Biltema

Friluftsliv hitter i Danmark – tre gode råd til weekendturen

Del

Mens nætterne hastigt bliver lysere og dagene længere, er højsæsonen for vandreture og overnatninger i den frie natur over os. Danskerne søger i stigende grad de rene naturoplevelser, forklarer trendforsker.

Som aftner og nætter bliver lunere og lysere, bliver betingelserne for at dyrke friluftslivet i Danmark kun bedre. Foto: PR.
Som aftner og nætter bliver lunere og lysere, bliver betingelserne for at dyrke friluftslivet i Danmark kun bedre. Foto: PR.

Foråret er i fuld færd med at varsle sommerens komme, og som aftner bliver lunere og lysere, nærmer vi os de bedste betingelser for at dyrke, hvad danskerne søger mere end nogensinde: Friluftsliv – de pureste, naturlige oplevelser i den danske natur.

– Friluftsliv har i den grad været en aktivitet i vækst gennem de seneste år. Det er båret af en søgen mod naturen, som vi har oplevet siden finanskrisen, hvor vi begyndte at efterspørge de autentiske oplevelser og mere basale værdier i livet – ofte i form af oplevelser i naturen. Især i år som følge af corona vil vi sandsynligvis se, at endnu flere bliver i Danmark og blandt andet vælger shelter- og teltture til, siger trendforsker og livsstilsekspert Mads Arlien-Søborg.

Hos detailkæden Biltema har man også tydeligt mærket tendensen. Her er salget af friluftsrelaterede produkter steget markant gennem de seneste måneder.

– Vi har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Rygsække, telte, friluftskøkkener, termokander og andre produkter til en weekend i shelter eller til en rask vandretur i den danske natur går i øjeblikket som varmt brød. Og når vi taler med kunderne, er der ingen tvivl om, at rigtig mange i øjeblikket prioriterer de simple og nære oplevelser ude i naturen, fortæller Per Normann, som rådgiver kunderne om køb af udstyr til friluftsliv i Biltema.

Er du blandt de mange, der vil gøre alvor af en overnatning eller vandretur i naturen, anbefaler Per Normann følgende tre råd til at komme godt fra start.

1. Hold dig varm

Når du skal på tur i det fri, kan vigtigheden af ordentlig påklædning ikke understreges nok. Undersøg, hvordan vejret bliver, inden du tager afsted, og pak derefter. Det gælder både tøj og fodtøj. Sørg for at holde dig tør, og tag hellere for varmt tøj med end for koldt. Og skal du overnatte, er liggeunderlag og sovepose en nødvendighed. 

2. Hav grejet i orden

Uanset om du skal vandre en formiddag eller tilbringe en nat i shelter eller telt, må du ikke gå ned på udstyret. Til madlavning skal du pakke friluftskøkken eller en gryde, der må komme på bål samt tændstikker, brænde, tallerken og bestik. Medbring derudover altid en drikkedunk med vand. Når natten falder på, er det en god idé med en lommelygte eller pandelampe, og medbring toiletpapir og håndsprit hvis du skal på toilet.

3. Lær dit udstyr at kende

Inden du begiver dig ud i naturen, er det en rigtig god idé at afprøve dit udstyr. Så ved du, hvordan det virker, og du er sikker på, at grejet ikke er i stykker. Slå teltet op, og afprøv dit udekøkken på forhånd hjemme i haven, så du bliver fortrolig med grejet.

Nøgleord

Kontakter

Per Normann
Hus- og haveekspert, Biltema
(+45) 22 33 17 95
sales.aalborg@biltema.com

Billeder

Som aftner og nætter bliver lunere og lysere, bliver betingelserne for at dyrke friluftslivet i Danmark kun bedre. Foto: PR.
Som aftner og nætter bliver lunere og lysere, bliver betingelserne for at dyrke friluftslivet i Danmark kun bedre. Foto: PR.
Download
Danskerne søger i stigende grad de rene oplevelser i naturen, og telt- og shelterture bliver mere og mere populære. Foto: PR.
Danskerne søger i stigende grad de rene oplevelser i naturen, og telt- og shelterture bliver mere og mere populære. Foto: PR.
Download
Gennem de seneste måneder er salget af friluftsrelaterede produkter steget markant hos detailkæden Biltema. Foto: PR.
Gennem de seneste måneder er salget af friluftsrelaterede produkter steget markant hos detailkæden Biltema. Foto: PR.
Download

Information om Biltema

Biltema
Biltema
Stenbukken 21
9200 Aalborg SV

(+45) 70 80 77 70http://biltema.dk

Biltema er en af Nordens største kæder af detailforretninger. Biltemas sortiment udvikles hele tiden, og i dag findes mere end 19.000 produkter inden for kategorierne bil og motorcykel, båd, fritid, hjem, kontor og teknik, byggeri, bilpleje og værktøj.

Følg pressemeddelelser fra Biltema

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Biltema

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum