Frie geografiske data skaber stor vækst i erhvervslivet
Data om veje, bygninger, adresser og landkort er populære som aldrig før. I 2018 blev der foretaget knap 7 mia. forespørgsler til Kortforsyningen, som er Styrelsen for Dataforsyning og Effektiviserings distributionskanal for geografiske data.
Over halvdelen af disse forespørgsler kom fra private virksomheder. Og en analyse fra Damvad Analytics om erhvervslivets brug af Kortforsyningen viser, at det godt kan betale sig, når private virksomheder bruger de gratis, geografiske data.
”Det har været en stopklods for mindre virksomheder at skulle betale for geografiske data. Men med frisættelsen af geodata har vi gjort det muligt for de mindre virksomheder at få adgang til gode solide geodata, som de har brugt til at udvikle nye løsninger og skabe vækst. Det er godt nyt for virksomhederne, og det er godt nyt for samfundet,” siger energi-, forsynings og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
Således har virksomheder, der bruger geografiske data fra Kortforsyningen, haft en vækst i deres BNP-bidrag fra 2012-2016, der er 866 mio. kr. større end tilsvarende virksomheder, der ikke anvender geografiske data. Det er særligt mindre virksomheder, som har haft glæde af, at geografiske data ikke længere er betalingsbelagt.
I 2013 blev de fleste geografiske data gjort frie, således at alle frit kan hente og anvende data. I 2013 kom blot 9 procent af erhvervslivets dataforespørgsler fra mindre virksomheder med maksimalt ti ansatte. I 2016, som er det seneste år analysen beskæftiger sig med, er det tal steget til 34 procent.
Tilfredshed hos brancheorganisation
Hos Dansk Industri er fokus på, at det skal være nemt for virksomhederne at få adgang til autoritative data:
”En nem adgang til geografiske data er det afgørende for, om specielt mindre virksomheder vælger at bruge geografiske data i deres forretningsmodel. Analysen af erhvervslivets brug af Kortforsyningen viser med alt tydelighed, at når man fjerner barrierer for virksomhederne, så giver det vækst,” siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Dansk Industri.
Brugerne af geografiske data er typisk rådgivningsvirksomheder, ingeniører og IT-virksomheder, som bruger geografiske data i de projekter, som de arbejder med.
Her kan det ofte være nødvendigt med en visualisering af projektet for at kunne formidle de løsninger som skal gennemføres. Netop derfor er særligt landkort (topografiske) i forskellige afskygninger et populært produkt.
Find Kortforsyningen her
Nøgleord
Kontakter
Energi-, forsynings- og klimaministeriet, Christian Lietzen, 4172 3876, chrli@efkm.dk
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, René Thunø, 2236 4962, retje@sdfe.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum