Fremtidens uddannelse skabes i Odense
Syddansk Universitet har besluttet sig for at afsætte op imod et tocifret millionbeløb for at udvikle fremtidens universitetsuddannelse.

Baggrunden er, at behovet for ny viden og nye kompetencer ændrer sig radikalt i disse år samtidig med, at den teknologiske udvikling giver muligheder for helt nye læringsformer og formater. Den nye form for universitetsuddannelse på SDU bliver baseret på arbejdsprincipperne: ”anyone”, ”anywhere” og ”anytime.”
-Fremtidens uddannelse skal ligge på SDU, og nu accelerer vi udviklingen med en stor investering i uddannelsesudvikling. Vi skal finde den model, som kan sikre, at universiteter kan løfte danskere og også meget gerne resten af verden mod nye videns- og færdighedshøjder - om de studerende så er 25 eller 60 år, siger Henrik Dam, rektor på Syddansk Universitet.
Udvikle prototype
Det bliver journalist-uddannelserne på SDU, som skal udvikle og afprøve den nye prototype på fremtidens universitetsuddannelse. Erfaringerne herfra skal siden finde vej til andre af SDU’s uddannelser, både hel- og deltidsuddannelser.
-Vi har fået besked på at tænke stort og vildt, og det vil vi gøre. Vi skal lære af de bedste rundt om i verden, og så skal vi tænke tingene videre derfra, så vi kan styrke både ånd og hånd hos danskerne. At starte på journalistik-uddannelserne på SDU giver god mening. For vi er i fuld gang med at afprøve nye lærings-, færdigheds- og træningstilgange og vi ved bedre end mange, hvad nye medier kan, siger Peter Bro, leder af journalist-uddannelserne på SDU.
Digitale kursusforløb
Blandt overvejelserne er, at uddannelserne skal kunne fungere samtidig med, at studerende har hel- eller deltidsansættelse. At etablere et af verdens bedste digitale kursusforløb med snesevis af såkaldte nano-undervisningsmoduler, som kan tages på helt ned til 5 minutters – og gerne på en mobil mens man er under transport. At skabe nye læringsrum til kreativ løsning af væsentlige samfundsudfordringer, og at arbejde med nye pædagogiske lærings-former, såsom systematisk at skabe aha-oplevelser i bevidstheden hos de studerende.
Kontakter
Peter Bro, leder af journalistuddannelserne på SDU kan kontaktes på tlf.: 40 22 76 37
Billeder

Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
EU igangsætter sin største indsats nogensinde for bedre at beskytte forbrugere og miljøet mod hormonforstyrrende stoffer19.2.2019 09:37:53 | Pressemeddelelse
Under forskningsprogrammet Horizon 2020 har EU givet cirka 375 millioner kroner til otte europæiske projekter, herunder et internationalt projekt koordineret af en forskningsgruppe fra Syddansk Universitet (SDU). Projektet ledes af biolog Henrik Holbech og skal forske i bedre testmetoder til at identificere hormonforstyrrende stoffer, der kan findes i alt fra legetøj og fødevareemballage til industrikemikalier. Målet er, at man får en bedre beskyttelse af forbrugere og miljø, fordi de nuværende testmetoder er mangelfulde og derfor ikke beskytter os tilstrækkeligt.
Ingen sanktion for billeder af nøgne mænd på SDU1.2.2019 10:20:37 | Pressemeddelelse
En artikel i Weekendavisen i dag fortæller en historie om SDU, som ifølge artiklen skulle have givet en forsker, ansat på universitetet, en påtale for at vise billeder af mænd med nøgen krop uden for en forsknings- eller undervisningssituation. Weekendavisen gengiver i sin artikel to modelbilleder af mænd, “der ikke er meget mere afklædt end en svømmer ved OL”, men som skulle have givet anledning til påtalen. Den studentermedhjælp, som ifølge artiklen blev eksponeret for billederne fortæller, at medarbejderne på SDU generelt bruger deres udleverede IT-udstyr til private formål. - Jeg har aldrig set de billeder, som er i Weekendavisens artikel i dag. Og generelt: Jeg bliver ikke provokeret af billeder af nøgne mænd. Vi ser fra tid til anden indhold af privat karakter i forbindelse med det supportarbejde vi udfører. Normalt påvirker de ting jeg ser mig ikke, og der skal meget til, før jeg føler det går over grænsen. Jørgen Schou, sekretariatschef på SDU: -Jeg har aldrig set de billeder,
Ingen sanktion for bar overkrop1.2.2019 06:19:14 | Pressemeddelelse
En artikel i Weekendavisen i dag fortæller en historie om SDU, som ifølge artiklen skulle have givet en forsker, ansat på universitetet, en påtale for at vise billeder af mænd med nøgen overkrop uden for en forsknings- eller undervisningssituation. SDU’s rektor Henrik Dam har på grund af tavshedspligt ikke mulighed for at udtale sig om personalesager, men han oplyser, at SDU aldrig har givet en tjenstlig sanktion for at vise billeder af mænd med nøgen overkrop. -I min optik ville det være bizart at anse bare maver, blotlagte skuldre eller blottede knæ for nøgenbilleder, der kan danne grundlag for en påtale, advarsel eller afskedigelse.
Fodbold er medicin!23.1.2019 09:13:26 | Presseinvitation
Verdens førende forskere i fodbold som sundhedsfremme samles i Odense i slutningen af denne uge. Ved en konference på Syddansk Universitet fremlægger og diskuterer de den nyeste viden om motionsfodbold som våben mod livsstilssygdomme.
Flere kvinder i forskning18.1.2019 10:48:57 | Pressemeddelelse
Danske og europæiske universiteter har i stigende grad fokus på at sikre større diversitet blandt dem der vælger forskervejen. Syddansk Universitets Gender Equality Team, der arbejder med ligestilling på universitetet, har således netop hjemtaget en bevilling på 22 millioner kroner fra EU til et projekt, der de næste fire år skal implementere ligestillingshandlingsplaner på SDU og 8 andre europæiske universiteter. Som koordinator står SDU i spidsen for projektet.
Børn og unge bevæger sig for lidt – trods gode rammer18.12.2018 12:00:00 | Pressemeddelelse
Det går ikke godt med at få danske børn og unge til at være mere fysisk aktive. Det bekræfter den nyeste opgørelse fra det internationale netværk Active Healthy Kids.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum