Fritidsguider vil hjælpe flere børn og unge i gang med en fritidsaktivitet
17.8.2022 08:30:00 CEST | Hjørring Kommune | Pressemeddelelse

”Det er utrolig vigtigt at udsatte og sårbare børn og unge mellem 0-18 år, som står uden for fritidslivet, kan blive en del af et aktivt fritids- og foreningsliv på lige fod med deres jævnaldrende. Det afspejles også i Hjørring Kommunes Fritids- og Folkeoplysningspolitik, hvor værdigrundlaget er, at fritidslivet er for alle, da et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber bidrager til livskvalitet. Og det er netop det, som Fritid for Alle skal understøtte” udtaler Mathias Holger Nielsen, der er formand for Fritids- og Folkeoplysningsudvalget i Hjørring Kommune.
Fritid for Alle er et tilbud til alle børn og unge mellem 0-18 år om hjælp til at finde og komme i gang med en fritidsaktivitet, blandt andet ved hjælp af fritidsguider.
Fritidsguider skal vejlede om muligheder og brobygge til foreninger
Fritid for Alle består af fem fritidsguider, som er ansat til at vejlede og støtte børn og unge i at begynde til en fritidsaktivitet. Fritidsguiden besøger familien og taler med barnet/den unge om de muligheder, der er i fritidslivet, og ledsager barnet de første gange, hvis der er behov for det. Dette skal sikre, at barnet (og familien) får en tryg og god opstart.
Fritidsaktiviteterne kan være både sport, spejder, musik, billedkunst, drama eller en helt anden aktivitet. Fritidsguiderne indgår i et samarbejde med de lokale foreninger om en god start på fritidsaktiviteten. Og ligeledes kan fritidsguiderne informere om andre muligheder for hjælp og støtte til at komme i gang med en fritidsaktivitet.
Økonomisk hjælp til kontingent
Hjælpen til at være aktiv i fritidslivet kan både bestå af fritidsvejledning samt økonomisk støtte til aktiviteten og eventuelt udstyr via den kommunale Forebyggelsespulje. Via Forebyggelsespuljen kan forældre, fagpersoner og foreninger søge om økonomisk støtte til at dække for eksempel kontingent og udstyr til børn og unge mellem 0-18 år, som ellers ikke ville have muligheden for at blive en del af fritidslivet. Fritidsguiderne kan hjælpe de familier, der har behov for det, med at søge via Forebyggelsespuljen.
Læs mere om Fritid for Alle på hjemmesiden www.hjoerring.dk/fritidforalle eller Hjørring Kommunes Forebyggelsespulje.
Kontakter
Projektleder og Fritidsguide, Nanna Marie Aaholm Kæseler, nmak@hjoerring.dk, tlf.: 4193 6333
Billeder
Information om Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er med sine knap 64.000 indbyggere den næst største kommune i Nordjylland. Du finder os centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa. Klik dig videre og bliv meget klogere på Hjørring Kommune.
Følg pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjørring Kommune
Ansvarligt budget skal ruste Hjørring Kommune til fremtiden18.9.2026 13:13:02 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Hjørring Byråd bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti har indgået budgetaftale for 2027-2030. Aftalen skal sikre, at kommunen også i de kommende år kan levere velfærd, udvikling og lokal sammenhængskraft i en tid, hvor Hjørring Kommune er i forandring.
Presseinvitation: Efter syv års arbejde åbner Hjørring Kulturskole dørene til sit nye hjem7.9.2026 11:35:09 CEST | Pressemeddelelse
Et af de største kulturbyggerier i Hjørring Kommune i nyere tid står nu færdigt. Fredag den 11. september inviterer Hjørring Kommune og Hjørring Kulturskole til officiel indvielse af den nye Hjørring Kulturskole.
Ny direktør skal stå i spidsen for Visit Nordvestkystens næste udviklingsfase3.9.2026 09:00:53 CEST | Pressemeddelelse
Bestyrelsen for Visit Nordvestkysten har ansat Rasmus Friis Sørensen som ny direktør for destinationsselskabet. Han kommer fra en stilling som direktør for Destination Limfjorden og tiltræder den 1. december 2026.
For fjerde år i træk: Unge med særlige behov samles til en dag med fodbold og fællesskab21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 2. september danner Fortuna Hjørrings anlæg for fjerde år i træk rammen om Stjernestævnet, hvor elever fra specialklasser i Nordjylland mødes til en dag fyldt med fodbold, bevægelse, nye relationer og gode oplevelser.
Hjørring-skoler får løft til natur/teknologi-undervisningen18.8.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever og lærere på seks skoler i Hjørring Kommune kan se frem til bedre rammer for natur/teknologi-undervisningen. En bevilling på 1,9 mio. kr. fra Villum Fonden skal blandt andet bruges til at styrke faglokaler, indkøbe nyt udstyr og udvikle lærernes kompetencer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

