviklingssamarbejde, der vedrører unge, tager afsæt i netop unges perspektiver og behov. Panelet, som sidder for et år, vil gennem kvartalsvise møder, få en helt unik mulighed for at komme tæt på både udviklingsministeren og det danske udviklingssamarbejde.
Ansøgning til udviklingsministerens ungepanel
Ungepanelet skal bestå af otte afrikanske og seks danske unge. Og i dag, fredag den 18. december, åbner DUF for ansøgninger. Der er ansøgningsfrist den 17. januar.
Læs mere og ansøg på DUF.dk.
Nøgleord
Kontakter
Chris PreussFormand
Tlf:22889996preuss@duf.dkSidsel Stybe VestergaardChefkonsulent
Tlf:60201414sve@duf.dkLinks
Information om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
