Friværdier flytter prisfesten ud i sommerlandet
Boligsiden.dk har i dag udsendt sit prisindeks for august. For sommerhuse viser det, at priserne er steget med 4,8 % på landsplan det seneste år og 0,9 procent siden juli måned i år. Den største årlige stigning ses i Region Hovedstaden, hvor fritidsboligerne i gennemsnit er blevet 10,8 % dyrere. I Region Syddanmark er priserne derimod faldet 3,2 %.
Ifølge ejendomsmæglerkæden Home, er der en klar forbindelse mellem de høje priser på boliger i Storkøbenhavn og de stigende priser på sommerhuse i Region Hovedstaden.
Det ses især tydeligt i Nordsjælland.
”Fritidshusmarkedet her hos os er tæt forbundet med boligmarkedet i København, hvor priserne på huse og ikke mindst lejligheder er steget meget de seneste år med stigende friværdier til følge. Det får flere til at udleve drømmen om et fritidshus og priserne til at skyde i vejret,” forklarer ejendomsmægler Mikkel Friis, der er medindehaver af fire home-butikker i det nordsjællandske.
Han møder især flere fritidshuskøbere blandt de yngre familier, der har en lejlighed i hovedstaden, som gerne vil give der børn græs og sand under fødderne i ferier og weekender, og så er der også igen flere udenlandsdanskere, som køber fritidshus i Nordsjælland.
”Det økonomiske klima er godt, og der er optimisme og overskud. Det betyder at flere investerer i en base i Danmark,” siger Mikkel Friis.
Han oplever, at den øgede belåningsgrad, der for godt et år siden blev hævet fra max. 60 % til max. 75 % også har effekt på fritidshusmarkedet i det nordsjællandske.
”Det er blevet billigere at finansiere, og det betyder øget efterspørgsel og deraf stigende priser,” lyder det fra Mikkel Friis.
Endelig peger han på en banal ting som vejret og den varme sommer, vi lige har haft, som en ’driver’ i fritidshushandlerne lige nu.
”Her sidst på sommeren, møder vi overraskende mange nye købere i markedet - købere der er blevet fristet af sommerlandet, der har vist sig fra sin bedste side i år,” siger Mikkel Friis fra Home
Yderligere kommentarer til Boligsidens markedsindeks for august, Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i home a/s
Husene – landsplan:
”Husene er i flere måneder kommet i bedre og bedre form – med flere fremvisninger og flere handler. Faktisk er fremvisninger af huse på det højeste niveau i 11 år (ifølge fremvisningsindeks fra Home og Danske Bank) – og det smitter af på dynamikken mellem købere og sælgere. På husmarkedet er afslaget - modsat for lejlighederne - skrumpet. Som det ser ud lige nu, ender hussalget i 2018 som det bedste i årtiet.”
Lejlighederne - København
”Lejlighederne krydsede for første gang nogensinde 40.000 kr. pr. kvm. tilbage i februar (40.319 kr.) – og priserne har siden da holdt sig i det nye interval. I august med et snit på 40.385 kr. (tre mdr glidende).
Men det er tredje måned i træk, at priserne går tilbage. Fra juli til august er handelspriserne blevet 0,4 procent lavere, viser Boligsidens tal.
Det er ikke, fordi køberne er forsvundet – så langt fra. Faktisk blev august et lyspunkt for lejlighedsmarkedet, hvor der kom flere købere på fremvisning, hvilket var første gang i år ifølge fremvisningsindeks fra Home og Danske Bank).
Ja, aktiviteten er lavere nu end for et-to år siden, men den er pæn historisk set, så vi forventer fortsat, at vi kommer til at se en rolig tilpasning. Det er naturligt, at afslagene kravler en smule op, når der er blevet flere sælgere og færre købere.
Afslaget ved en handel er på godt 2 % i snit - eller 72.000 kr. for en lejlighed til 3.230.000 kr. Det kan sagtens stige yderligere de kommende måneder, men det er endnu ret beskedent.
De seneste nøgletal for handler, afslag og priser viser dog tydeligt, at det er blevet lidt mere købers marked.
Strammere låneregler fra nytår betyder også, at færre får lov til at købe nyt, inden de har solgt, og det sætter også tempoet ned.
Lejlighedsmarkedet har måske nok ramt taget, som det ser ud lige nu, og det skal finde et mere normalt aktivitetsniveau de kommende måneder. Det er kun sundt nok, at de vilde prisstigninger gennem flere år er stoppet.”
Nøgleord
Kontakter
Michael DalsagerPresseservice & analyse
Tlf:4473 4528mida@home.dkInformation om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Postkort fra boligmarkedet: Her går det – særligt – godt3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvårsstatus: Boligmarkedet er i opsving – med flere fremvisninger, handler og stigende priser – især i ejerlejlighedsmarkedet
Store investeringer: Her er de mest populære boligforbedringer16.6.2025 07:19:05 CEST | Pressemeddelelse
Top 5 ’bolig-upgrade’: Se her, hvad køberne kaster sig over i deres nye hjem. I snit bruger de over 250.000 kr.
'Grøn bølge' på boligmarkedet i maj4.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligbrief fra Home og Danske Bank viser fremgang i fremvisninger, handler og priser sammenlignet med maj sidste år
Nu starter udlejning af 160 lejligheder i Postbyen21.5.2025 07:25:09 CEST | Pressemeddelelse
København: De første lejligheder er allerede reserveret efter få dage i markedet, oplyser Home-mægleren, der står for udlejningen for Danica Ejendomme
Odense: Privat P-plads solgt på rekordfart13.5.2025 07:13:10 CEST | Pressemeddelelse
Parkeringsplads under TBT Tower i Odense C, er solgt til én af flere interesserede købere, oplyser Home. Se prisen her
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum