Frivillige i genbrugsbutik får tidlig juleferie efter et travlt år

Det bliver mere og mere populært at handle genbrugstøj og ting til hjemmet. Det mærker de i Blå Kors Genbrugscenter i Horsens, hvor de har oplevet et travlt år med stigende salg og en del flere transaktioner på kasseapparaterne sammenlignet med året før.
”Faktisk har vi haft så travlt, at vi har udvidet med endnu en kasselinje i butikken for at udgå alt for lang ventetid for vores kunder, når de skal betale for en vare” fortæller Karl Haubjerg, der er en del af den frivillige centerledelse i butikken.
De frivillige har haft travlt med at betjene de mange kunder, som har slået vejen forbi den 5.000 kvadratmeter store butik for at gå på opdagelse i de mange afdelinger med alt lige fra tøj og sko til bøger og møbler.
"Det har været et aktivt år og alle frivillige har gjort en kæmpe indsats gennem hele året. Det var derfor også helt naturligt for os at imødekomme vores frivilliges ønske om at holde en god lang juleferie," siger Kirsten Nørlund.
Det betyder, at Blå Kors Genbrugscenter på Vejlevej i Horsens inkl. Kræmmerhuset og Café Himmelblå på 1. sal holder lukket fra den 21. december til og med den 1. januar, hvor de igen åbner op og er klar til at tage imod kunder.
"Vi glæder os til at byde velkommen i det nye år og håber på vores kunders forståelse for, at vores frivillige er gået på en lang velfortjent juleferie", fortæller Kirsten Nørlund.
Omsætningen fra butikken går til Blå Kors Danmarks arbejde med at hjælpe udsatte børn, unge og voksne.
Der er omkring 150 frivillige medarbejdere tilknyttet Blå Kors Genbrugscenter i Horsens. Hvis man har lyst til at blive en del af dette fællesskab, kan man rette henvendelse til butikken indenfor åbningstiden.
Kontakter
Kirsten Nørlund: 29 68 96 66, mail: kin@blaakors.dk
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Værested byder på julemiddag for 100 gæster12.12.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Donation fra Spar Vest Fonden og lokal opbakning skaber julestemning og fællesskab for brugerne af Den Blå Viol i Skive.
Blå Kors åbner gratis økonomisk rådgivning i Skive1.12.2025 07:26:07 CET | Pressemeddelelse
Tilbuddet tager udgangspunkt i værestedet Den Blå Viol og skal hjælpe borgere i Skive med at få overblik over økonomi og gæld.
Nyt familienetværk åbner i Fredericia27.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Michaelis, som holder opstartsfest torsdag den 4. december kl. 16-19. Netværket er et partnerskab mellem Sct. Michaelis Kirke og Blå Kors Danmark.
Nyt projekt skal hjælpe flere børn fra hjem med alkoholmisbrug25.11.2025 09:32:19 CET | Pressemeddelelse
Barnets Blå Hus i Vejle har fået en donation fra Spar Nord Fonden til et nyt formidlingsprojekt, som skal nedbryde tabu og hjælpe endnu flere børn fra Vejle og omegn, der vokser op i familier med alkoholmisbrug.
Ny trist rekord: Over 23.000 familier har søgt julehjælp21.11.2025 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kontanthjælpsreform og dyrere dagligvarer rammer de mest udsatte familier hårdt, lyder det fra Blå Kors Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
