Rigsarkivet

Frit slag: Vold mod kvinder blev ikke straffet

30.9.2022 11:52:42 CEST | Rigsarkivet

Del
Den første større historiske undersøgelse af vold mod kvinder i Danmark i perioden 1945-1970 viser, at det i praksis stort set var straffrit at slå sin kone. Forsker i Rigsarkivet har undersøgt politiets praksis omkring vold mod kvinder i hjemmet.
Også før 1945 rykkede politiet ud til ”husspektakler. Et eksempel på politiets mæglerrolle finder man i en af de mange protokoller i Rigsarkivet. Det er tre dage inden juleaften i 1916: ”I Aften Kl. 8.30 Anmeldt Arbmd Chr. Hansens Hustru, Sct. Nicolajsvej 6 at hun ikke turde være hjemme med Børnene, da hendes Mand var stærkt beruset og truede med at slaa baade hende og Børnene. Mandens Vold var imidlertid en Del begrundet, idet Hustruen sjældent sørger for at have Maden færdig naar han kommer hjem, og hun holder Huset i mindre god Orden. Hun faar C. 20 Kr. ugentlig af ham. Det foreholdtes dem hver især at rette deres Fejl.”
Også før 1945 rykkede politiet ud til ”husspektakler. Et eksempel på politiets mæglerrolle finder man i en af de mange protokoller i Rigsarkivet. Det er tre dage inden juleaften i 1916: ”I Aften Kl. 8.30 Anmeldt Arbmd Chr. Hansens Hustru, Sct. Nicolajsvej 6 at hun ikke turde være hjemme med Børnene, da hendes Mand var stærkt beruset og truede med at slaa baade hende og Børnene. Mandens Vold var imidlertid en Del begrundet, idet Hustruen sjældent sørger for at have Maden færdig naar han kommer hjem, og hun holder Huset i mindre god Orden. Hun faar C. 20 Kr. ugentlig af ham. Det foreholdtes dem hver især at rette deres Fejl.”

Sagerne førte meget sjældent til efterforskning, det viser flere hundrede dokumenter fra Odense Politi og Københavns Politi, som seniorforsker Mette Seidelin har gennemgået i Rigsarkivet, og som hun beskriver i sin nye bog: ”Husspektakler og vold mod kvinder 1945-1970”.

”Politiet kom ganske vist ud til de voldsramte kvinder, men de påtog sig en mæglerrolle, som gik ud på at stoppe ”spektaklerne” her og nu. De kom ikke ud til volden med en forventning om, at her var et gerningssted og en gerningsmand i en voldssag, der krævede videre efterforskning,” fortæller Mette Seidelin. I stedet blev det håndteret som et privat anliggende, som politiet ikke kunne løse ud over at bilægge striden – og hvis det ikke var muligt, forsøgte de at få manden til at sove et andet sted. Hvis der var udsigt til, at han på grund af fuldskab eller hidsighed ville fortsætte ”spektaklerne”, kom han med på politigården og blev indsat i detentionen. Næste dag kunne han så vende tilbage til familien.

”Vi er i en periode i danmarkshistorien, hvor indgroede kønsnormer bidrog til at reducere mænds vold mod kvinder til enkeltstående scener fra et ulykkeligt ægteskab. Volden blev forklaret som ægteskabelige stridigheder. Ikke som et overfald på en sagesløs kvinde som krævede yderligere efterforskning eller handling fra politiets side, og dermed var det i praksis straffrit at banke konen.”


Hustruvolden lå i Ordenspolitiets arkiv

Mette Seidelin ser tilbage til starten af sin omfattende historiske undersøgelse, hvor hun startede med at lede efter sager om vold mod kvinder i Kriminalpolitiets arkiv. ”Her lå der bare meget få sager om kvinder, der havde lagt krop til vold. Så jeg ledte videre og til sidst fandt jeg dem i Ordenspolitiets arkiv blandt klager over alt fra løse hunde til uvorne børn, og hvor de altså lå henlagt som husspektakler. Sprogbrugen i sagerne taler også deres tydelige sprog, for kvinderne blev ofte beskrevet som hysteriske, uligevægtige og nogle der gerne ville lave en scene – og altså ikke som sagesløse ofre, også selv om de lige var blevet banket.”

Yderligere information og interview:
Mette Seidelin, arkivar og seniorforsker ved Rigsarkivet, tlf. 41 71 74 54, mail: mfms@sa.dk


Julie Avery, Presse- og TV-ansvarlig ved Rigsarkivet, tlf. 41 71 72 41, jav@sa.dk

Pressefotos: https://via.ritzau.dk/nyhedsrum/rigsarkivet/m?publisherId=13561050


”Husspektakler og vold mod kvinder 1945-1970”: https://unipress.dk/udgivelser/h/husspektakler-og-vold-mod-kvinder-1945-1970/

Nøgleord

arkivalierdanmarkshistoriedatafamilievoldhusspektakler kvindevoldkønshistoriekønsrollerpolitihistoriepolitiprotokolrigsarkivetundersøgelsevold

Billeder

Også før 1945 rykkede politiet ud til ”husspektakler. Et eksempel på politiets mæglerrolle finder man i en af de mange protokoller i Rigsarkivet. Det er tre dage inden juleaften i 1916: ”I Aften Kl. 8.30 Anmeldt Arbmd Chr. Hansens Hustru, Sct. Nicolajsvej 6 at hun ikke turde være hjemme med Børnene, da hendes Mand var stærkt beruset og truede med at slaa baade hende og Børnene. Mandens Vold var imidlertid en Del begrundet, idet Hustruen sjældent sørger for at have Maden færdig naar han kommer hjem, og hun holder Huset i mindre god Orden. Hun faar C. 20 Kr. ugentlig af ham. Det foreholdtes dem hver især at rette deres Fejl.”
Også før 1945 rykkede politiet ud til ”husspektakler. Et eksempel på politiets mæglerrolle finder man i en af de mange protokoller i Rigsarkivet. Det er tre dage inden juleaften i 1916: ”I Aften Kl. 8.30 Anmeldt Arbmd Chr. Hansens Hustru, Sct. Nicolajsvej 6 at hun ikke turde være hjemme med Børnene, da hendes Mand var stærkt beruset og truede med at slaa baade hende og Børnene. Mandens Vold var imidlertid en Del begrundet, idet Hustruen sjældent sørger for at have Maden færdig naar han kommer hjem, og hun holder Huset i mindre god Orden. Hun faar C. 20 Kr. ugentlig af ham. Det foreholdtes dem hver især at rette deres Fejl.”
Download
Rigsarkivets samlinger rummer flere forskellige muligheder for at undersøge vold mod kvinder gennem tiden. I politiarkiverne kan finde man finde sager om vold mod kvinder, som politiet har modtaget og håndteret. Det kan være spredt, hvad der er bevaret over tid. Fra 1919 og frem til 2006 var hver politikreds opdelt i et Ordenspoliti og Kriminalpoliti.
Rigsarkivets samlinger rummer flere forskellige muligheder for at undersøge vold mod kvinder gennem tiden. I politiarkiverne kan finde man finde sager om vold mod kvinder, som politiet har modtaget og håndteret. Det kan være spredt, hvad der er bevaret over tid. Fra 1919 og frem til 2006 var hver politikreds opdelt i et Ordenspoliti og Kriminalpoliti.
Download

Information om Rigsarkivet

Rigsarkivet
Rigsarkivet
Kalvebod Brygge 34
1560 København V

https://www.rigsarkivet.dk

Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 470 hyldekilometer arkivalier på papir og 300 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.

Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.

Dét er vores bidrag til at løse aktuelle udfordringer og til at understøtte en informeret debat om vores fælles fremtid.

Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye