YouSee

Fri data til YouSee-kunder hele sommeren

Del
Fra 1. maj til 30. september får mobilkunder hos YouSee fri data i Danmark med i abonnementet.

Mange danskere forventes i år at holde ferie i Danmark, og nu får mobilkunder i YouSee fri data med i mobilabonnementet fra 1. maj til og med 30. september. Den fri data kan bruges i Danmark.

”Vores mobilkunder får mulighed for at bruge alt det data, som de har lyst til hen over sommeren. Det håber vi vil være til gavn for mange, herunder den store del af vores kunder, der i år forventes at holde deres sommerferie i Danmark,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee og fortsætter:

”Vi kan se, at vores kunder streamer mere tv end de plejer, og det er forventeligt, at det øgede streamingforbrug i nogen grad også vil gøre sig gældende, når vi til sommer drager ud i sommerlandet med familien. Med fri data har vores mobilkunder mulighed for at streame alt det indhold, de vil, høre musik, tjekke nyheder og måske arbejde hjemmefra, hvis det bliver nødvendigt hen over sommeren.”

Det er ikke første gang, at YouSee giver mobilkunder fri data i sommerperioden, men da flere danskere end tidligere holder sommerferie i Danmark i år, forventes det, at flere kunder vil benytte sig af de ekstra data i år. Fra første kvartal 2019 til første kvartal 2020 er dataforbruget steget med 30 pct. hos YouSee’s mobilkunder, og ikke mindst om sommeren ser YouSee en stigning i dataforbruget.

Alle mobilkunder med data inkluderet i deres mobilabonnement vil modtage en sms om, at de vil have fri data til brug i Danmark fra 1. maj til og med 30. september. Fri data koster ikke ekstra, og ordningen igangsættes og ophører automatisk uden, at kunderne skal foretage sig noget. Der er en øvre grænse på forbrug af data på 1.000 GB per måned. Det svarer til, at man kan se film i HD på Netflix i 1.000 timer.

YouSee har lavet en  oversigt over, hvor meget data man bruger på forskellige apps og tjenester på nettet.

YouSee’s mobilkunder er på Danmarks bedste mobilnetværk - nemlig TDC NETs mobilnetværk, der for femte år i træk er målt til Danmarks bedste af Teknologisk Institut. Dermed får mobilkunderne på landsplan hele 18 pct. hurtigere download og 29 pct. hurtigere upload-hastigheder end på andre mobilnetværk. 

Kontakter

Information om YouSee

YouSee
YouSee
Teglholmsgade 1
0900 København C

https://yousee.dk/

Om YouSee
YouSee udbyder internet, mobiltelefoni og tv/streaming til mere end 3 mio. danskere. Hver dag forbinder de deres kunder via landets bedste 5G mobilnetværk, ligesom de giver flest danskere de højeste internethastigheder og leverer underholdning via markedets største tv/streaming-univers. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.

Læs mere om YouSee på yousee.dk.

Følg pressemeddelelser fra YouSee

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouSee

Tinka slår Wham og Mariah Carey som ny juleklassiker23.12.2023 18:00:00 CET | Pressemeddelelse

Burhan G’s julehit ”Tinka” er blevet en ny dansk jule-evergreen. For selvom Tinka-julekalenderen ikke er at finde på nogen tv-kanal i år, topper titelsangen listen over danskernes mest streamede julehits. Sangen har faktisk så mange afspilninger, at den slår internationale klassikere som 'Last Christmas' og 'All I Want For Christmas Is You' af pinden. Det viser tal fra YouSee Musik, som er streamingplatform for hundredtusindvis af danskere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye