home a/s

Fremvisningsindeks: Sløv start på året

Del
Færre fremvisninger af huse og lejligheder i januar - flere så på sommerhuse

Home og Danske Bank udsender hermed årets første indikation af interessen for at købe bolig. Se grafer og tabeller i vedhæftede samt homes kommentar til udviklingen herunder.

Resumé:

  • homes fremvisningsindeks, der måler danskernes interesse for at købe bolig, viser, at antallet af fremviste lejligheder faldt 2,2 % fra december til januar (sæsonkorrigeret), når man måler som et tremåneders glidende gennemsnit.
  • Fremvisninger af huse faldt med 1,1 % i samme periode, mens antallet af fremvisninger af sommerhuse steg 2,6 %.
  • Over det seneste år er antallet af husfremvisninger faldet med 3,9 %, mens fremvisninger af ejerlejligheder er steget med 3,3 %. Sommerhusene havde 7,6 % flere fremvisninger i januar 2019 end samme måned året inden.
  • Interessen for at se på bolig ligger fortsat på et højt niveau historisk set.

Kilde: home fremvisningsindeks, januar 2019

Ifølge homes fremvisningsindeks, som normalt er en pålidelig indikator for den fremtidige handelsaktivitet på boligmarkedet, faldt antallet af fremviste huse 1,1 procent fra december til januar (sæsonkorrigeret) – når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

Over de seneste tre måneder er antallet af fremviste huse faldet med 3,5 procent. Sammenlignet med for et år siden lå fremvisningerne af huse 3,9 procent lavere i januar.

Antallet af fremvisninger af lejligheder er faldet med 2,2 procent fra december til januar og mere beskedent med 0,3 procent over de seneste tre måneder (sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. Fremvisningerne af lejligheder lå 3,3 procent over januar 2018 (sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

Antallet af fremvisninger af sommerhuse er steget med 2,6 procent fra december til januar og med 2,3 procent over de seneste tre måneder (sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit. Det faktiske antal af fremvisninger er naturligt faldende hen mod vinter med december som den måned, hvor der er absolut færrest, der kigger på sommerhus.
Antallet af fremvisninger af sommerhuse lå 7,6 procent over januar 2018 (sæsonkorrigeret), når man måler udviklingen som et tremåneders glidende gennemsnit.

Kommentar til fremvisningsindeks for januar 2019 - Michael Dalsager, senior kommunikationskonsulent i Home:

Fremvisninger af huse halter en smule i starten af 2019, viser det aktuelle fremvisningsindeks fra Home og Danske Bank, efter at 2018 blev det bedste år for hussalget i årtiet.

Der blev vist fire procent færre huse frem end i samme måned for et år siden, selv om der er kommet flere huse til salg.

Indekset opgør det faktiske antal fremvisninger af boliger til salg i Home-kæden, og det giver en indikation af de kommende måneders bolighandler.

Alt i alt er interessen for at se på bolig fortsat høj historisk set.Men med udviklingen i starten af året tegner det til, at vi får et mere lige møde mellem købere og sælgere efter nogle år, hvor det er sælgerne, der har siddet i baghånd, mens boligkøberne har haft udspillet.

Der blev sat 4.734 nye villaer og rækkehuse til salg i januar måned, viser tal for hele markedet fra Boligsiden.

Det er 2 % flere huse end i samme måned sidste år, og det er den januar i 2010’erne, hvor der er sat flest huse til salg. Lige nu er der knap 4 % flere huse til salg nu end for et år siden.

Der er også større konkurrence om køberne af lejligheder, hvor udvalget nu er 26 % større end for et år siden. Der er også flere sommerhuse, der overvintrer på salgslisterne – godt 3 % flere end i januar 2018.

For ejerlejligheder er der flere fremvisninger nu (3,3 %) end for et år siden, men udvalget for køberne er vokset endnu mere, og køberne ser generelt flere lejligheder inden køb.

Sommerhusene skiller sig positivt ud, og der er både flere fremvisninger (7,6 %) end for et år siden, men også den seneste måned modsat huse og lejligheder.

Vi forventer, at vi vil se en stor interesse for at sælge bolig i de kommende måneder.

Det er især udbuddet af lejligheder, der er vokset markant i løbet af de seneste måneder, og det er en tendens, der ser ud til at fortsætte.

Men vi vil nok også se, at udbuddet af villaer, rækkehuse og sommerhuse vokser de kommende måneder – det gør det altid som følge af sæsonen – men nok også mere end i 2018.

For både sælgere og købere er der også fornuftige muligheder på boligmarkedet nu. Køberne har lav rente og en god økonomi i ryggen, som de vigtigste faktorer – og sælgerne kan forvente en god interesse for deres bolig – måske en smule mindre, men fortsat høj historisk set – og har udsigt til gode salgspriser efter flere år med fremgang på den front.
***

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Information om home a/s

home a/s
Søren Frichs Vej 36 F
8230 Åbyhøj

+45 86154300http://home.dk/

home-kæden - kort fortalt

home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.

Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.

  • home er en af landets mest kendte ejendomsmæglerkæder
  • home blev stiftet den 1. august 1989
  • home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
  • home har ca. 850 ansatte
  • home er en franchise-kæde
  • home har ca. 120 franchisetagere
  • home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
  • homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
  • home har særligt uddannede køberrådgivere
  • home har 4 servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.

Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.


Kom godt hjem!

*  Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking.
** medio 2022.

Følg pressemeddelelser fra home a/s

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra home a/s

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye