Guldborgsund Kommune

Fri entré til bibliotekets arrangementer resten af 2022

Del
Stigende energi- og forbrugsudgifter giver hver anden dansker mindre lyst til at opleve kunst og kultur. Det viser Applaus’ seneste Kulturbarometer-måling. Men i en tid med energikrise har vi brug for at mødes og have noget at glæde os over. Derfor har de på biblioteket i Guldborgsund valgt at sløjfe entréprisen på størstedelen af deres arrangementer resten af året.
Foto: Bibliotek & Borgerservice
Foto: Bibliotek & Borgerservice

Den nuværende energikrise og stigende udgifter kan gøre det svært at finde penge i budgettet til at prioritere kulturoplevelser. Det peger den selvejende institution Applaus' seneste Kulturbarometer-måling på. En tendens de også mærker på biblioteket i Guldborgsund.

- Med et presset husholdningsbudget forstår jeg godt, at det kan være svært at få råd til kulturoplevelser. Men efter flere år med covid-19 og nu økonomisk usikkerhed har vi alle sammen, mere end nogensinde før, brug for at mødes med hinanden og have noget at glæde os over. Den mulighed skal alle have – uanset økonomi - og det vil vi gerne være med til sikre. Derfor glæder det mig meget, at vi nu kan invitere gæster til at opleve kulturen helt gratis på vores biblioteker, fortæller Ole K. Larsen, der er udvalgsformand for Landdistrikter, Kultur og Fritid.

Gratis kulturoplevelser – en fast del af bibliotekernes virke
Bibliotekerne i Guldborgsund byder hvert år på et spændende og varieret kulturelt program, der også indeholder et bredt udvalg af gratis kulturoplevelser.

- Medarbejderne på vores biblioteker arbejder hver dag på at udbyde arrangementer, som alle har mulighed for at være en del af. Derfor har vi altid nogle gratis tilbud på programmet. Men med den økonomiske usikkerhed som mange af os oplever lige nu, har vi besluttet at give fri entré på stort set hele programmet, fortæller Ole.

Strikkeworkshop, foredrag og forfatteraftener
Strikkeworkshop med Helga Isager, Foredrag med Peter Tanev om stormfloden på Falster, Forfatteraftener med bl.a. Lotte Kaa Andersen og krimiforfatter Lone Theils er bare nogle af de arrangementer, du kan se frem til at opleve resten af året.

Tilbagebetaling af entré
Skulle du være en af dem, der allerede har købt entré til et af årets betalende arrangementer på biblioteket, så kan du se frem til at få pengene refunderet.

- Biblioteket er i fuld gang med at skrive rundt til alle dem, der allerede har købt og betalt en billet til et af efterårets arrangementer – de skal selvfølgelig have deres penge tilbage, afslutter Ole.

Kontakter

Billeder

Foto: Bibliotek & Borgerservice
Foto: Bibliotek & Borgerservice
Download

Links

Information om Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37
4800 Nykøbing F

54 73 10 00http://www.guldborgsund.dk/

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye