Furesø Kommune

Frivillige inviterer alle i Furesø til festival

Del
Det helt store strandtæppe er rullet ud, når Furesø Festival flytter ind på Furesøbad fredag d. 30 og lørdag d. 31. august. Med gratis entré og shuttlebusser fra Værløse og Farum Station er der lagt op til fest for hele Furesø.
Jacob, Benny og resten af holdet er klar til strandfest for 3. år i træk.
Jacob, Benny og resten af holdet er klar til strandfest for 3. år i træk.

Vi nærmer os den sidste fredag og lørdag i august, og dermed inviterer Furesø Festival igen på et bredt musikprogram, konkurrencer på stranden, masser af god underholdning og aktiviteter for både børn og voksne på Furesøbad.

Tine Hessner (B), der er formand for Udvalget for kultur, fritid og idræt, er begejstret for, at Furesø Festival nu kører på tredje år. Hun håber, festivalen vil opleve stor, lokal opbakning:

”I Furesø Kommune bakker vi op om events, der samler kommunens borgere på tværs af alder, kultur og tilknytningsforhold. Events, der kun kan lade sig gøre, fordi frivillige løfter det tunge læs. Furesø Festival er blevet skabt af lokale frivillige til glæde for andre lokale, fordi de gerne vil gøre Furesø til en endnu mere attraktiv kommune for os alle sammen. Det glæder jeg mig til at opleve og bakke op om, og det håber jeg også, mange andre vil, siger Tine Hessner.

Fredagen åbner med et varieret musikprogram fra kl. 16. Her kan man bl.a. genopfriske sin passion for Kim Larsen / Gasolin og Queen.
Lørdag er der både sjov og musik på programmet, men også masser af tilbud til børnefamilierne mellem kl. 12 og 17, hvor festteltet åbner med kreative aktiviteter, unge artister og mulighed for at møde en række foreninger og prøve udvalgte fritidstilbud af eller bare nyde en dag med naboen eller vennerne. Derudover er det muligt at købe mad og drikke.

Lad bilen stå og lad benene gå
Udfordringerne med at parkere ved Furesøbad, når solen skinner, har inspireret festivalen til at indsætte shuttlebusser til festivalen, samtidig med at man opfordrer gæsterne at lade bilen stå derhjemme.

Kort om Furesø Festivalen 

• Entré: Gratis
• Tid: Fredag d. 30/8: 16.00 – 01.00 og lørdag d. 31/8: 12.00 – 01.00. Musikken stopper kl. 24.00 begge dage.
• Sted: Furesøbad, Frederiksborgvej 101.
• Forplejning: Du kan købe diverse mad og drikke begge dage.
• Biler: Begrænset antal parkeringspladser.
NB: Det er strengt forbudt at parkere i højre side ad vejen ned til Furesøbad, da det er en brandvej.
• Gående & cykler: Det er muligt at anvende skovstierne fra Frederiksborgvej. Cykelparkering findes ved Furesøbad.
• Busser: 500S (og 55E fredag).
• Shuttlebus: Der er indsat særbusser, som kører i pendulfart fra Værløse St. og Farum St. til Furesøbad fredag 16.00–18.00 og 22.00–24.00 samt lørdag kl. 12.00–15.00 og 22.00-01.00
• Yderligere information: furesoefestival.dk og furesoe.dk/furesoefestival

Nøgleord

Kontakter

Tine Hessner (B), formand for Udvalg for kultur, fritid og idræt, tlf. 4119 6041

Billeder

Jacob, Benny og resten af holdet er klar til strandfest for 3. år i træk.
Jacob, Benny og resten af holdet er klar til strandfest for 3. år i træk.
Download
Download
Download

Links

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

"Vi har lavet et Skovmus-pindsvin-blad!" - Legen er centrum i overgangen mellem børnehave og skole19.4.2024 10:19:21 CEST | Pressemeddelelse

En klar forårsdag i april tog 5 børnehavebørn fra Børnehuset Ryet til Hareskoven. De skal snart starte i Lille Værløse FFO. På skovturen mødtes de med børn fra andre børnehaver, som også skal starte i FFO’en. Turen i skoven var en del af et forløb, som hjælper børnene med at forberede sig på det nye, der venter, og give en tryg overgang fra børnehave til FFO og skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye