Haderslev Kommune

Frivilligheden skal blomstre endnu mere i Haderslev

Del

Den 11. januar 2016 har Haderslev Byråd inviteret frivillige fra kulturliv, idrætsliv og foreninger til dialogmøde for at drøfte, hvordan frivilligheden kan få det endnu bedre i kommunen.

Frivilligheden blomstrer i disse år. I Haderslev Kommune opleves der et stort frivilligt engagment. Flere borgere engagerer sig i en lang række af aktiviteter. Det stiller krav til, at der er nogle gode rammer for samarbejdet mellem kommune og frivillige. Derfor har Haderslev Byråd inviteret til et møde den 11. januar, hvor frivilligheden og fællesskabet er i centrum.

"Det er vigtigt, at foreningerne og de frivillige oplever, at vi gerne vil bakke dem op og hjælpe dem, så godt vi kan. Det gælder både i det daglige foreningsarbejde og ved særlige arrangementer som fx Stafet for Livet, som på bare få år er blevet verdens største stafet. Det viser, vi kan noget særligt, hvis vi står sammen, og det gør vi i kommunen", siger borgmester H.P. Geil.

En anden vigtig grund til at holde mødet er, at der sker en udvikling på vej mod et velfærdssamfund, hvor frivillige kommer til at spille en langt vigtigere rolle. Kommunen og frivillige er sammen om at gøre en forskel for borgerne,

"Det betyder, at der i højere grad kommer til at være fokus på det, vi kan gøre i fællesskab. Derfor er det vigtigt med en god dialog, hvor vi får mulighed for at drøfte rammer og visioner for fremtiden kan præsenteres og drøftes. Det er et samarbejde, der kræver ligeværdighed og respekt forhinandens kunnen og virke", siger formanden for Udvalget for Kultur og Fritid, Allan Emiliussen.

Foreninger, frivillige og medarbejdere er inviteret med til mødet, der holdes i Haderslev Idrætscenter, Stadionvej 5, Haderslev, mandag den 11. januar 2016 klokken 17.00 til 20.00 i Fuglsang Lounge, Haderslev Idrætscenter.

I løbet af aftenen vil der være mulighed for at drøfte flere temaer:

  • Det gode samarbejde mellem kommune og frivillige:
  • Bosætning og attraktive lokalsamfund
  • Sundhed, foreningsliv og fællesskab
  • Rammer for medborgerskab og frivillighed

Interesserede kan melde sig til senest mandag den 4. januar på kulturogfritid@haderslev.dk eller 74 34 10 41.



Kontaktinformation:

Kontaktperson: Borgmester H.P. Geil, telefon 21 69 64 71

Formand for Udvalget for Kultur og Fritid, Allan Emiliussen, telefon 40 22 52 80

Frivillighedskoordinator, Kim Callesen, telefon 74 34 10 41

Information om Haderslev Kommune

Haderslev Kommune
Haderslev Kommune
Gåskærgade 26
6100 Haderslev

http://www.haderslev.dk/

Følg pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Haderslev Kommune

Sønderjyske storrygere får hjælp til at kvitte tobakken11.1.2018 08:00pressemeddelelse

Sundhedsprofilundersøgelsen ”Hvordan har du det” fra 2013 viste, at andelen af storrygere i de fire sønderjyske kommuner ligger over landsgennemsnittet på 8,2 procent. I Sønderborg Kommune er den 9,0 procent, 9,8 procent i Haderslev Kommune, 10,3 procent i Aabenraa Kommune og 10,8 procent i Tønder Kommune. I 2014 besluttede de fire sønderjyske kommuner, at det skulle der ændres på. De indledte et tæt samarbejde om en fokuseret og målrettet tobaksforebyggelsesindsats, der skulle gøre flere sønderjyske storrygere røgfrie. Samarbejdet hedder ”Sønderjylland knækker tobakken sammen” og omfatter også Sygehus Sønderjylland og de praktiserende læger i de fire sønderjyske kommuner. Sundhedsstyrelsen har støttet projektet med 3,4 mio. kr. Fra 2015 og frem til udgangen af 2017 har storrygere, der har deltaget i et rygestopforløb i de fire sønderjyske kommuner, fået tilbud om tilskud til nikotinprodukter i op til otte uger. ”Min oplevelse med rygestopkurset er gået over al forventning. Jeg har ald

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum