Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Frivillige nationale test kan ramme svage elever

Del
Folkeskoleelever fra ressourcesvage hjem har stort fagligt udbytte af de nationale test. Men samtidig er det netop de skoler med flest ressourcesvage elever, der er mest tilbøjelige til at vælge testene fra.

Konklusionen i en ny forskningsartikel fra TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS er klar: De nationale test i læsning og matematik løfter elevernes faglige niveau, og effekten kan ses både tre og fire år efter. Især de elever, som kommer fra hjem med lav indkomst og lavt uddannelsesniveau, bliver bedre af at blive testet.

Samtidig viser undersøgelsen, at de skoler, der har en stor andel elever fra ressourcesvage hjem, er de skoler, som er mest tilbøjelige til at vælge testene fra, selvom de i dag er obligatoriske.

”Det er en modsætning, som politikerne bør have med i deres overvejelser, når de beslutter, hvordan test-ordningen skal være i fremtiden,” mener Simon Calmar Andersen, professor og centerleder ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

Ifølge regeringens forståelsespapir skal de nationale test afskaffes i de mindste klasser og muligvis sættes i bero på alle klassetrin. Samtidig er en evaluering af de nationale test, som den forrige regering satte i gang, på vej. I mellemtiden har flere udtrykt ønske om, at de nationale test skal være frivillige for den enkelte skole.

”Vores forskning tyder på, at en frivillig ordning kan få en uheldig effekt. Der er stor risiko for, at de elever, som får det største faglige udbytte af at blive testet, er de elever, som fremover ikke vil blive det, hvis politikerne vælger at gøre de nationale test frivillige,” siger Simon Calmar Andersen, som har lavet undersøgelsen sammen med professor Helena Skyt Nielsen også fra TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS.

Skoler fravælger test

Selvom de nationale test er obligatoriske, var det ikke alle skoler, der rent faktisk gennemførte dem i 2010. Skolerne skulle selv booke testene, og det var der skoler, som ikke gjorde. Undersøgelsen viser, at det var skoler med en stor andel elever fra ressourcesvage hjem, meget lave gennemsnit ved Folkeskolens afgangsprøve og med mere end 15 procent indvandrere, som var mest tilbøjelige til ikke at booke test.

”Der er ikke overraskende, at skoler med relativt svage elever fravælger testene. Et nyt studie af nogle af vores kolleger viser, at lærere er mere kritiske over for testresultater, og mindre tilbøjelige til at tage del i ansvaret for dem, hvis det viser sig, at de har dårlige resultater – hvilket lærere på skoler med ressourcesvage elever måske forventer.”

Anden forskning kan forklare, hvorfor svage elever lærer mest

Når især de svageste elever forbedrer sig efter at være blevet testet, kan det meget vel hænge sammen med, at lærerne på forhånd ikke har et ligeså klart billede af de svage elevers evner, som de har af de stærkeste elevers.

”Vi har i et andet studie set, at lærere har upræcise billeder af svage elevers faglige formåen. Lærerne vil ofte have et ret godt billede af de stærke elevers evner, så den viden, som en test kan give om de stærke elever, er ikke så banebrydende. Men den viden, som en test giver om en svag elev, vil ofte være en større øjenåbner. Og det giver mulighed for at sætte ind på de rigtige områder og skabe fremskridt,” siger Helena Skyt Nielsen.

Faktisk får de allerstærkeste elever med topkarakterer intet fagligt udbytte ud af at blive testet i læsning, viser undersøgelsen. Men kigger man på det samlede resultat for alle elever, er effekten betydelig, vurderer forskerne.

De har sammenlignet deres resultater med andre studier, hvor man har set på effekten af at reducere klasser med 3-4 elever og effekten af at sætte en ekstra lærer ind i en klasse det meste af skoleåret.

”Eleverne får nogenlunde lige meget ud af det. Og det er jo betydeligt billigere at teste eleverne end at sænke klassekvotienten eller hyre en ekstra lærer ind,” siger Helena Skyt Nielsen.

It-nedbrud har hjulpet forskerne

Undersøgelsen bygger på CPR-oplysninger om alle folkeskoleelever fra 2. til 6. klasse i skoleåret 2009/2010. Netop det år betød et it-nedbrud, at omkring fem procent af de elever, som var tilmeldt, ikke blev testet. I 2012 og 2013 klarede denne gruppe sig dårligere i henholdsvis læsning og matematik end den gruppe, som gennemførte testene i 2010. Fordi de var tilmeldt, antager forskerne, at de var forberedt i samme udstrækning som øvrige elever. Nedbruddet ramte tilfældige elever, og derfor kan forskerne konstatere, at det er 2010-testen, der er årsagen til forskellen på de to gruppers faglige niveau.

”Testene kan muligvis forbedres, men det er vigtigt, at beslutningstagerne overvejer fordele og ulemper ved at gøre testene frivillige,” siger Simon Calmar Andersen, professor og centerleder ved TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus BSS.

Om undersøgelsen

Den nye forskningsartikel, ”Learning from Performance Information”, bygger ovenpå resultater, som Simon Calmar Andersen og Helena Skyt Nielsen leverede som input til Rambølls evaluering af de nationale test i 2013.

Den nye forskningsartikel indeholder supplerende data, som blandt andet viser, at der stadig kan ses en effekt fire år efter den første test. Desuden tilføjer den nye artikel viden om, hvilke skoler, der er tilbøjelige til at fravælge test.

Forskningsartiklen er blevet betinget accepteret til publikation i Journal of Public Administration Research and Theory – et af verdens førende tidsskrifter inden for offentlig forvaltning.

Nøgleord

Kontakter

Professor Simon Calmar Andersen,
Institut for Statskundskab, Aarhus BSS
Centerleder TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS
Mobil: +4561666501
Mail: simon@ps.au.dk


Professor Helena Skyt Nielsen,
Institut for Økonomi, Aarhus BSS
TrygFondens Børneforskningscenter, Aarhus BSS
Mobil: +4529216971
Mail: hnielsen@econ.au.dk

Links

Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Aarhus Universitet: Aarhus BSS



Om Aarhus BSS

Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS

”Kan du huske, da vi….” – er en vigtig vending for forældre, der vil understøtte deres børns sprog19.3.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Nyt forskningsstudie fra TrygFondens Børneforskningscenter ved Aarhus BSS på Aarhus Universitet viser, at helt almindelige hverdagssamtaler om oplevelser, forældre og børn har haft sammen, kan give 3-5-årige børn lige så gode muligheder for at udvikle deres sprog som boglæsning med far eller mor. Begge aktiviteter er dog vigtige, for de giver børn forskellige typer af sprogligt input.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye