Friluftsappen ’Woop App’ modtager stor bevilling af Novo Nordisk Fonden
Hvis man troede, Pokémon GO var den første app-succes til at få børn og unge ud at bevæge sig, kan man godt tro om igen. Siden friluftsappen ’Woop App’ kom frem i 2012, er den blevet downloadet på over 150.000 telefoner, og haft æren for, at børn og unge i hele Danmark har bevæget sig rundt i naturen med en smartphone i hånden på jagt efter poster i landskabet. Der er blevet svaret på spørgsmål om alt mellem himmel og jord, og tilbagelagt tusindvis af kilometer sammen med spejder- og klassekammerater.
Men selvom Woop App stadig er populær i sin nuværende form, så er det tid til at give appen en markant opdatering, og med hjælp fra Novo Nordisk Fonden, der har bevilget 2,8 millioner kr., kan der nu blive sat gang i tilblivelsen af en helt ny version.
”Woop App var en af de første apps til at kombinere friluftsliv og teknologi. Med 75.000 årlige brugere har den vist sig at være en af de længstlevende og mest downloadede friluftsapps herhjemme. Der er samtidig kommet mange spændende muligheder på appfronten siden 2012, og derfor er vi enormt glade for, at Novo Nordisk Fonden sikrer, at appen kan få et løft til glæde for de mange brugere”, siger Mathias Lysholm Faaborg, spejderchef i Det Danske Spejderkorps.
Fokus på bevægelse og naturvidenskab
Woop Apps formål har siden begyndelsen været at få flere børn og unge ud i naturen og koble det med leg og læring, hvilket stadig vil være appens hovedformål. Dertil kommer, at den nye version vil få et øget fokus på naturvidenskab. Det Danske Spejderkorps vil sammen med en række samarbejdspartnere sikre, at appen vil indeholde forskelligt naturvidenskabeligt indhold,
som kan bruges af folkeskolelærere, spejdergrupper, idrætsorganisationer, nationalparker og andre interessenter, der ønsker at gøre børn og unge nysgerrige og klogere på naturen og naturvidenskab.
”Det ligger lige til højrebenet, at Woop App får et fokus på det naturvidenskabelige, da de fleste af vores brugere som spejdere, elever og lærere helt naturligt har interesser inden for det felt. Med bevillingen fra Novo Nordisk Fonden kan vi være med til at støtte op om læringen inden for naturvidenskab, samtidig med at vi kan inspirere en masse børn, unge og voksne til at komme ud i naturen”, siger spejderchef Kristine Clemmensen-Rotne.
Vi søger legekammerater
Lige fra starten har Woop App haft en meget alsidig brugergruppe, og der er stort fokus på at lave en ny version, der favner så bredt som muligt, og derfor er Det Danske Spejderkorps meget interesserede i at indgå samarbejder med andre organisationer, som kan bidrage til at lave en god app.
”Vi er gennem Woop Apps levetid blevet ret overraskede over den meget brede brugergruppe, vi har, og vi er meget fokuserede på, at den nye version af appen bliver ved med at være god for dem, der bruger den i dag. Derfor er vi meget interesserede i at indgå samarbejder med lærere, idræts- og friluftsorganisationer og andre med en interesse for natur og læring, så vi kan få input fra brugere med forskellige behov”, siger kommunikationschef i Det Danske Spejderkorps, Peter Tranevig.
Konceptet for nye version af Woop App vil forblive det samme som den nuværende app, men med brug af de nyeste muligheder og teknologier inden for appudvikling, så appen bliver spændende for endnu flere brugere.
Det forventes, at den nye version af Woop App vil være klar til download i foråret 2021.
Hvis man har lyst til at bidrage til den nye version af Woop App, kan man skrive til woop@dds.dk.
Det Danske Spejderkorps hører gerne fra organisationer såvel som enkeltpersoner.
Fakta om Woop App:
- I Woop App kan man dyste i sjove opgaveløb med faglige eller sociale poster. Man laver sin egen skattejagt ved at “placere” poster udendørs ved hjælp af mobilens GPS-funktion og formulerer selv indholdet af posterne.
- Appen blev lanceret i 2012 og har siden haft et årligt gennemsnit på over 75.000 brugere og er downloadet på over 150.000 devices.
- Med syv år på bagen er Woop App en af de længstlevende friluftsapps herhjemme, og det er på tide med en opdatering.
- Novo Nordisk fonden har derfor bevilget 2,8 mio. kr. til at udvikle en helt ny version af Woop App.
Nøgleord
Kontakter
Anders HoogeDigital konsulent
Tlf:23118049ah@dds.dkPeter TranevigKommunikationschef
Tlf:23 29 33 62pt@dds.dkBilleder
Links
Information om Det Danske Spejderkorps
Det Danske Spejderkorps er en børne- og ungdomsbevægelse, der udvikler børn og unge til vågne og selvstændige mennesker.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Spejderkorps
Ny pris tildeles: unikt bindeled mellem erhvervsliv og spejderbevægelse18.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang tildeler Copenhagen Economics og Det Danske Spejderkorps en særlig pris, der hylder personer, som på eksemplarisk vis kombinerer en stærk erhvervskarriere med dedikeret engagement i spejderarbejdet. Neksusprisen går i år til overlæge og spejderleder Lea Laird Andersen.
Den A.P. Møllerske Støttefond donerer spejderhytter til lokale foreninger i hele Danmark30.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange lokale foreninger i hele Danmark bliver de glade modtagere af 32 af ”Fremtidens Spejderhytter”. Spejderhytten er en nytænkning af den klassiske spejderhytte, hvor Fonden hjælper de lokale foreninger, der har mest brug for at give de fysiske rammer et kvalitetsløft.
Region Syddanmark: Mindre skærm, mere stjernehimmel – Oplev naturoplevelser i Syddanmark med Nat i Naturen20.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. september kan du opleve natten i Syddanmark på en helt ny måde. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 7. og 8. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
Region Hovedstaden: Mindre skærm, mere stjernehimmel – Oplev naturen i Hovedstaden med Nat i Naturen20.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. september inviterer Nat i Naturen hele Hovedstaden til en nat fyldt med magiske naturoplevelser. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 7. og 8. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
Region Sjælland: Mindre skærm, mere stjernehimmel – Nat i Naturen byder på naturoplevelser på Sjælland20.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7. september kan du opleve en magisk nat i naturen på Sjælland med Nat i Naturen. Nat i Naturen består af en lang række arrangementer landet over natten mellem den 7. og 8. september, hvor alle danskere tilbydes en naturoplevelse i mørket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum