Fristen nærmer sig: Skal din landsby være Årets Landsby 2020?
6.7.2020 08:30:00 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Da COVID-19 blæste ind over Danmark denne vinter, blev det startskuddet til ganske anderledes spilleregler på en række områder i det danske samfund. Nedlukningen berørte hele samfundet; børnepasning, skolegang, lokale virksomheder og arbejdspladser, butikker, kirke, idræt, forsamlingshuse, pensioner, plejehjem, trafik og meget andet blev fra den ene dag til den anden afkrævet helt nye samlingsformer.
Over hele landet rettede landsbyerne og deres fællesskaber ind efter de nye regler, som kom fra regeringen og Folketinget. Samtidig skød selvstændige initiativer op under krisens rasen; hårdt ramte grupper fik støtte, og nye forsamlingsformer tog form.
Håndteringen af coronakrisen har krævet mange kræfter af de danske landsbyer, ligesom de nye regler for samvær har besværliggjort de sædvanlige landsbyaktiviteter.
På trods af en forandret virkelighed er landsbyernes fællesskaber vigtigere end nogensinde. Idéer til at agere som landsby i en verden, hvor fællesskaber og samvær er underlagt begrænsende restriktioner, fortjener at blive set, hørt og delt. Derfor hædrer Årets Landsby 2020 landsbyernes fællesskabers evne til at komme igennem en krise.
Årets landsby 2020
Temaet for Årets Landsby 2020 er: Hvordan kommer landsbyernes fællesskaber gennem en krise?
For at komme i betragtning skal der være tale om en landsby med under 1.200 indbyggere. Ansøgningen må fylde maks. to sider og kan suppleres med en kopi af udviklingsplanen for landsbyen. Dette er ikke et krav og vil ikke indvirke på bedømmelsen.
Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
Ansøgning
Den skriftlige ansøgning må fylde maks. to sider, og ansøgere kan tage afsæt i følgende spørgsmål:
- Hvordan har landsbyens fællesskab ageret under coronakrisen?
- Hvilke initiativer har landsbyen igangsat for at håndtere de sociale, økonomiske og kulturelle udfordringer, som coronakrisen har medført?
- Hvilke evt. nye muligheder og perspektiver er dukket op, som kan være til inspiration for andre?
- Og sidst, men ikke mindst, hvilken gruppe af beboere mv. står bag de fremhævede initiativer.
Spørgeskema
Som tillæg til den kvalitative beskrivelse skal alle ansøgende landsbyer udfylde et spørgeskema, som dels giver komitéen de nødvendige grundoplysninger omkring den enkelte landsby, dels giver indblik i landsbyens afsæt for at prioritere de initiativer, som de har sat i værk.
Her finder du spørgeskemaet, der skal vedlægges ansøgningen.
Selvproduceret video
Som noget nyt i år vil partnerskabet bag Årets Landsby gerne modtage egenproducerede, håndholdte videoer på maks. 1-3 minutter fra alle ansøgende landsbyer, som kan give et indblik i landsbyernes aktiviteter og fællesskaber i forbindelse med coronakrisen. Det er vigtigt at understrege, at initiativet ikke handler om videoernes kvalitet. Håndholdte videoer skaber autenticitet, identifikation og nærhed, derfor er den tekniske kvalitet underordnet.
Videoerne er et frivilligt tilbud til alle ansøgende landsbyer, som gennem den kan fremvise deres landsby og dennes fællesskaber. Formålet er at promovere det gode landsbyliv og landsbyernes stærke fællesskaber.
Hensigten er at bruge videoerne efter aftale med komitéen og de ansøgende landsbyer til at fremme Årets Landsby som initiativ samt alle de ansøgende landsbyer. Derfor er det en præmis for indsendelse af videoer, at de kan deles offentligt, herunder at de tager højde for GDPR.
Videoerne indgår ikke i bedømmelsen af landsbyernes ansøgninger, men skal i stedet bruges til at vise spændvidden i de lokale fællesskaber.
Læs en guide til at lave video her.
Ansøgningsfrist
Den samlede ansøgning skal sendes til landsby@landdistrikterne.dk senest den 3. august 2020 kl. 12.00.
Fakta om Årets Landsby
- Årets Landsby er en historisk pris, som blev oprettet i 1995 af Landsforeningen Landsbyerne i Danmark. I år uddeles den for 24. gang.
- Prisen uddeles af Landdistrikternes Fællesråd og Landsforeningen Landsbyerne i Danmark i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit.
- Kriterierne for at ansøge er, at den indstillede landsby har under 1.200 indbyggere.
- Sidste års tema var "Den bæredygtige landsby", og vinderen var landsbyen Torup i Halsnæs Kommune. Tidligere modtagere af Årets Landsby er: Vallekilde, Hvilsom, Skovlunde, Tise, Jordrup, Billum, Svindinge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl, Vejrup, Janderup, Horslunde, Bagenkop, Vrads, Vestervig, Trekroner og øen Fejø.
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, kommunikations- og pressekonsulent i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
Årets Landsby 2026: Finalisterne er… Ommel, Stouby og Jungshoved!24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jagten på Årets Landsby nærmer sig slutspurten, og nu er landsbyerne Ommel, Stouby og Jungshoved gået videre til finalen. Bag Årets Landsby-prisen, der kåres for 30. gang, står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Landdistrikter: Vigtigt løft til kommunernes økonomi, men forskellene mellem land og by vokser fortsat18.6.2026 12:11:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommunernes økonomiaftale for 2027 indebærer flere midler til kommunerne, men den burde sikre de økonomisk pressede land-, ø- og yderkommuner endnu bedre, mener Landdistrikternes Fællesråd, som efterlyser en flerårig løsning, hvis kløften mellem land og by ikke skal vokse sig større frem mod en ny tilskuds- og udligningsreform.
Øget befordringsfradrag: En håndsrækning til landdistrikterne10.6.2026 21:07:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at forhøje befordringsfradraget, som følge af de tårnhøje brændstofpriser, får ros fra Landdistrikternes Fællesråd. Særligt den ekstra forhøjelse til pendlere, der kører til og fra yderkommuner, bliver fremhævet som et skridt i den rigtige retning.
Landdistrikter: Tillykke med ministerposten, Signe Munk3.6.2026 11:19:42 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag præsenterede regeringen sit ministerhold, hvor Signe Munk (SF) er udnævnt til minister for by, land og transport.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

